
12. oktober 2020
Ukraine - Spanien optakt: Nations League A Gruppe 4
Ukraine og Spanien mødes i 4. spillerunde af Nations League 2020/21 tirsdag d. 13. oktober kl. 20.45. Gæsterne fra Spanien topper gruppen efter tre kampe med syv point, mens Ukraine er på tredjepladsen med de tre point de fik for sejren over Schweiz i 1. spillerunde.
I denne Ukraine - Spanien optakt ser vi på formen hos begge mandskaber forud for kampen i Ukraine tirsdag aften. Når det kommer til odds på Ukraine vs Spanien, er gæsterne storfavoritter. Hos Youbet er der odds 7.75 på Ukraine, 5.30 på uafgjort og odds 1.38 på Spanien. Se vores Ukraine vs Spanien spilforslag nederst.
Kampen vises på EuroSport 2, DPlay og EuroSport Player.
Optakt: Ukraine - Spanien statistik
Spanien har spillet seks kampe mod Ukraine og aldrig tabt. Fem sejre og en uafgjort er det blevet til. Den omvendte kamp i Spanien blev vundet af spanierne med 4-0 på to mål af Sergio Ramos, Ansu Fati og Ferran Torres. Fati blev i det opgør, med sine 17 år og 311 dage, den yngste målscorer nogensinde for det spanske landshold.
Første gang Spanien og Ukraine mødte hinanden var ved kvalifikationen til EM 2004. Her spillede de 2-2 i Kiev i 2003 og Spanien vandt 2-1 i Elche senere samme år. Den nuværende Ukraine-landstræner, Andri Shevchenko, scorede målet for Ukraine i nederlaget i Spanien.
Da Ukraine første gang deltog ved et VM, var den første modstander Spanien. Det var ved VM i Tyskland i 2006, hvor Spanien vandt med 4-0 i Leipzig.
Spanien og Ukraine var også i gruppe sammen ved EM 2016-kvalifikationen. Her vandt Spanien med 1-0 både ude i Kiev og hjemme i Sevilla. Begge lande kvalificerede sig efterfølgende til EM, Ukraine via playoffs.
Ukraine
Ukraine tabte med 1-2 hjemme til Tyskland lørdag aften i en kamp, som tyskerne dominerede stort fra start til slut. Ser man højdepunkter fra kampen, kan producerne finde frem til én stor ukrainsk chance - nemlig det straffespark som de ud af det blå fik tilkkæmpet sig ved stillingen 0-2 og scorede på. Et kluntet straffespark, som nok aldrig var blevet farligt, havde Süle ikke nedlagt ukraineren i feltet.
Ukraine var nedspillet hele kampen, og Tyskland burde have vundet meget større. Buschan i Ukraines mål spillede dog en stor kamp mellem stængerne, og det er nærmest et mirakel at Ukraine ikke tabte med langt flere mål. Godt nok kostede Buschan også et mål, da han lavede et gigantisk drop ved målet til 0-2. Men han reddede til gengæld Ukraine i flere andre øjeblikke, hvor det brændte på foran hjemmeholdets mål.
Ukrainerne manglede dog også en lang række spillere, som sidder ude med Covid-19 karantæne, og derfor var nederlaget forventet. Landstræner Shevchenko var tilfreds med sit meget unge mandskabs præstation, set i lyset af de mange fravær, selv om det ikke lykkedes for Ukraine at true Tyskland på noget tidspunkt i kampen. Det kan meget vel blive samme kampbillede her mod Spanien.
Spanien
Spanien vandt 1-0 hjemme over Schweiz lørdag aften i en kamp, som ikke bød på voldsomt mange chancer. Det var mildest talt ikke nogen underholdende kamp, og opgørets eneste mål blev scoret af Mikel Oyarzabal efter et koks i Schweiz' forsvar.
Schweiz formåede at holde Spanien på et fåtal af chancer, men spanierne må forvente at få nemmere arbejdsbetingelser i Ukraine, da ukrainernes forsvar bestemt ikke så sammentømret ud mod Tyskland.
Spanien kommer ind til dette opgør med fem clean sheets i deres seks seneste kampe. Det inkluderer to clean sheets i de to kampe i sidste uge mod Schweiz og Portugal. Samtidig har de også holdt nullet mod Ukraine i de fire sidste indbyrdes opgør.
Det spanske landshold er nu ubesejret i deres 15 seneste kampe (11 vundet, fire uafgjort), siden de tabte med 2-3 til Kroatien i Zagreb tilbage i november 2018. De er ubesejret i 42 af de sidste 44 kampe, og de to nederlag kom mod Kroatien og England for to år siden i Nations League.
Spanien har dog spillet uafgjort i deres fire seneste udekampe: 1-1 mod Norge, Sverige og Tyskland samt 0-0 i Portugal. Sidst de vandt på udebane var i EM 2020 kvalifikationen med 2-1 i Rumænien i september 2019. Hvis de ikke vinder her i Ukraine, vil det være første gang siden 1990-1993, at de ikke vinder i fem udekampe i træk.
Spilforslag til Ukraine - Spanien odds
Spanien er selvfølgelig kæmpestore favoritter her. Ukraines mandskab er svækket med mange Covid-19 karantænefravær, og de var spillet meget tynde mod Tyskland i 1-2 nederlaget lørdag. Samtidigt er det værd at huske på, at Frankrig rundbarberede ukrainerne med 7-1 i kampen forinden.
Spaniens defensiv var solid mod Schweiz, og selvom de manglede lidt offensivt ift. at nedbryde schweizernes forsvar, var det en fuld fortjent sejr. Vi tror Spanien kommer til at holde Ukraine fra fadet her, ligesom Tyskland også gjorde det, hvis det ikke var for et unødvendigt straffespark. Samtidig bør Spanien kunne tilspille sig adskillige store chancer mod dette ukrainske mandskab.
Vi tipper Spanien vinder til 0 hos Youbet til odds 2.30. Det betyder, at Spanien skal vinde uden at lukke mål ind før der er gevinst på spillet.