
16. november 2020
Spanien - Tyskland: Hvem skal med i Nations League finalerne?
Spanien - Tyskland | ||
Kampstart: Tirsdag d. 17. november kl 20:45 TV: EuroSport 2 / D-Play / EuroSport Player |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
2.45 | 3.50 | 2.80 |
Spanien vs Tyskland statistik og historie
Spanien og Tyskland har mødt hinanden 24 gange før, hvis man medregner tiden som Vesttyskland. Spanierne har vundet syv, tyskerne ni og otte er endt uafgjort. Spanien har kun tabt flere kampe mod England (13), Frankrig (12) og Italien (11).
Den omvendte kamp her i Nations League tidligere i gruppespillet sluttede 1-1 i Tyskland d. 3. september. Her udlignede José Luis Gayá (90+6') for gæsterne, efter Timo Werner (51') havde givet Tyskland føringen.
Spanien er nu uden sejre i de sidste tre kampe mod Tyskland, hvoraf to er endt uafgjort. Den sidste spanske sejr over Tyskland kom ved VM 2010, hvor Spanien slog Tyskland med 1-0 i VM semifinalen på et mål efter 73 minutter af Carles Puyol.
Spanien slog også Tyskland med 1-0 i Wien i EM finalen i 2008. Dengang scorede Fernando Torres det eneste mål i kampen, og sikrede dermed Spanien deres andet EM trofæ efter 44 års ventetid (efter EM 1964).
Spanien er værter for en landskamp mod Tyskland for første gang siden en venskabskamp i Vigo i november 2014. Dengang vandt Tyskland med 1-0 på et mål kort før tid af Toni Kroos.
Optakt: Spanien vs Tyskland
Der er lagt op til en finale mellem Spanien og Tyskland tirsdag aften i Nations League A Gruppe 4. Tyskland har 9 point mod Spaniens 8, så spanierne er tvunget til at vinde, hvis de vil med til Nations League finalerne på bekostning af Tyskland. Gæsterne kan derimod nøjes med ét point, hvilket vil sende dem i deres første Nations League slutspil. I 2018/19 udgaven bestod slutspillet af Schweiz, Holland, England og Portugal, hvor sidstnævnte som bekendt gik hele vejen og løftede det første Nations League trofæ i historien.
Spanien er altså på jagt efter tre point, men de har ikke vundet i deres tre seneste kampe. Først tabte de 1-0 i Ukraine, og i de to sidste har de spillet 1-1 mod både Holland (venskabskamp) og Schweiz (Nations League). Skulle Spanien slå fejl i jagten på en sejr, vil det være første gang siden 1991, at spanierne ikke får en sejr i fire kampe i træk.
Alle de tre ovennævnte kampe var dog på udebane. Hjemme i Spanien går det straks bedre, og La Roja kan nu vinde deres nivende hjemmekampe i træk. Det er første gang siden de satte rekord med 26 hjemmesejre i træk fra 2007-2012. I den rekordstime formåede de også at holde otte clean sheets i træk på hjemmebane. Holder Spanien et clean sheet her, vil det være det syvende i træk på hjemmebane. Sidst Spanien lukkede mål ind på hjemmebane, var i en 2-1 sejr over Norge i marts 2019. Det var i øvrigt et straffesparks-mål af norske Joshua King.
Tyskland behøver dog ikke score for at trække det længste strå. En uafgjort, f.eks. 0-0, vil sende Tyskland i Nations League-finalerne, men målløst ender kampen nok næppe. Tyskland har nemlig scoret i deres 20 seneste kampe, og sidst de ikke gjorde var i et 3-0 nederlag i Holland i oktober 2018.
Tyskland har også kun tabt én af deres 19 seneste kampe (V11-U7-T1), hvilket igen var et nederlag mod Holland (2-4) i Hamborg i september 2019. I de sidste 12 kampe har Tyskland ikke tabt (V7-U5-T0).
Spilforslag: Tyskland kvalificerer sig med en sejr
Spanien har ikke vundet i de tre sidste kampe, hvor de ydermere kun har scoret to mål. Strækker vi statistikken lidt længere, er det kun blevet til tre mål i de sidste fem kampe. Sidst blev det kun til 1-1 i Schweiz, i en kamp som Spanien var pisket til at vinde, og samtidig måtte de indkassere en skade til Sergio Busquets som nu er meldt ude til kampen mod Tyskland.
Tyskland har derimod lavet hele 12 mål i deres fem seneste kampe. Godt nok lukker de også en del flere ind i den anden ende end Spanien, men det ser solidt ud hos tyskerne i øjeblikket med tre sejre og to uafgjorte i de sidste fem kampe. Angreb er som bekendt det bedste forsvar, og hvis Tyskland vil være sikre på at vinde denne gruppe, gør de klogt i at sætte Spaniens forsvar under pres. Vi forventer også, at Tyskland vil angribe kampen i et forsøg på at lukke og slukke Nations League gruppespillet med en sejr.
Der er odds 2.80 på tysk sejr, hvilket bliver vores spilforslag til opgøret. Det bliver dog formentlig et dramatisk punktum for gruppen, og en yderst seværdig kamp, da hjemmeholdet er tvunget til at jagte en sejr. Vi tror dog det ender med at Tyskland trækker det længste stå i kampen, som vi tipper ender 2-1 til Tyskland.