England - Island

17. november 2020

England - Island: Intet andet end æren på spil på Wembley

England - Island
Kampstart:
Onsdag d. 18. november kl 20:45
TV:
EuroSport 2 / D-Play / EuroSport Player
Betting Partner: Oddset
1 X 2
1.17 7.35 18.00

Spil hos Oddset*

England vs Island statistik og historie

Der har været seks landskampe mellem England og Island. England har vundet fire, Island en og en er endt uafgjort. To af disse seks landskampe anses som uofficielle af englænderne, som i øvrigt vandt dem begge.

I den omvendte kamp her i Nations League på Island vandt England med 1-0 på et sent straffesparksmål af Raheem Sterling (91.). Island fik chancen for at udligne i det 93. minut, men Birkir Bjarnason misbrugte muligheden. Kyle Walker og Sverrir Ingi Ingasdon blev begge udvist i den kamp.

Islands eneste sejr over England kom ved EM 2016 i Nice, hvor Island sejrede med 2-1. Wayne Rooney havde ellers bragt England i front efter fire minutter på straffe, men to minutter senere udlignede Ragnar Sigurdsson og i det 18. minut sendte Kolbienn Sigthorsson Island på vinderkurs.

Første gang landene mødte hinanden var i 1982. I en venskabskamp i Reykjavik spillede Island og England 1-1. England har i øvrigt vundet 6-1 over Island i en venskabskamp på Etihad Stadium i Manchester i 2004.

England har spillet i alt 70 landskampe på det nye Wembley Stadium. 50 sejre, 11 uafgjorte og 9 nederlag. De er altså kun ét nederlag fra at runde 10 nederlag på Wembley efter ombygningen.

Optakt: England - Island

Hverken England eller Island kan opnå noget med denne landskamp. Selv med en sejr kan England ikke overhale Danmark, hvis vi skulle tabe i Belgien, for Danmark er bedst mod England i indbyrdes opgør. Selv om begge lande slutter med 10 point, vil Danmark altså være sikret andenpladsen. Island kan heller ikke opnå noget, da de med fem nederlag i de fem første gruppekampe er stensikre på at rykke ned i Nations League B.

Derfor har denne kamp reelt karakter af en træningskamp, hvor resultatet kun får indflydelse på statistikkerne. Alligevel er England store favoritter hos bookmakerne, hvor der er odds 18.00 på islandsk sejr. England har da også vundet 10 af de sidste 11 hjemmekampe, hvor den eneste undtagelse var 1-0 nederlaget til Danmark her i Nations League.

Skulle England tabe til Island mod alle odds, vil det være første gang siden 1999-2000, at England taber sammenhængende hjemmekampe af betydning. Dengang tabte England med 1-0 til Skotland i EM kvalifikationens playoffs og 1-0 til Tyskland i VM kvalifikationen.

Det er bemærkelsesværdigt, at England ikke har scoret i tre af deres fire seneste hjemmekampe af betydning. I denne stime fandt de kun vejen til netmaskerne i en 2-1 sejr hjemme mod Belgien.

The Three Lions går dog næppe 90 minutter her mod Island uden at score. Island er med ni nederlag i Nations League (2018/19 og 2020/21) det eneste land, som nu har tabt samtlige Nations League kampe. De har end ikke fået et point, og den samlede målscore er 4-26.

Spilforslag: England vinder tæt sejr

Englands forhåbninger om at spille sig til finalerne i Nations League er nu en saga blot. Med 2-0 nederlaget til Belgien i deres seneste landskamp røg den mulighed for England, og med intet andet end stoltheden på spil her, er der gode chancer for at Gareth Southgate giver spilletid til masser af de normale reserver.

Den engelske trup er dog spækket med masser af unge talenter, og hvis de får spilletid vil de formentlig gøre alt de kan, for at spille sig tættere på en plads i Englands trup til EM 2020. Derfor tror vi da også, at England trods alt viser klassen, og henter en sejr her mod Island.

Oddsene afspejler dog, at det skal ende med en storsejr til England. Sådan tror vi ikke det går. Island fighter altid 100% i alle landskampe, for det ligger i deres DNA at dø med støvlerne på. Det så vi også i Parken i weekenden, hvor Danmark kun vandt med 2-1 over Island.

England vandt også kun den omvendte kamp på vulkanøen med 1-0, og det var ovenikøbet i stærkeste opstilling. Vi tror der er gode chancer for, at Island kan slippe fra London med et hæderligt nederlag på kun ét mål. Derfor prøver vi med et spilforslag på Uafgjort (England -1 mål) til odds 3.95 hos Oddset. Hermed er der gevinst, hvis England vinder med præcist et mål.

Spil hos Oddset*