
21. juli 2021
Danmarks kampe og trup i herrehåndbold ved OL 2020
Få overblik over Danmarks trup i herrehåndbold ved OL 2020 i Tokyo, og se hvornår Danmark spiller kampe i herrehåndbold ved OL 2020 her.
Danmarks herrelandshold i håndbold er regerende olympiske mestre, da Danmark som bekendt vandt guld ved OL 2016 i Rio. Nu skal Danmark forsøge at forsvare OL-guldet, når det går løs med første kamp ved OL 2020 lørdag d. 24. juli mod værtsnationen Japan i Yoyogi National Stadium i Tokyo.
Hvis man vil følge det danske herrelandshold i håndbold ved OL 2020, kan man heldigvis se alle Danmarks OL-kampe på DR 1. Til gengæld spilles kampene mod Egypten og Bahrain henholdsvis kvart over syv om morgenen og klokken to om natten. Heldigvis spilles Danmarks to sidste kampe mod Portugal og Sverige på lidt mere spiselige sendetider.
Få et komplet overblik over Danmarks kampprogram ved OL 2020 forneden, hvor vi også ser nærmere på den 14 mand store spillertrup, som landstræner Nikolaj Jacobsen har taget med til OL 2020 i Tokyo.
Danmarks OL 2020 kampe i herrehåndbold
Her får du overblik over Danmarks kampe ved OL 2020 i Håndbold, og hvilken TV kanal der viser Danmark næste kamp ved OL i Herrehåndbold.
Alle spilletidspunkter for Danmarks kampe er dansk tid (CET).
Dato/Tid | Kamp | TV Kanal |
Lørdag d. 24/7 14:30 |
Danmark - Japan | DR1 |
Mandag d. 26/7 7:15 |
Egypten - Danmark | DR1 |
Onsdag d. 28/1 02:00 |
Danmark - Bahrain | DR1 |
Fredag d. 30/7 12:30 |
Portugal - Danmark | DR1 |
Søndag d. 1/8 14:30 |
Danmark - Sverige | DR1 |
Tirsdag d. 3/8 | Kvartfinaler | - |
Torsdag d. 5/8 | Semifinaler | - |
Lørdag d. 7/8 | Medaljekampe | - |
Spil på Danmarks kampe hos Oddset* |
Danmarks håndboldtrup til OL 2020
Landstræner Nikolaj Jacobsen udtog i begyndelsen af juli Danmarks håndboldtrup til OL 2020. Efterfølgende har den stået på træningslejr i Helsingør og testkamp mod Sverige inden Danmarks herrelandshold i håndbold satte kursen mod OL-lejren på Okinawa Island i Japan.
Herunder ses den 14 mand store danske trup som skal forsøge at genvinde OL guldet for Danmark. Foruden de 14 mand i truppen, har Nikolaj Jacobsen også udtaget to reserver i form af Emil Jakobsen og Simon Hald.
Spiller | Klub |
Målvogtere | |
Niklas Landin | THW Kiel |
Kevin Møller | FC Barcelona |
Stregspillere | |
Magnus Saugstrup | Aalborg Håndbold |
Henrik Toft Hansen | PSG Handball |
Fløjspillere | |
Magnus Landin | THW Kiel |
Lasse Svan | SG Flensburg-Handewitt |
Johan Hansen | TSV Hannover-Burgdorf |
Bagspillere | |
Mikkel Hansen | PSG Paris |
Jacob Holm | Füchse Berlin |
Henrik Møllgaard | Aalborg Håndbold |
Mads Mensah | SG Flensburg-Handewitt |
Lasse Andersson | Füchse Berlin |
Morten Olsen | GOG |
Mathias Gidsel | GOG |
Landstræner | |
Nikolaj Jacobsen |