Spil på en tørskoet Roskilde hos NordicBet!

20. juni 2016

Spil på en tørskoet Roskilde hos NordicBet!

NordicBet åbner nu for spil på, hvor mange regnvejrsdage Roskilde Festival vil blive udsat for. At dømme efter oddsene kan deltagerne glæde sig til syv dage med tørvejr.

De seneste dages kraftige regnvejr har formentlig fået mange af deltagerne på den kommende Roskilde Festival til at ryste en smule på hænderne. Våde soveposer og mudderbad er ikke just drømmescenariet for den gennemsnitlige festivalgænger.

Heldigvis er der både penge og trøst at hente hos spilleselskabet NordicBet.

Her har man netop offentliggjort odds på antallet af regnvejrsdage over Roskilde i festivaldagene fra 25. juni til 2. juli. Favoritudfaldet er "0-1 regnvejrsdage", hvilket står i odds 1,75.

Til sammenligning er "7-8 dage" helt oppe i odds 15.

"Når vi kigger på vejrdata og statistikker så tyder alt på en tør og solrig Roskilde Festival. Men det danske vejr er som bekendt uforudsigeligt, så der vil givetvis være en del kunder, der lader sig friste af odds 15. Det er formentlig også sjovere at sidde i et regnvådt telt, hvis man ved, at man samtidig tjener gode penge på dråberne. Man kunne kalde det en humør-forsikring", siger NordicBets pressechef, Thomas Holm

For at en dag kan klassificeres som en regnvejrsdag, skal der falde minimum 1 millimeter regn inden for døgnets 24 timer.

NordicBets definition af fænomenet er baseret på DMI's tal.

Hvor mange regnvejrsdage vil der indtræffe i Roskilde i dagene 25. juni til 2. juli (begge dage inklusive)?

0-1 dage: odds 1,75

2-3 dage: odds 2,45

4-6 dage: odds 5,50

7-8 dage: odds 15

Foto: Thomas Rousing