Atletico vs Leicester: - Simeones hårde hunde lemlæster Leicester

12. april 2017

Atletico vs Leicester: - Simeones hårde hunde lemlæster Leicester

Grænsen bør være nået for Leicesters formåen, når de gæster Atletico Madrid på Calderón uden deres anfører og bolværk Wes Morgan til at lede forsvaret. Se vores spilforslag her!

 

Atletico Madrid – Leicester Optakt

Leicester klarede sig noget overraskende videre imod Sevilla, og står dermed sensationelt (men ikke så sensationelt som deres mesterskab) i kvartfinalerne af Champions League. Hvis de kommer videre end det, så begynder det dog for alvor at være et mindre mirakel, for nu hedder modstanderen Atletico Madrid.

Et hold, der på mange måder minder om Leicester i spillestil og grundprincipper, bare med meget bedre spillere på langt de fleste positioner.

Også Atletico har fundamentet i en solid defensiv, men duoen Griezmann/Torres er lige niveauet over Vardy / Okazaki, og Atleticos forsvarskæde er formidabel, og overgås måske kun af Juventus.

Englænderne har godt nok en lille fordel i at starte ude, men Estadio Calderón er et nådesløst sted at spille, og Atletico er kommet i bedre og bedre form, efterhånden, som sæsonen er skredet frem.

Herudover er Leicester jo godt nok kommet noget mere med i kampen, end de var frem mod fyringen af Claudio Ranieri, men det er svært at forestille sig, at de får et ben til jorden i første kamp.

Nøglen til deres videre kvalifikation var Jamie Vardys udebanemål i Sevilla, og som Real Madrid-fans vil vide især, så er det meget, meget svært at score imod Atletico – i hvert fald når krumtappen Godin er med, og det er han.

Omvendt er Leicester uden deres normale anfører Wes Morgan, og en i forvejen tynd trup har ikke nemt ved at undvære en ledertype som ham, selvom Kasper Schmeichel bestemt også kan råbe op.

Atletico må undvære Vrsaljko, Moya, Tiago samt muligvis Kevin Gameiro og Nicolas Gaitan, der begge er tvivlsomme, men ellers har de deres frygtindgydende start-11er intakt, og det betyder efter alt at dømme en strid dag på kontoret for Leicester imod et hold der har været i Champions League-finalen to gange i de senere år.

 

Atletico Madrid - Leicester Spilforslag

Vi forventer, at Atletico kommer væltende i højere grad, end de plejer at gøre. De ved, at de skal have en føring på mere end et mål med til King Power Stadium, hvor mirakler er forekommet før, og deres defensiv er god nok til at de kan holde Vardy nede, hvis han ikke kommer i for mange direkte løbedueller med Godin og tunge Savic.

Omvendt gør fraværet af Captain Morgan ondt i den anden ende, selvom han gudhjælpemig heller ikke ville se godt ud i direkte duel med Griezmann, for reserven Benalouane er stadig et ubeskrevet blad, og man kan ikke komme meget mere i løvens hule end på Calderón.

Atletico er et sandt tophold, og Schmeichel skal stå en stor kamp (igen), hvis de ikke skal være bagude både ved pausen og til slut - men vi tror ikke, at den går længere for engelsk fodbolds humlebi.

Vi vover derfor pelsen og gør det til vores spilforslag!

Spilforslag: Atletico Madrid 1/1 til odds 1,91 hos betfair

Kampstart: 12. april kl. 20.45 - Se den på TV3 Sport 1