
26. marts 2021
Alting Kan Ske: Danske landshold følger op på forrygende start
Denne weekend står i det danske landsholds tegn, både når det gælder VM 2022 kvalifikationen og U21 EM 2021. Søndag eftermiddag kan vi nemlig se frem til at følge Danmarks U21 drenge i aktion ved U21 EM i Ungarn, hvor de imponerede stort ved at slå Frankrig 1-0 i den første kamp. Nu ligner det at vejen til kvartfinalerne er banet, og næste stop på vejen bliver søndagens kamp mod Island.
Søndag byder selvfølgelig også på VM 2022 kvalifikation, når Danmarks A-Landshold tager mod miniput-nationen Moldova på MCH Arena i Herning. Her er Danmark gigantiske favoritter til at snuppe en sejr, og der kan være en underholdende kamp i vente set med danske fodboldbriller.
Landskampene er også i fokus i fredagens udgave af Alting Kan Ske Podcast hos Oddset. Her er Nicolai Baldorf klar med spiltips på begge landskampe, og derudover ser han nærmere på spilforslag til tre af de store fodboldnationers VM-kvalifikationskampe.
Foruden Alting Kan Ske podcasten er der også i denne uge udkommet en ny Graulund I Dybden Podcast, og her i det andet afsnit taler Graulund med AGFs træner David Nielsen om det missede A-Landshold. Begge podcasts får vores varmeste anbefalinger med på vejen, så læn dig tilbage og giv dem et lyt. Du finder dem ved at klikke på knappen herunder.