
1. november 2019
Stramt kampprogram: Liverpool kan spille to kampe på et døgn
Danske klubber kommer ofte under et voldsomt pres, når der en sjælden gang imellem skal spilles tre kampe indenfor syv dage. Den slags er man vant til i England, hvor nogle klubber selvfølgelig er lidt mere vant til det end andre. Liverpool er en af de klubber, som har et ekstremt presset kampprogram med deltagelse i Premier League, Champions League, Carabao Cup samt Klub VM, og senere på sæsonen træder The Reds også ind i F.A. Cup'en.
Særligt deltagelsen i Carabao Cup'en skaber nu "problemer" for Liverpool, som potentielt kan ende med at skrive historie ved at spille to førsteholdskampe indenfor et døgn i to forskellige turneringer. Situationen er opstået, fordi Liverpool forleden spillede sig videre i Carabao Cup'en i England med en sejr i straffesparkskonkurrence over Arsenal. En vanvittig kamp, som sluttede 5-5 i ordinær spilletid, og gik direkte i straffe som Liverpool vandt med 5-4. Det bringer nu klubben i en situation, hvor man kan være nødt til at skulle stille hold til to kampe indenfor 24 timer i to forskellige turneringer.
Liverpool skal nemlig rejse til Qatar i december, hvor den står på FIFA Club World Cup fra d. 11. - 22. december. Kvartfinalerne i Carabao Cup'en er programlagt til d. 17. og 18. december, mens Liverpool altså er i Qatar. Tidligere på ugen mere end antydede Jurgen Klopp, at The Reds var klar til at trække sig fra Carabao Cup'en og lade modstanderne (Aston Villa, red.) avancere til semifinalerne uden kamp, eller lade Arsenal få pladsen i kvartfinalen i stedet. Men nu overvejer klubben altså at stille med et hold bestående af ungdomsspillere til kvartfinalen mod Aston Villa, mens den normale førsteholdstrup spiller Klub VM i Qatar.
Skulle det ske, at Liverpool ender med at spille kamp i Carabao Cup'en og Klub VM på samme dato, vil det være en historisk begivenhed. Det vil nemlig være første gang et klub spiller mod to forskellige hold på samme dag i forskellige turneringer. Som kampprogrammet ser ud netop nu, ligner det dog, at Liverpool skal spille kvartfinale ved Klub VM d. 17. december, og kvartfinalen i Carabao Cup'en d. 18. december.
Der arbejdes stadig på alternative løsninger i England, så det er langtfra sikkert, at Liverpool ender med at skulle spille i to forskellige turneringer indenfor et døgn. Det mest realistiske scenarie netop nu er, at Liverpools kvartfinale mod Aston Villa bliver flyttet til d. 8. januar 2020, hvilket dog blot vil gøre Liverpools kampprogram mere presset i januar/februar.
Liverpool møder i øvrigt Aston Villa i Premier League allerede i morgen, lørdag d. 2. november, på Villa Park. Læs optakt med spilforslag til Aston Villa vs Liverpool her.