Spilforslag: FC Nordsjælland - FC Midtjylland

10. marts 2017

I aften er Brian Danmarks største FCN-fan

En systemspilskupon med 7 kampe kan blive en decideret guldgrube for to Oddset-kunder, der i aften nok er de største FCN-fans i landet. En hjemmesejr over Silkeborg vil nemlig sikre dem over 100.000 kroner!

[readmore id="142">

Der venter lidt af en gyser i aften for Brian Andersen, der har lidt af en kupon ude at hænge hos Oddset. Han har nemlig lavet en hidsig omgang med 100 kroner på otte rækker, heraf et 6 ud af 7 systemspil, hvoraf en enkelt række allerede er gået hjem til odds 146,79, så weekenden er allerede nogenlunde sikret med en gevinst på 14.000 kroner.

Men bare en enkelt kamp mangler nu, for at hele skidtet til gengæld går hjem, og det er på en hjemmesejr FC Nordsjællands sene opgør i aften imod Silkeborg. Hvis den går hjem, så er han til gengæld sikret en fin gevinst på 115.000 kroner!

Vi har snakket en smule med Brian, der faktisk har været med til at anlægge kunstgræsbanen på Farum Park, som hans firma lagde asfalt omkring, men ellers har han ikke det store forhold til klubben, selvom han har været på stadion flere gange. Og det er heller ikke første – eller sidste gang – han spiller systemspil, som han har god fidus til.

”Det er faktisk min svoger, der har lavet det meste af kuponen, men vi var ikke helt sikre på det samlede odds, så derfor spurgte jeg i Den Seriøse Oddser. Men jeg synes, at systemspil er en god måde at opnå nogle store gevinster på, hvor man så samtidig er sikret en mindre gevinst, hvis en enkelt kamp smutter”, fortæller Brian, der tror stærkt på, at den sidste kamp nok skal gå hjem.

Og selvom FC Nordsjælland tit er blevet drillet med at de ikke rigtig har nogle tilhængere på plads til kampene, så sidder der ret sikkert to flere end normalt i aften.

”Ja, vi har helt sikkert snakket om at tage ind at se kampen, da der ikke er så langt fra Sydsjælland, hvor jeg bor, så det regner vi med at gøre,” slutter Brian, der kan se frem til en ret så interessant start på weekenden.

Du kan se kuponen her!