Premier League

26. november 2020

Premier League optakt: Spilforslag til 10. runde i 2020/21

Bolden ruller igen i den bedste engelske rækker, når 10. runde af Premier League spilles mellem lørdag d. 28. november og mandag d. 30. november. Her venter flere interessante opgør, hvor flere store hold er presset efter en svingende start på sæsonen. 

Søndag er der bl.a. topkamp fra Stamford Bridge, når der spilles London-derby mellem Chelsea og Tottenham. Efter tre point mod Manchester City i sidste weekend topper Tottenham tabellen med 20 point, mens Chelsea befinder sig på en 3. plads med 18 point. 

Spilforslag til Chelsea vs Tottenham og flere af de andre kampe til 10. runde i Premier League kan du læse mere om herunder. Vi har zoomet ind på 10. spillerunde, og kigger nærmere på spilforslag til odds på udvalgte Premier League kampe i denne spillerunde.

Premier League Spilforslag: 10. runde

 

Brighton - Liverpool 

Lørdag d. 28. november kl. 13:30 - vises på TV3 Max / ViaPlay

Vi starter vores rundt på Amex Stadium, hvor Brighton lørdag eftermiddag får besøg af de forsvarende mestre fra Liverpool. Her skal hjemmeholdet forsøge at se, om de kan blive det kun andet hold i denne sæsons Premier League, der er i stand til at slå Liverpool. Gæsterne topper sammen med Tottenham rækken med 20 point, og kommer ind til opgøret med en god form. Ser man isoleret på Premier League har Liverpool hentet 11 point i de sidste fem runder. 

Der har dog været bump på vejen for Klopp og Co. Så sent som onsdag aften tabte man hjemme på Anfield med 2-0 til Atalanta i Champions League. Gæsterne døjer med et hav af skader, og flere spillere - heriblandt Joe Gomez, Van Dijk, Alexander Arnold og Thiago misser også lørdagens møde, der selvfølgelig taler til Brightons fordel. Liverpool viste dog så sent som i sidste weekend, at de selv med flere reservespillere, kan være svære at spille imod, da de besejrede Leicester med 3-0. 

Brighton ligger inden runden på en 16. plads med ni point. De sidste fem kampe har budt på seks point og kun et enkelt nederlag. I sidste weekend hentede man sæsonens kun anden sejr, da man besejrede Aston Villa med 2-1 på Villa Park. The Seagulls kommer dog på en helt anden opgave i weekenden, og Liverpool kan på ingen betegnes som en drømmemodstander for hjemmeholdet. Således har de to hold stået overfor hinanden otte gange tidligere - Hvor Liverpool alle gange har trukket sig ud med en sejr. 

Selvom Liverpool endnu aldrig har smidt point mod Brighton, så plejer de to hold at spille tætte kampe. Tre af de seneste fire indbyrdes møder er endt med Liverpool sejre på præcis et mål, og det kan vi sagtens se gentage sig med et Liverpool hold, der fortsat må undvær flere profiler. 

Spilforslag: Liverpool vinder med præcis 1 mål til odds 3.60 hos Bet365.dk 

 

Manchester City - Burnley

Lørdag d. 28. november kl. 16:00 - vises på TV3 Max / ViaPlay

Pep Guardiola og Manchester City bør kun have en ting i tankerne, når de får besøg af Burnley hjemme på Etihad Stadium. Her tæller kun tre point, efter The Citizens har fået en elendig start på sæsonen med 12 point i otte kampe. De få point placerer hjemmeholdet på en noget uvant 13. plads inden weekendens kampe, og selvom sæsonen stadig er i den første fase, så er der ingen tvivl om, at det er et presset hjemmehold. 

City hentede en smule oprejsning ovenpå sidste weekends nederlag til Tottenham, da de i midtugens Champions League, hentede en 2-0 sejr over Olympiakos. Sejren betyder at City har maksimum i deres gruppe efter de første fire kampe og sikre på avancement til forårets knockout-kampe. Derfor bør der også være fuld fokus på Premier League den kommende periode, hvor der ikke er råd til flere pointtab, hvis man vil spille med om mesterskabet. 

Burnley på den anden side har ligeledes fået en svær sæsonstart. Her står The Clarets noteret for kun fem point i otte kampe, der placerer dem lige over nedrykningsstregen på en 17. plads. Sæsonens eneste sejr kom dog i sidste runde, da man besejrede Crystal Palace med 1-0 hjemme på Turf Moor på en scoring af Chris Wood i det 8. minut. 

Vi forventer at Burnley kommer til kort her. I de seneste 10 indbyrdes møder har gæsterne kun enkelt gang fået et uafgjort resultat med hjem. De ni andre kampe er alle tabte, og ser man isoleret på de sidste tre indbyrdes møder, så siger cifrene 12-1 til de lyseblå. Et sultent hjemmeholdet gør kort proces og giver Burnley spillerne en lang eftermiddag på Etihad Stadium. 

Spilforslag: Manchester City -2 (EH) til odds 2.32 hos Nordicbet.dk

 

Southampton - Manchester United  

Søndag d. 29. november kl. 15:00 - vises på Xee / ViaPlay

Formstærke Southampton kan bryde ind i top fire i Premier League over weekenden, men kommer på en svær opgave, når de står overfor Manchester United søndag eftermiddag på St. Mary's Stadium. Hjemmeholdet er inden runden placeret på en femteplads og er ubesejret i deres seneste fem kampe, hvor de har hentet sammenlagt 11 point. Derfor bør der også være gode chancer for at de kan byde The Red Devils op til dans. 

Ser man historisk på det, så er det dog et Southampton hold, der tidligere har haft det ganske svært, når de har stået overfor United. Således er det kun blevet til to sejre i de seneste 23 indbyrdes møder, hvor den seneste sejr er tilbage i 2016. Southampton kan dog glæde sig over, at de i denne sæson er placeret fire point foran The Red Devils i tabellen. 

Gæsterne har indtil videre haft en blandet sæsonstart, hvor man er placeret på en 10. plads med 13 point efter otte kampe. Noget overraskende har det været hjemme på Old Trafford man har haft de største problemer i indeværende sæson, hvor man indtil videre har gjort rent bord på udebane med tre sejre mod hhv. Brighton, Newcastle og Everton. Noget der ikke er sket for Uniteds vedkommende siden 1985/86 sæsonen, hvor man vandt de første fem kampe i træk på udebane. 

Gæsterne får dog deres at se til mod et formstærkt Southampton hold, der har vundet de seneste tre hjemmekampe. Statistikkerne taler for det bliver tæt. Således er fem ud af de seneste syv indbyrdes møder endt uafgjort, inklusiv de to indbyrdes møder i Premier League sidste sæson. Et uafgjort resultat virker heller ikke som er urealistisk resultat søndag eftermiddag. Gæsterne er på papiret favoritter, men Southamptons flotte form og stærke hjemmebanestatistik gør, at vi godt tror de kan byde gæsterne op til dans. 

Spilforslag: Kampen ender uafgjort til odds 3.70 hos LeoVegas.dk 

 

Chelsea - Tottenham

Søndag d. 29. november kl. 17:30 - vises på Xee / ViaPlay

Næste stop på vores rundtur i Premier League finder sted på Stamford Bridge, hvor der venter lidt af en lækkerbisken søndag eftermiddag, når Chelsea og Tottenham tørner sammen. Her venter et møde mellem rækkens aktuelle nummer et og tre, med gæsterne i front efter en flot sæsonstart for Mourinho og Co. 

Hos Chelsea har sæsonen indtil videre været en stor succes, efter der i sommers blev købt massivt ind til startopstillingen. De mange nye spillere og den forstærkere trup har givet gevinst for Frank Lampard, der har kunne se sit hold bygge på kamp for kamp. I Champions League topper Chelsea lige nu deres gruppe og er sikre på videre avancement inden de sidste to runder. I Premier League har man også vist kvalitet med tre sejre i træk og kun ét enkelt nederlag i sæsonen. I alt er Chelsea ubesejret i deres seneste 13 kampe, hvis man tæller alle turneringer med (V8-U5-T0). 

De mange sejre har sendt Chelsea op på en tredjeplads, og en sejr i weekenden vil med garanti sende dem forbi Tottenham. Vinder Liverpool ikke deres kamp mod Brighton vil en sejr ligeledes sende The Blues på førstepladsen. Det bliver dog formentlig ingen nem kamp for Chelsea, der står over et Tottenham mandskab, der har overrasket de fleste med deres flotte resultater indtil videre. En sejr over Chelsea vil sende Tottenham op på 23 point efter 10 kampe, som vil være ny klubrekord efter den gamle rekord lyder på 22 point sat i 2011/12 under Harry Redknapp.  

Et kig på de indbyrdes møder viser, at Tottenham har haft det vanskeligt, når de har været på besøg på Stamford Bridge. Således har gæsterne kun været i stand til at vinde en af deres seneste 34 kampe på banen (V1-U11-T22). En sejr der kom tilbage i 2018, hvor Christian Eriksen var blandt målscorerne i Tottenhams 3-1 sejr. 

Selvom Tottenham har set rigtig stærke ud indtil videre i sæsonen, så har Chelsea de bedste forberedelsesmuligheder op til opgøret, idet Spurs spiller Europa League torsdag aften mod Ludogorets. Chelsea var i aktion tirsdag aften mod Rennes i Champions League, og har derfor 48 timer mere til at restituere i. Ikke en ubetydelig detalje i et sammenpresset kampprogram, hvor Spurs i forvejen spiller med den samme stamme af spillere i mange af kampene. Vi sætter derfor vores penge på, at Frank Lampard og Chelsea løber afsted med de tre point til et flot odds. 

Spilforslag: Chelsea vinder opgøret til odds 2.10 hos LeoVegas.dk 

 

Arsenal - Wolverhampton 

Søndag d. 29. november kl. 20:15 - vises på Xee / ViaPlay

Arsenal skal forsøge at kravle længere op i tabellen, når de får besøg af Wolverhampton søndag aften på Emirates Stadium. The Gunners har været en af sæsonens store skuffelser efter London klubben har formået at skrabe 13 point sammen i ni kampe. De 13 point er klubbens dårligste start nogensinde i Premier League og vi skal da også helt ned på en 12. plads, for at finde Arsenal i tabellen, hvilket gør, at top-fire ser svær ud at nå. 

Det har især været offensiven, der har gjort tingene vanskelig for The Gunners. Ni scorede mål gør Arsenal det fjerdemindst scorende hold i hele rækken, og det er selv sagt noget man ikke kan være tilfreds med, når man har stjerner som Lacazette, Aubameyang og Willian rendende i offensiven. Man får dog mulighed for at revanchere det mod Wolverhampton, som man har en særdeles god statistik imod hjemme i London. Således har gæsterne ikke vundet de seneste 11 gange de har været på besøg på Emirates Stadium (V0-U4-T7). Samtidig er det lykkedes Arsenal at score i de seneste 25 indbyrdes møder, så statistikkerne bakker hjemmeholdet op inden opgøret. 

Tabellen siger dog noget andet, her er det Wolverhampton der ligger bedst placeret med en 9. plads og 14 point, der er den næstbedste sæsonstart nogensinde for klubben i Premier League. Lykkes man med at slå Arsenal i weekenden, vil det ligeledes være første gang siden 1979/80, at man vinder fem af de første ti kampe. 

Hverken Arsenal eller Wolverhampton kommer ind til opgøret med en god form. Et kig på de seneste fem kampe siger fire point til Arsenal, mens Wolverhampton har gjort det en lille smule bedre med otte point. Vi spår dog Arsenal de bedste chancer for at vinde. På papiret er de stærkere, og på hjemmebane har de ikke tabt til gæsterne siden 1979. Vi forsøger os derfor med et spil på dobbeltchancen, hvor kampen skal ende uafgjort eller med en Arsenal sejr, ligesom vi forventer få mål. De sidste tre kampe på Emirates mellem de to klubber er endt 1-1, hvilket heller ikke virker som urealistiske cifre i weekenden. 

Spilforslag: Dobbeltchance - Arsenal eller Uafgjort + U 2.5 mål til odds 1.95 hos Bet365.dk