Napoli vs Real Madrid: - Underholdningen fortsætter på San Paolo

6. marts 2017

Napoli vs Real Madrid: - Underholdningen fortsætter på San Paolo

De spanske giganter fra Real Madrid står med det ene ben i kvartfinalen, men holdet har i de seneste uger vist svaghedstegn, og det kan måske være Napolis chance. Begge hold råder over klassespillere i offensiven, og det ligner endnu et målrigt opgør.

 

Napoli – Real Madrid Optakt

Hjemme på Santiago Bernabéu var Real Madrid i det første opgør overlegne, og det var derfor også helt fortjent, at spanierne snuppede en 3-1 sejr.

Napoli bragte sig ellers tidligt foran, men italienerne måtte efterhånden give fortabt mod Cristiano Ronaldo & Co. Med den overbevisende sejr er Real Madrid tæt på kvartfinalerne, men med Napolis udebanemål er intet helt afgjort endnu.

De forsvarende Champions League-vindere har da også vist svaghedstegn i de seneste par uger, hvor man har smidt førstepladsen i den hjemlige liga. Først blev det til et nederlag mod Valencia, hvorefter man hurtigt kom bagud 0-2 mod Villareal. Her leverede hovedstadsklubben dog et flot comeback og vandt, men allerede i den efterfølgende kamp var den gal igen.

Her snublede man mod upåagtede Las Palmas, der længe førte kampen, men på to sene mål af Cristiano Ronaldo fik Real Madrid hentet et enkelt point hjem.

Senest fik Zinedine Zidanes mandskab dog en smule oprejsning, da man på udebane tæskede Eibar med 4-1, og holdet skal da også tilbage på sporet hurtigst muligt, hvis man ikke skal tabe mesterskabet på gulvet.

Også i Champions League skal spanierne gøre arbejdet færdigt, men desværre for Napoli, så har de ikke just fået den bedste optakt til tirsdagens opgør. To af holdets seneste tre kampe er således endt med nederlag, og selvom man i weekenden hentede en flot sejr mod Roma, så må formkurven alligevel give anledning til panderynker i den italienske klub.

Til tirsdagens opgør må Real Madrid fortsat undvære Raphael Varane, mens langtidsskadede Lorenzo Tonelli er ude for Napoli. De to hold kan derfor stille med nogenlunde stærkeste opstilling, og der er da også lagt i kakkelovnen til et interessant opgør.

Italienerne er naturligvis presset fremad, da de skal op og score minimum to mål, men holdet må alligevel påtage sig rollen som smalle underdogs til odds 2.80. Det spanske mandskab var da også klart bedst i det første opgør, og skulle de hente endnu en sejr får du odds 2.45.

Skulle kampen ende uden vinder får du odds 3.80.

Spilforslag

Napoli er som nævnt presset fremad, og det vil uden tvivl give plads til Real Madrids dygtige offensivspillere. Hovedstadsklubben har da også vist flot målform på det seneste med 10 mål i de seneste tre kampe, og i weekendens opgør mod Eibar fik karantæneramte Gareth Bale et hvil, så han bør være helt frisk til tirsdagens opgør.

Samtidig har spanierne dog også vist svaghedstegn i defensiven, der har tilladt otte mål i de seneste fire kampe. Nu møder de så et hold med store offensiven kvaliteter, og det ligner derfor et yderst målrigt opgør.

Bookmakerne har da også luret, at vi formentlig kan se frem til en underholdende tirsdag aften, men der er alligevel fin værdi i spillet.

Spilforslag: Over 3,5 mål til odds 2.10 hos Betfair 
Kampstart: 7/3 kl. 20.45 – Se den på TV3+