Kroatien - Frankrig

13. oktober 2020

Kroatien - Frankrig optakt: VM 2018 finalisterne mødes igen

I denne gentagelse af VM finalen 2018 mødes Kroatien og Frankrig onsdag d. 14/10 kl. 20:45, denne gang omend under mindre glamourøse omstændigheder i Nations League. For verdensmestrene fra Frankrig gælder det om at få tre point for at holde snor i Portugal, som forventes at hente tre point i deres hjemmekamp mod Sverige samtidigt med dette opgør. Kroatien vil formentlig være fint tilfredse med ét point, da de i så fald vil være fire point foran Sverige i bundkampen i gruppen, forudsat af Sverige taber i Portugal.

I denne Kroatien - Frankrig optakt ser vi på spilforslag til odds på kampen, samt lidt statistik forud for mødet. bet365.dk er vores udvalgte kampsponsor til Kroatien vs Frankrig.

Spil hos bet365*

Spilforslag til odds på Kroatien - Frankrig

Frankrig er inde i en rigtig god stime som ubesejret i 11 kampe i træk. Kroatien har derimod lukket ni mål ind i deres første tre gruppekampe i Nations League 2020/21. Der er ikke noget at sige til, at Frankrig er favoritter før dette opgør. De er dog ikke kæmpestore favoritter. Hos bet365.dk er der lige nu odds 3.75 på Kroatien, 3.30 på uafgjort og odds 2.00 på Frankrig.

At oddset ikke er højere på Kroatien skyldes vel nok den gode uge de har haft. De har slået Schweiz ude med 2-1 i en venskabskamp, og fulgte trop med en 2-1 hjemmesejr over Sverige i Nations League. Men ser man på deres to første kampe i gruppen, hvor de tabte 4-2 i Frankrig og 4-1 i Portugal, har Kroatien været overmatched i kampene mod de to stærkeste lande i puljen.

Kroatiens defensiv har vist svaghedstegn længe, og i Kroatiens seneste seks kampe er begge hold da også kommet på måltavlen. Kroatien scorer altså også selv mål, og gjorde det i nederlagene ude mod Frankrig og Portugal, men det kniber med at holde et clean sheet i den anden ende.

Vi tror også denne kamp kan ende med at blive forholdsvist målrig. Den bør dog tippe ud til Frankrigs fordel. Frankrig har scoret mindst to gange i fire af deres seks seneste kampe, og de bør også kunne finde vejen til netmaskerne et par gange i Kroatien. Specielt fordi de skal frem og vinde, hvis de vil holde fast i Portugal i toppen. En fransk sejr + Over 2,5 mål giver odds 3.40 hos bet365.dk, og det bliver vores spilforslag til odds på Kroatien - Frankrig.

Spil hos bet365*

Kroatien - Frankrig optakt og statistik

Som nævnt indledningsvist er dette en gentagelse af VM 2018 Finalen i Moskva. Dengang vandt Les Bleus med 4-2 i en kamp, hvor Kroatiens Mario Mandzukic oplevede enhver fodboldspillers største mareridt, nemlig at lave et selvmål i en VM-finale. Målet bragte Frankrig foran 1-0, men Ivan Perisic fik udlignet til 1-1 10 minutter senere i kampen. Derefter scorede Antoine Griezmann, Paul Pogba og Kylian Mbappe alle for Frankrig, inden Mandzukic fik lidt personlig oprejsning for selvmålet med sit reduceringsmål til 2-4.

Første gang de to lande mødtes var også i VM regi. I 1998 VM semifinalen på Stade de France. Også dengang vandt franskmændene med 2-1. Davor Suker havde bragt kroaterne på vinderkurs, men allerede minuttet efter udlignede Lilian Thuram som også scorede sejrsmålet for Frankrig. Laurent Blanc blev i øvrigt udvist i den kamp, og sad derfor over med karantæne i VM-finalen, som Frankrig vandt med 3-0 over Danmarks banemænd fra Brasilien.

Frankrig er stadig ubesejret i alle deres syv landskampe mod Kroatien. Fem franske sejre og to uafgjorte. Det seneste møde mellem landene var den omvendte kamp her i Nations League, som - sjovt nok - ligesom VM finalen endte med 4-2 til Frankrig.