Esbjerg fB - AaB

29. oktober 2024

Esbjerg vs AaB spilforslag: 4. runde i Oddset Pokalen

Esbjerg og AaB jagter begge en plads i kvartfinalen i Oddset Pokalen, når de to jyske traditionsklubber tørner sammen onsdag eftermiddag på Blue Water Arena.

Esbjerg vs AaB

Kampstart:
Onsdag d. 30. oktober kl. 17:00
TV / Stream
Viaplay Sport News
Dommer:
Sandi Putros
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
4.20 4.00 1.65
Spil hos LeoVegas*

 

Esbjerg fB

Esbjerg rykkede før denne sæson op i den næstbedste række og har store ambitioner om at vende tilbage til Superligaen indenfor en overskuelig fremtid. Projekt "Retur til Superligaen" ser også ud til at være godt på vej trods alt den ballade der har været omkring klubbens ejere og økonomiske situation i de seneste mange år efterhånden.

Esbjerg er, som oprykkere, en del af det brede felt som kæmper om at få andenpladsen i 1. division. OB er stukket af med 37 point, men Esbjerg har med 22 point "kun" seks point op til FC Fredericia på andenpladsen. Om det bliver i denne sæson at Esbjerg vender tilbage til det forjættede Superliga-land må tiden vise, men det er i hvert fald et solid sub-tophold i 1. division netop nu.

Der har dog været lidt slinger i valsen i de seneste kampe, hvor man har tabt 0-3 hjemme til Fredericia og 1-2 ude til OB, og det er to kampe som er meget afgørende for, at Esbjerg altså ikke ligger helt til i toppen omkring andenpladsen. Det var samtidig også Esbjergs sjette nederlag i sæsonen, da man døde med støvlerne på i Odense i weekenden, og det har været lidt en knald-eller-fald sæson hidtil. Syv sejre, en uafgjort og seks nederlag med en målscore på 30-26. Det gør Esbjerg til et af de mest scorende hold i divisionen, men også et af de hold der indkasserer flest mål.

Vejen til denne 4. runde kamp er for Esbjerg gået gennem 8-0 over Fredericia FF, 3-1 over Vejgaard og 3-2 over Avarta.

 

AaB

AaB spillede senest 1-1 i Silkeborg og fortsatte dermed deres svingende formkurve som i de seneste seks Superliga-kampe har budt på 2 sejre, 2 uafgjorte og 2 nederlag. Man må dog sige, at det ser noget bedre ud for AaB'erne end i sæsonstarten, og at nordjyderne er blevet bedre i takt med, at man måske spiller lidt mindre naivt i sit "kompromisløse Menno van Dam pres".

Nu skal AaB, som ser ud til at lande et sted midt i nedrykningsspillet når sæsonen er slut, forsøge at spille sig videre til kvartfinalerne i pokalen. Pokalturneringen er et glimrende sted for AaB at gå efter noget sportslig succes i denne sæson, for det er nok den klart mest realistiske vej til Europa - og så kan nordjyderne nok også godt bruge en pokal mere til trofæskabet.

AaB's anfører Mathias Jørgensen vender tilbage til sin gamle hjemmebane her, hvilket han kalder for en sjov oplevelse:

- Det bliver sjovt. Det var min hjemmebane i to år, og jeg havde to gode år dernede. Der er mange af mine gamle holdkammerater, der stadig er i klubben, ligesom næsten hele trænerstaben også er den samme. Så der er mange ansigter, man kender, og det bliver sjovt at komme tilbage og skulle sætte mig ind i udebaneomklædningsrummet, siger Mathias Jørgensen til klubbens hjemmeside og sætter også ord på hvad der venter AaB på Blue Water Arena.

- Esbjerg er blevet sindssygt dygtige til at vide, hvornår de skal være kompakte, og så er de vanvittigt gode til at løbe fremad og spille fremad i deres omstillinger. Lige så snart de vinder bolden, så går det stærkt, og de angriber gerne med tre, fire eller fem spillere, som har stor ærgerrighed for at komme i boksen og score mål. Vi skal kunne tage initiativ på bolden samt være sikre og gode i vores boldomgang. Vi skal se, om vi kan få brudt dem ned med en masse afleveringer og hurtigt kombinationsspil, og så skal det gå stærkt, når vi erobrer bolden, så vi hurtigt kan komme op mod deres mål.

Om AaB'erne kan eksekvere kampplanen må tiden vise. I hvert fald har de været ganske overbevisende i de to første pokalkampe i denne sæson, hvor AaB har slået Morud med 7-0 og FC Fredericia med 4-1.

 

EfB vs AaB spilforslag

Et Esbjerg spiller mange knald-eller-fald kampe med masser af mål, kan borge for god underholdning her mod AaB, som sikkert kommer med deres "Menno Van Dam pres", der har været talt og skrevet så meget om i denne sæson.

Vi forventer to hold som går til vaflerne og forsøger at vinde kampen om bolden. Bedst ser det i vores optik ud for gæsterne, som har fået mere stabilitet ind i holdet på det seneste, og også kun har tabt to af de sidste seks Superliga-kampe. Pilen peger i den rigtige retning for AaB, mens Esbjerg har ramt et lille formdyk i de seneste kampe.

Særligt 0-3 nederlaget hjemme til Fredericia i forrige runde gjorde ondt på vestjyderne. Det var også deres tredje nederlag i syv hjemmekampe, så det er ikke fordi Blue Water Arena har været nogen uindtagelig fæstning indtil nu i sæsonen. 

Vi tror det bliver en underholdende pokalkamp med mål i begge ender, men hvor gæsterne vinder på den ekstra kvalitet de trods alt har i truppen. Vi spiller AaB-sejr til odds 1.65

Spil hos LeoVegas*