
8. januar 2021
Søndag d. 10/1: Mere FA Cup og topbrag i Holland
Søndag d. 10. januar står - ligesom lørdag - også i FA Cuppens tegn i England, hvor Leeds, Manchester City, Tottenham og Chelsea er blandt de hold som skal i aktion i 3. runde af pokalturneringen. Mht. FA Cuppen bliver kampene i 3. runde afgjort enten i ordinær spilletid eller i forlænget/straffekonkurrence. Endvidere er der kun VAR i brug i de kampe, hvor et Premier League-hold er på hjemmebane.
Foruden en række FA Cup kampe, spilles der kampe i La Liga, Bundesligaen, Serie A og adskillige andre ligaer i Europa, herunder også i Æresdivisionen i Holland. Her tager Ajax mod PSV i Amsterdam i et vaskeægte topopgør, hvor PSV kan overhale Ajax på førstepladsen med en sejr. I Æresdivisionen er der også et spændende derby i Rotterdam mellem Sparta og Feyenoord, som kickstarter en glimrende fodbolddag allerede kl. 12:15.
I denne optakt til søndag d. 10. januar ser vi på spilforslag til udvalgte kampe, og der er som altid et primært fokus på de kampe som vises i dansk TV eller på streamingtjenesterne. Få overblik over dagens spilforslag forneden, hvor alle odds er fundet hos bookmakeren ComeOn.
Spilforslag til søndag d. 10. januar:
- 12:15 Sparta Rotterdam - Feyenoord
- 12:30 Roma - Inter
- 14:30 Crawley - Leeds
- 14:30 Manchester City - Birmingham
- 14:30 Chelsea - Morecambe
- 16:45 Ajax - PSV Eindhoven
- 18:00 Marine AFC - Tottenham
- 20:45 Newport - Brighton
Sparta Rotterdam - Feyenoord
TV: TV3 Sport
Der er tre store klubber i Rotterdam i Holland, nemlig Feyenoord, Sparta Rotterdam og Excelsior. Når disse tre klubber mødes indbyrdes, er der altså tale om et Rotterdam derby. Det største Rotterdam derby er dog når byens to mest succesfulde klubber gennem tiderne, Sparta og Feyenoord, tørner sammen, hvilket sker denne anden søndag i 2021. Det bliver samtidigt første spillerunde i Æresdivisionen i det nye år. Sidste runde blev spillet i dagene omkring d. 24. december.
Selv om der stadig er masser af traditioner i dette derby, er det dog ikke så "intenst" som det engang var. En stor del af rivaliseringen bunder i en socialklasse kamp, som går helt tilbage til starten på hollandsk fodbold i slutningen af 1800-tallet. Da Sparta Rotterdam blev stiftet i 1888 var det altså en klub for de rige, og da Feyenoord kom til 20 år senere, fik byen så også et hold for arbejdsklassen.
Det første derby blev spillet d. 22. maj 1921 og siden er derbyet spillet et hav af gange på Spartas Het Kasteel og Feyenoords De Kuip i Europas største havneby.
Feyenoord er selvfølgelig Rotterdams mest succesfulde klub. De har vundet 15 hollandske mesterskabet, 13 pokaltitler og har sågar også vundet både Mesterholdenes Europa Cup en enkelt gang 1969/70, samt UEFA Cuppen to gange. Det er traditionelt Feyenoord som er Rotterdams bedste chance for et mesterskab, og sådan er det også i år.
Feyenoord er på 3. pladsen, mens Sparta er nr. 9 i Æresdivisionen. Feyenoord har kun 5 point op til Ajax og 4 op til PSV, og de to tophold mødes internt senere på dagen i Amsterdam. Med en sejr i Rotterdam derbyet, vil Feyenoord kunne æde sig ind på dem begge, hvis de deler pointene. Feyenoord har dog leveret nogle svingende resultater i de seneste fem kampe, hvor de kun har vundet to gange. I de sidste tre har de slået Heerenveen og VVV-Venlo 3-0, men også tabt ind imellem sejrene med 0-1 ude mod Vitesse. Det var deres eneste nederlag i Æresdivisionen i denne sæson.
Sparta Rotterdam vandt også deres seneste kamp, da de slog Twente ude med 2-0 kort før jul. De har også vundet to og tabt én i de sidste tre kampe, og det ene nederlag kom netop her på hjemmebane, da de tabte 2-3 til Groningen. I alt har de vundet fem af deres syv seneste kampe, hvor de sidste to er tabt.
Konklusion: Feyenoord har altså kun tabt én kamp hele sæsonen, hvor de er 8-5-1 for 14 kampe med en 29-12 målscore. De er favoritter her mod Sparta til odds 1.86 mod odds3.75 på Sparta hos ComeOn, men da der er tale om et derby, og Sparta har været stærke overall med fem sejre i syv kampe siden d. 7. november, tror vi der bliver tale om et tæt opgør.
Hos ComeOn er der et flot odds 3.80 på uafgjort, hvilket bliver vores spilforslag til det klassiske Rotterdam derby d. 10. januar 2021.
Roma - Inter
TV: TV2 Sport X
Inter glippede chancen for at sætte sig på 1. pladsen i sidste runde, da AC Milan tabte hjemme til Juventus. Inter tabte nemlig tidligere på dagen skuffende med 1-2 i Genoa til Sampdoria, og derfor er der stadig et point mellem de to Milano-klubber i toppen af rækken.
AC Milan møder lørdag Torino hjemme på San Siro, og skulle de igen smide point, kan Inter overtage 1. pladsen søndag med en sejr på Olimpico i Rom. Roma har dog også chancen for at bide sig fast i kampen om en topplacering, for romerne er kun fire point efter AC Milan og tre efter Inter, så med en sejr her vil Roma spille sig op på siden af Inter på andenpladsen.
Roma har vundet fem af de sidste seks kampe i Serie A. De tabte 1-4 ude mod Atalanta, men ellers har de gjort rent bord siden midten af december, og de vandt også i sidste runde med 3-1 ude mod Crotone. Her førte Roma 3-0 ved pausen, og kunne derfor gå lidt ned i kadence i anden halvleg. Det er et formstærkt hjemmehold som tager mod Christian Eriksens arbejdsgiver, og Roma er også stadig ubesejrede på hjemmebane i denne sæson. Roma er 6-2-0 med 19-7 målscore efter otte hjemmekampe, og der venter helt sikkert Inter en svær opgave.
Inter tabte som nævnt sidst på udebane til Sampdoria, men det var det første nederlag i 12 kampe i Serie A. De har vundet kampe som perler på den snor, og således de otte kampe op til nederlaget i sidste runde. I den seneste kamp startede Inter med Romelu Lukaku på bænken, og ved stillingen 2-0 til Sampdoria blev belgieren sendt i aktion. Kun to minutter senere reducerede Inter til kampens slutresultat. Det hører også med til historien om den kamp, at Alexis Sanchez misbrugte fodboldens største chance, da han brændte et straffe for Inter allerede efter 12 minutter.
Nederlaget i sig selv bør ikke skabe bekymring hos Antonio Conte, men de vil selvfølgelig være skuffende over ikke at få point mod et hold fra midten af rækken. Nu er presset anderledes større her, hvor de gæster Serie As eneste ubesejrede hjemmehold.
Vi tror det ender med et brag af en kamp mellem to hold, som har været i vanvittig god form på det seneste. Begge hold har scoret mange mål gennem december og januar. Det er svært at pege på en vinder, så vi spiller Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 1.76 hos ComeOn.
Crawley Town FC - Leeds United
TV: 6'eren
Årsagen til at vi elsker FA Cuppen er netop kampe som denne. En stærkt undertippet, men formstærk, underdog fra lavere divisioner, som tager imod et hold fra den bedste række. Crawley er på en 6. plads i League Two i England, og tager altså imod Premier Leagues nr. 12 fra Leeds United hjemme på The Broadfield Stadium med plads til kun 6100 tilskuere. Grundet Coronavirussen bliver der selvfølgelig ikke fyldt til bristepunktet, som der ellers ville have været.
Crawley er stiftet tilbage i 1896, men har aldrig rigtig stukket næsen frem hvor det er sjovt. Noget af det mest bemærkelsesværdige at nævne i forbindelse med denne kamp er, at den tidligere Leeds United legende, Harry Kewell, var Manager for Crawley Town i en kort periode fra 2017 til 2018 inden han drog videre til Notts County.
Derudover er det værd at nævne, at Crawley måske har fået smag for pokaloverraskelser. I sæsonen 2019/20 slog de både Premier Leagues Norwich og Championships Stoke ud i EFL Cuppen, og nåede derfor helt til 4. runde. Måske kan de igen smide et Premier League hold på porten her i FA Cuppen i denne sæson?
Det er dog yderst tvivlsomt, for Leeds har gjort det godt i denne første sæson tilbage i Premier League-selskabet. Det har været meget Do Or Die-agtigt fra Leeds i sæsonen med 7 sejre, 8 nederlag og kun 2 uafgjorte. De er også Premier Leagues femte mest scorende mandskab, hvor kun Liverpool, Man United, Leicester og Chelsea har scoret flere mål end Leeds' 30 styks. Til gengæld har de så også lukket hele 33 mål ind, og det er næstflest af alle i PL kun overgået af West Brom. End ikke bundproppen Sheffield United, med kun to point, har lukket så mange ind.
Vi forventer at se det sædvanlige angrebssøgende Leeds hold på banen her. Masser af højt presspil og frem over stepperne. Det kan blive svært for Crawley at matche, og det ligner altså en sikker sejr til gæsterne. Der er da også kun odds 1.29 på Leeds-sejren hos ComeOn. Crawley er ubesejret i de sidste otte ligakampe, og har i snit scoret næsten to mål pr. hjemmekamp hele sæsonen. Med Leeds' problemer med at holde nullet i Premier League, kan vi godt se Crawley snige et enkelt mål ind mod gæsterne.
Vi gætter på en 3-1 sejr til Leeds, og vores spilforslag bliver Leeds + Over 2,5 mål til odds 1.86.
Manchester City - Birmingham
TV: TV3 Sport
Manchester City får besøg af Birmingham her i 3. runde, og her er der kun odds 1.06 på en hjemmesejr. Det gør Man City til 3. rundes tredjestørste favorit, kun overgået af en Chelsea-sejr til odds 1.05 over Morecambe og Spurs' oddds 1.005 for en sejr mod upåagtede Marine AFC. To kampe vi vender tilbage til.
Det eneste spørgsmål her synes at være, hvor stor Man City-sejren bliver. The Citizens har været rigtig godt kørende, og slog også Manchester United overbevisende med 2-0 i EFL Cup-semifinalen i deres seneste kamp. Guardiolas tropper er nu ubesejret i 12 kampe i træk på tværs af alle turneringer, og efter en sæsonstart med mange dumme pointtab, æder de sig nu ind på en topplacering i Premier League.
Gæsterne fra Birmingham er i rædderlig form. De er på 18. pladsen i Championship, hvor de kun har fået to sejre i de sidste 14 kampe. Alene det faktum, at de ikke har vundet på hjemmebane i otte ligakampe i træk, bør fortælle noget om formen. I deres to seneste kampe har de tabt på eget græs med 0-4 til Derby og 0-2 til Blackburn.
Holdt op mod hvordan City har spillet på det seneste, ligner det en komfortabel storsejr til hjemmeholdet. Selv hvis Guardiola, som forventet, vælger at rotere og bringe masser af reserver i spil.
Vi snupper en Man City sejr med -2 mål handicap til odds 1.95. Det er ikke verdens højeste odds, når man tænker på at City skal score tre mål flere end Birmingham, før den går hjem. Men lur os om City ikke kører gæsterne fuldstændigt over. Birmingham har lavet ét mål i de sidste fire kampe, hvoraf tre ovenikøbet har været på hjemmebane. De får det meget, meget svært her på Etihad søndag eftermiddag.
Chelsea - Morecambe
TV: TV3 Max
Stamford Bridge og Chelsea får besøg af Morecambe fra League Two i FA Cuppens 3. runde, og her finder vi altså rundens næststørste favorit i form af hjemmeholdet. Chelsea er dog rutsjet ned på 9. pladsen i Premier League efter kun én sejr, en uafgjort og fire nederlag i de sidste seks kampe. Morecambe er nr. 7 i den fjerdebedste række, og bør selvfølgelig ikke være noget match for The Blues.
Chelsea har hårdt brug for noget oprejsning, set i lyset af de seneste ugers dårlige resultater, og de får altså chancen for at hente en tiltrængt sejr her mod et hold, som de skal kunne slå komfortabelt. Så sent som i september 2020 fik Morecambe smag for, hvad det vil sige at møde et Premier League-mandskab, da de blev rundbarberet med 7-0 af Newcastle på St. James' Park.
Man kan selvfølgelig ikke lægge alverden i det, styrkeforholdet taget i betragtning, men Morecambe har dog vundet deres fire seneste kampe i ligaen, og er i god form i øjeblikket. Holdt op mod det faktum, at Chelsea har præsteret under niveau på det seneste, kan der måske være en gigantisk David vs. Goliat-overraskelse i vente på Stamford Bridge.
Det tvivler vi dog kraftigt på. Vi tror Chelsea vinder stort, og vi prøver med et spil på Chelsea -3 mål handicap til odds 2.45. Det betyder selvfølgelig, at Chelsea skal vinde med f.eks. 4-0 eller større, før der er gevinst, men vi forventer også at Frank Lampards tropper vi gå hårdt til værks i jagten på et godt resultat og dermed pynte på en skidt formkurve.
Ajax - PSV Eindhoven
TV: TV3 Sport
En af dagens absolut mest spændende kampe finder for engangs skyld sted i Holland, hvor PSV stadig formår at udfordre Ajax om titlen i år. Der er som bekendt ingen forsvarende mester for sæsonen 2019/20 i hollandsk fodbold, da sidste sæson blev suspenderet pga. Corona-pandemien. Stillingen i tabellen d. 8. marts fik lov at stå med henblik på at finde de europæiske deltagere i denne sæson, men der blev ikke kronet en mester, og der var heller ingen op- og nedrykning mellem de to bedste rækker. Ajax og AZ Alkmaar trak det længste strå ift. kvalifikation til Champions League, mens Feyenoord, PSV og Willem II blev henvist til Europa League.
Søndag eftermiddag tørner de to største titelkandidater så sammen på Johan Cruijff Arena i Amsterdam, hvor Ajax kan slå et hul på fire point ned til udfordrerne med en sejr. PSV kan derimod sætte sig på førstepladsen, og for alvor byde i kampen om guldet, som klubben har vundet 24 gange tidligere i historien og senest i 2017/18.
Ajax har tabt to kampe i Æresdivisionen i denne sæson, og senest var med 1-2 hjemme mod Twente d. 5. december. Efter 14 kampe er Ajax nu 11-1-2 med en 52-10 målscore for sæsonen. I de to seneste kampe har Ajax været på udebane, hvor de først slog ADO Den Haag (nr. 17) med 4-2 d. 20. december og tre dage senere skuffende spillede 1-1 mod Willem II (nr. 15). Måske har et par ugers vinterpause gjort godt for Ajax-mandskabet, som begyndte at udvise træthedstegn efter et intenst efterår med Champions League og mange kampe i Holland. Det blev til et exit i CL med en tredjeplads i FCMs gruppe, men de kan dog se frem til mere europæisk bold mod Lille i Europa Leagues 1/16-finaler i foråret.
PSV har også spillet europæisk i efteråret, nemlig i Europa League, hvor de vandt deres pulje som forventet foran Granada, PAOK og Omonia Nicosia. De er derfor også klar til EL 1/16-finalerne, hvor de møder Olympiakos. Hjemme i Æresdivisionen har PSV kun tabt én kamp i denne sæson, med 2-1 ude mod Vitesse i oktober, og PSV er nu 10-3-1 med en 33-11 målscore for de første 14 kampe. De laver altså ikke ligeså mange mål som Ajax, men de er stabile og vinder stort set hver uge. De vandt også 4-1 i begge deres to sidste kampe før jul, hvor de slog RKC Waalwijk (nr. 14) ude og VVV-Venlo (nr. 16) hjemme.
De to mandskaber har ikke mødt hinanden siden d. 2. februar 2020 i Amsterdam. Det er snart et år siden, og her vandt Ajax med 1-0. Kampen forinden i Eindhoven var endt 1-1 d. 22. september 2019.
Ajax er store favoritter til odds 1.66. Men vi forventer at formstærke PSV kan byde dem op til dans. Der er et flot odds 4.00 på uafgjort hos ComeOn, og det synes vi er værd at prøve, set i lyset af Ajax' lidt svingende præstationer i december.
Marine AFC - Tottenham
TV: TV3 Max
Endnu en af FA Cuppens mest charmerende kampe, og måske den sjoveste i denne runde, hvis man elsker en god omgang David vs Goliat-fodbold.
Marine AFC og Tottenham har dét tilfælles, at begge går under kælenavnene The Lilywhites. Marine AFC kaldes dog mest populært for The Mariners, mens Tottenham oftest omtales som Spurs. Det er måske også noget af det eneste de to klubber har tilfælles. For mens Tottenham i mange, mange år har været en fast bestanddel af toppen i engelsk fodbold, har Marine AFC altid rodet rundt i de laveste rækker. Kun én gang tidligere i deres 127 år lange historie, er de nået så langt som til 3. runde i FA Cuppen. De tangerer altså deres bedste præstation nogensinde, her mod Spurs.
Selv om Marine AFC nok næppe er en kendt klub hos danske fodboldfans, er der dog en snert af kult over dem i det nordvestlige England. I 1999 fulgte Fourfourtwo Magazine klubben med en månedlig opdatering om de seneste strabadser på Rossett Park, som også danner rammen for dette opgør. To år senere var det så den engelske TV-station, Granada TV, som kastede deres spotlys på Marine AFC med en TV-serie i seks dele ved navn "Marine Lives". I den serie medvirkede også den tidligere Marine AFC-spiller, Jason McAteer, som de fleste Liverpool-fans nok husker for sin tid på Anfield Road i slutningen af 90'erne.
Marine AFC har hjemme i den 8. bedste række i England, Northern Premier League - Division One North West. Der er altså en verden til forskel på hjemmeholdet, og så gæsterne fra Tottenham. Det vil uden tvivl være rundens største overraskelse, hvis Marine AFC så meget som tvinger Tottenham ud i forlænget spilletid, for ikke at snakke om, hvis de slår Spurs ud.
Tottenham var senest i aktion i EFL Cup-semifinalen (Carabao Cup), hvor de slog Brentford med 2-0 og spillede sig videre til finalen mod Manchester City. I Premier League var Spurs inde i en stime på fire kampe uden sejre, men rejste sig igen op til Brentford-kampen med en 3-0 sejr hjemme over Leeds.
Det lugter unægteligt at en sikker sejr til gæsterne, og oddset på Spurs er da også kun 1.005 for en sejr. Nej, der er ikke et nul for meget på. Spiller du 1000 kr. på Spurs, får du 1005 kr. igen, hvis de vinder. Der er derimod odds 41.00 på Marine AFC og odds 18.00 på uafgjort, så værdien ligger selvfølgelig i en overraskelse, hvis man kigger på 1X2-odds.
I stedet forsøger vi os med et spil på Over 2,5 Tottenham-mål i 1. halvleg til odds 2.45 hos ComeOn. Vi tror nemlig der er gode chancer for, at Spurs kommer til at bringe sig hurtigt foran med en 2-3-4 mål, og derefter sætter farten lidt ned og cruiser sejren i land. Markedet for dette spilforslag findes under "Halvleg - 1. halvleg Antal Holdmål" hos ComeOn.
Newport County AFC - Brighton & Hove Albion FC
TV: Canal 9
Newport og Brighton står på spisesedlen i aftenens sidste TV-kamp fra FA Cup. Det er nr. 2 i League Two mod nr. 17 i Premier League. Brighton er selvfølgelig favoritter, men ikke så stort som man måske skulle forvente. Der er lige nu odds 6.50 på Newport, 4.30 på uafgjort og odds 1.43 på Brighton.
At man kan få forholdsvis fornuftige 43% afkast på en investering på Brighton - et Premier League hold - mod et hold fra den fjerdebedste række, skyldes måske de to klubbers placeringer i deres respektive ligaer. Newport er som nævnt nr. 2 og ligner en oprykningskandidat til League One. Brighton er uden sejre i de sidste otte Premier League-kampe, og hvis den stime fortsætter har de sat kursen mod den næstbedste række.
Men Newport er faktisk også inde i en dårlig stime uden sejre i deres fire sidste kampe i League Two. To tabt, to uafgjorte. Tre af disse kampe er dog spillet på udebane, men de tabte senest hjemme med 2-4 til Oldham som ligger nr. 14 i League Two tabellen.
Brighton, som ikke har vundet siden en 2-1 sejr ude mod Aston Villa d. 21. november, har dog fået fem uafgjorte resultater i de otte seneste kampe. Senest blev det 3-3 hjemme mod Wolves, hvor Brighton viste stort format ved at få vendt 1-3 ved pausen til et point. De har brug for lidt tiltrængt selvtillid, og den kan hentes her med en sejr søndag aften på Rodney Parada i Newport, Wales.
Vi tipper en sejr til gæsterne, men vi tror at Newport formår at holde lidt spænding inde i opgøret ved også at komme på måltavlen. De har scoret mindst ét mål i deres 19 seneste kampe på tværs af alle turneringer, så det er altså et hjemmehold, der er vant til at komme på tavlen. Brighton har kun holdt to clean sheets i deres 16 seneste kampe, så det ville ikke overraske os, hvis hjemmeholdet scorer.
Brighton bør dog vinde kampen, og derfor spiller vi Brighton + Begge Hold Scorer til odds 2.85 hos ComeOn. Det er der mere valuta i end et spil på udesejren til odds 1.43. Et gæt på resultatet bliver 3-1 til gæsterne i dagens sidste FA Cup kamp.