
11. november 2020
Georgien - Nordmakedonien: Nations League D EM 2020 Playoff
Georgien - Nordmakedonien | ||
Kampstart: Torsdag d. 12. november kl 18:00 TV: 6'eren / EuroSport Player / D-Play |
||
Betting Partner: LeoVegas Sport | ||
1 | X | 2 |
2.80 | 2.90 | 2.95 |
Georgien - Nordmakedonien statistik
Dette bliver den tredje landskamp mellem Georgien og Nordmakedonien. De to tidligere kampe blev begge spillet i 2020 og sluttede 1-1.
Deres seneste møde fandt sted i Skopje, Nordmakedonien, d. 14. oktober, som var i forbindelse med Nations League 2020/21, hvor begge lande er rykket op i C-ligaen og er i pulje sammen. I den seneste kamp i oktober udlignede Ezgjan Alioski i det 93. minut på straffe for hjemmeholdet, efter Khvicha Kvaratskhelia havde bragt Georgien foran 1-0 i det 74. minut. Nordmakedoniens målmand, Stole Dimitrievski, blev vist ud i det 68. minut med et direkte rødt kort.
Den omvendte kamp blev spillet i Tbilisi i Georgien d. 8. september. Her kom Georgien også foran ved Tornike Okriashvili på straffe efter 13 minutter, mens Stefan Ristovski i det 33. minut bragte Nordmakedonien på 1-1. Nordmakedonernes Visar Musliu blev udvidt i det 64. minut.
Georgien er på 86. pladsen på den seneste FIFA rangliste, 21 pladser under Nordmakedonien på 65. pladsen.
Optakt: Georgien - Nordmakedonien
Georgien og Nordmakedonien kan begge kvalificere sig til deres første store slutrunde nogensinde. Georgien har forsøgt at kvalle til EM og VM i alt 12 gange, mens Nordmakedonien har forsøgt 13 gange.
Allerede da Nations League blev indført tilbage i 2018 vidste vi, at mindst ét land fra Nations League D-ligaen ville kvalificere sig til EM 2020, og det bliver altså enten Georgien eller Nordmakedonien. Vinderne af denne kamp, som spiller på Boris Paichadze Dinamo Arena i Tbilisi, får nemlig en plads ved EM i fodbold til sommer.
Georgien kender vi godt her i Danmark, for vi var nemlig i gruppe med dem i EM 2020 kvalifikationen. Her sluttede Georgien på fjerdepladsen efter Schweiz, Danmark og Irland.
Georgien er kommet her til Nations League D Playoff-finalen efter en 1-0 hjemmesejr over Hviderusland d. 8. oktober. Tornike Okriashvili scorede det eneste mål i kampen efter syv minutters spil. Okriashvili har scoret tre af Georgiens fem seneste mål, og er også holdets topscorer med 12 mål i 46 landskampe.
Deres vej til dette playoff kom via en sejr i deres 2018/19 Nations League D gruppe foran Kasakhstan, Letland og Andorra. De er nu ubesejret i alle fem landskampe i 2020 (V2-U3-T0), og deres seneste nederlag kom i november 2019, hvor de tabte med 1-2 ude mod Kroatien i en venskabskamp.
Georgien er et stærkt hjemmehold, hvor de kun har tabt én af deres 13 seneste hjemmekampe. Otte sejre og fire uafgjorte. Nederlaget lød på 0-2 i EM kvalifikationen mod Schweiz. Danmark fik kun 0-0 i Georgien, da vi gæstede Tbilisi for godt et år siden.
Nordmakedonien er nået til denne finale via en 2-1 hjemmesejr over Kosovo d. 8. oktober. De to mål blev sat ind af Benjamin Kololli (16., selvmål) og Darko Velkovski (33.). Deres vej her til playoffs kom også via en gruppesejr i Nations League D i 2018/19, hvor de sluttede øverst foran Armenien, Gibraltar og Liechtenstein.
Nordmakedonien er, ligesom Georgien, ubesejret i deres fem landskampe i 2020 med samme statistik som georgierne, nemlig 2-3-0. Nordmakedonien har ikke tabt siden et 1-2 nederlag ude mod Østrig i EM kvalifikationen d. 16. november 2019.
Spilforslag: Dramatisk tæt opgør i Tbilisi
Både Georgien og Nordmakedonien har spillet en del uafgjorte kampe her i 2020. Nemlig tre hver ud af fem landskampe. Deres to seneste, og eneste landskampe efter Makedoniens navneskift til Nordmakedonien, er også endt uafgjort 1-1. Den seneste for en måned siden.
Med alt det der er på spil her, nemlig en billet til EM 2020, ligner det også at det bliver en tæt kamp her. De to seneste møder har også begge set et rødt kort, og man kan bestemt ikke afvise at det ender i et stort drama i Georgien.
Vi tipper uafgjort til odds 2.90 hos LeoVegas Sport, hvor vi også prøver med to spil på kort-markedet. Odds 2.15 på Over 5,5 kort samt odds 3.70 på Rødt Kort i kampen. Til sammenligning står et rødt kort i kampen f.eks. kun til odds 3.10 hos Youbet.