
4. december 2020
Premier League: 11. spillerunde optakt og spilforslag
I weekenden fra fredag d. 4. - mandag d. 7. december 2020 står den på 11. spillerunde i Premier League 2020/21. Her venter igen en række spændende kampe fra toppen af engelsk fodbold, hvor topholdene Tottenham og Liverpool begge er på hjemmebane mod henholdsvis Arsenal og Wolverhampton. Netop slaget mellem Spurs og Gunners - The North London Derby - er en af de kampe, vi har fokus på i denne optakt med spilforslag til 11. spillerunde.
Runden skulle være kickstartet fredag aften med Aston Villa vs Newcastle, men den kamp er udsat fordi Newcastle-truppen er ramt af et større Corona-udbrud. Derfor må vi altså vente til lørdag, før bolden triller i Premier League i England.
Herunder følger spilforslag til udvalgte TV-kampe i denne weekend.
Burnley - Everton
Lørdag d. 5. december kl. 13:30 - Vises på TV3 Max
Burnley har kun spillet ni kampe i denne sæson, hvilket er én færre end de fleste andre klubber. De har derfor en kamp i hånden ift. konkurrenterne i bundstriden, hvor Burnley p.t. indtager en 19. plads i tabellen med kun 5 point (V1-U2-6). Burnley har en målscore på 4-17, så det er altså åbenlyst, at et af de helt store problemer er at komme frem til scoringer.
Det er kun blevet til en sejr i denne sæson, og den kom i forrige spillerunde med 1-0 hjemme over Crystal Palace. Det var også det eneste mål Burnley har scoret i de sidste seks kampe. I den stime har de formået at holde et clean sheet tre gange, nemlig med 0-0 mod West Brom og Brighton (begge ude) og i 1-0 sejren over Palace. Defensiven har været solid hos Burnley, men i sidste uge tabte de med hele 5-0 på udebane til Manchester City.
Gæsterne fra Everton startede sæsonen stærkt med fire sejre i træk, men siden har de kun formået at vinde én af de sidste seks (V1-U1-T4). Det er altså ikke et udehold i prangende form, som gæster Burnley. I sidste uge tabte Everton med 0-1 hjemme til Leeds, og i fire af de sidste fem kampe har de max. scoret ét mål pr. kamp. To gange er de gået fra banen helt uden at score i den stime.
Det er altså et opgør mellem to hold, som har haft deres problemer med at finde vejen til netmaskerne på det seneste. Everton kan lidt mere offensivt end Burnley, men de får nok svært ved at score voldsomt mange mål mod hjemmeholdet, som normalt forsvarer sig godt på eget græs.
Derfor tror vi på en målfattig kamp på Turf Moor i den tidlige TV-kamp lørdag. Vores spilforslag bliver Under 2,5 mål til odds 1.80. Skal vi pege på en vinder er det oplagt med en sejr til Everton på 1-0 eller 2-0. Derfor prøver vi også med et spil på The Toffees til odds 1.90. Begge odds fundet hos bet365.dk.
Manchester City - Fulham
Lørdag d. 5. december kl. 16:00 - Vises på TV3 Max
Manchester City er på en skuffende 11. plads med 15 point, men de har også spillet en kamp færre end mange af de andre hold. En sejr i den udsatte kamp fra tidligere på sæsonen ville tage dem til 18 point og en plads omkring Top 4. Så det er altså ikke panik-tid endnu for The Citizens, men de har dog brug for at smække en stime af sejre sammen, hvis de skal konkurrere med Liverpool om mesterskabet i år.
Det er blevet til masser af sejre for City på det seneste, men netop mod de to tophold, Tottenham og Liverpool, snublede de før og efter landskamppausen i november, da de tabte 0-2 ude til Spurs og kun fik 1-1 hjemme mod Liverpool. Havde de to kampe smidt seks point af sig i stedet for, ville City være i toppen af rækken, selv om de har en kamp til gode. Siden 1-1 kampen mod Liverpool har de slået Olympiakos 1-0 ude, Burnley med 5-0 hjemme og i midtugen spillet 0-0 i Porto. Det er altså tre clean sheets i træk, og gode tendenser fra Guardiola og Co.
Gæsterne fra Fulham var før sæsonen spået en nedrykningsplads, men lige p.t. holder de sig lige over stregen med syv point (V2-U1-T7). De har en målscore på 11-19, og kommer faktisk ind til denne kamp med noget af et resultat i bagagen. I sidste uge slog de nemlig et af topholdene - Leicester - med 2-1 på udebane, hvilket var noget af en overraskelse. De sætter næppe to overraskelser sammen af den kaliber to uger i træk, men det er værd at notere, at deres to sejre i denne sæson er kommet i to af de fire sidste kampe. De to andre er tabt med en spinkel ét-måls margin mod West Ham (0-1 ude) og Everton (2-3 hjemme).
Fulham har altså været i ok form for et bundhold, og måske kan de gøre betingelserne sværere for City end bookmakerne forventer. Der er kun odds 1.10 på City-sejr, og derfor skal man også højt op i handicap på hjemmeholdet, for at få et ordentligt odds på hjemmesejren. Vi forsøger os med et lidt anderledes spilforslag her, som er at Fulham ikke taber med fire mål. Det spil sætter vi på Fulham +3.00 (Asian Handicap) til odds 1.525 (52% afkast på indsatsen). Spillet betyder, at hvis City vinder med præcist tre mål (f.eks. 3-0 eller 4-1) får vi indsatsen retur. Hvis City vinder med to mål eller færre (f.eks. 1-0, 2-1, 2-0, 3-1 etc.) vinder vi på væddemålet, mens vi taber, hvis City vinder 4-0 eller bedre.
West Ham - Manchester United
Lørdag d. 5. december kl. 18:30 - Vises på TV3 Max
West Ham er en af denne sæsons positive historier indtil videre i Premier League. I sidste sæson sluttede de nr. 16, kun fem point over stregen, men netop nu er de på 5. pladsen og inde i kampen om deltagelse i Europa i næste sæson. Om det varer ved sæsonen ud, må tiden vise, men West Ham har hentet fem sejre i de 10 første kampe og har kun tabt tre. Så sæsonen hidtil er i hvert fald godkendt, og David Moyes, West Hams Manager, er da også nomineret til månedens manager for november i Premier League.
West Ham er ubesejret i deres fire seneste hjemmekampe, og kommer ind til dette opgør med tre sejre i træk i Premier League. De slog Fulham hjemme med 1-0, Sheffield Utd med 1-0 ude og senest slog de også Aston Villa med 2-1 hjemme. The Hammers er altså i god form, og bliver ingen nem opgave for Man United, som var ude i en hård kamp i Champions League så sent som onsdag aften.
Manchester United tabte med 1-3 hjemme til PSG i en hård kamp onsdag, og er nu i risikozonen for at ryge ud af Champions League i sidste spillerunde, hvor de gæster RB Leipzig på tirsdag. Den kamp har formentlig et stort fokus nu hos De Røde Djævle, for avancement i Champions League er selvfølgelig ekstremt vigtigt.
Man United har vundet deres fire udekampe i denne sæsons PL, hvor de har gjort rent bord. De slog også PSG på udebane i CL, så de er et stærkt nok udehold. MEN, de var i store problemer sidst mod Southampton, hvor de vandt med 3-2 på udebane. I den kamp var de nede med 2-0 ved pausen, og der skulle lidt af et comeback til, blot for at få point.
Med den vigtige Champions League kamp mod Leipzig i hovedet, kampen mod PSG i benene og oppe mod et formstærkt West Ham hold, ser vi gode chancer for at United sætter deres første point til på udebane i Premier League i år. West Ham eller Uafgjort til odds 1.72 (dobbeltchancen) hos bet365 bliver vores spilforslag til kampen.
Chelsea - Leeds United
Lørdag d. 5. december kl. 21:00 - Vises på 3+
Chelsea blander sig også i topkampen her før 11. spillerunde i Premier League. Kun to point er der op til de to førerhold, og på papiret er denne kamp mod et oprykkerhold en af dem som skal vindes.
Chelsea kommer ind til opgøret i forrygende form. De er ubesejret i otte kampe i Premier League, hvor de kun har tabt én gang i sæsonen. Det var med 0-2 hjemme mod Liverpool allerede 2. spillerunde. Siden er Chelsea kun blevet bedre og bedre. I de sidste 10 kampe har Chelsea kun lukket to mål ind og holdt otte clean sheets (!), og i midtugen slog de Sevilla med hele 4-0 på udebane og vandt dermed Champions League gruppen (målscore 13-1). Chelsea ligner lige nu et godt bud på en mesterskabsaspirant, for Frank Lampard har virkelig fået styr på Chelsea-mandskabet efter sommerferien.
Leeds United har imponeret for et oprykkerhold, og spiller friskt til i alle kampe. Lige nu er de på 12. pladsen med 14 point (V4-U2-T4), og ligner på ingen måder et hold som bør komme i problemer omkring nedrykning. De har også gjort det godt på udebane, hvor de har vundet tre ud af fem kampe i sæsonen hidtil, blandt andet sidste uges 1-0 sejr i Everton.
Vi tror dog Leeds får deres problemer her. Chelsea har været i vanvittig god form i den seneste tid, og har vist sig meget, meget svære at score imod. Selv om Chelseas stime af clean sheets nok snart får en ende, føler vi os fristet til at prøve et spil på Chelsea + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 3.10 hos bet365. Her er der gevinst, hvis Chelsea vinder uden at lukke mål ind. Og det tror vi sagtens kan blive udfaldet her.
Tottenham - Arsenal
Søndag d. 6. december kl. 17:30 - Vises på Xee
Søndagens store brag i Premier League bliver The North London Derby mellem Tottenham og Arsenal. Det er i forvejen et af de mest profilerede opgør overhovedet i engelsk fodbold, med rødder der går mange, mange år tilbage i historien. Slaget om det nordlige London bliver ikke mindre interessant denne gang, hvor Tottenham er med helt i front i ligaen og skal forsøge at beholde førstepladsen hjemme mod ærkerivalerne.
Tottenham tabte i 1. spillerunde med 0-1 hjemme til Everton, men siden har Spurs ikke tabt i Premier League, og de har også været godt kørende i Europa, hvor de er sikret avancement fra Europa League gruppen. Her har de også kun tabt én kamp (i Antwerpen), men ellers hentet gode resultater. Godt nok blev det kun til 3-3 torsdag aften ude mod LASK, men et point var nok her for Spurs, og de førte også med 3-2 indtil de sidste sekunder. Trods avancement fra gruppen var José Mourinho dog ude med riven efter sine spillere, som han mente ikke var motiveret nok i Europa.
Ikke desto mindre ser det spændende ud, dette Spurs-mandskab, og det bliver spændende om de kan holde takten kørende mod Arsenal. The Gunners er på en skuffende 14. plads i tabellen med kun 13 point (V4-U1-T5), og de har tabt halvdelen af kampene i sæsonen hidtil. I Europa går det dog strygende, for Arsenal har vundet samtlige fem gruppekampe i Europa League og dermed også deres gruppe. Det var måske også forventet mod modstandere som Molde, Dundalk og Rapid Wien.
Arsenal har brug for en sejr for at komme tilbage i den øverste halvdel af tabellen, men Arsenal har kun fået en sejr i de sidste seks PL-kampe, hvoraf fire er tabt. Oppe mod et formstærkt Tottenham-mandskab tror vi det bliver til endnu et nederlag, og vi ser god værdi i odds 1.95 på Tottenham-sejren hos bet365.dk. Næsten dobbelt op på pengene på et spil på nr. 1 mod nr. 14. Det er godkendt, selv om det er et derby. Det hører dog med til historien, at Harry Kane ikke var med mod LASK pga. en skade, men Mourinho har udtalt, at han forventer Kane når at blive klar til derbyet mod Arsenal.
Liverpool - Wolverhampton
Søndag d. 6. december kl. 20:15 - Vises på Xee
Mestrene fra Liverpool tager imod Wolves i den sene TV-kamp 2. søndag i Advent. Det er et møde mellem nr. 2 og nr. 7, og Liverpool er selvfølgelig forholdsvist store favoritter.
Ser vi på Liverpools sidste fem kampe, har det været lidt blandede bolsjer. Først spillede de 1-1 ude mod Man City, hvilket isoleret set er et fint resultat. Det var også godt i den efterfølgende 3-0 sejr hjemme over Leicester. Derefter tabte Liverpool så med 0-2 hjemme mod Atalanta i Champions League, og spillede kun 1-1 i Brighton. De kom tilbage på sporet senest med 1-0 hjemme over Ajax, men det er altså kun blevet til to mål i de sidste tre kampe.
Jürgen Klopp har også haft en del skader at skulle forholde sig til. Virgil Van Dijk og Joe Gomez er sat ud af spillet med langtidsskader, og en række andre spillere har også været ude. Men iflg. Klopp kan Naby Keita og Trent Alexander-Arnold være tilbage i truppen mod Wolves, og Alex Oxlade-Chamberlain er begyndt at træne med bold igen. Så det begynder at lysne forude på skadesfronten.
Wolverhampton er i udmærket form. Kun ét nederlag i de sidste syv kampe, og en 2-1 sejr på Emirates over Arsenal i sidste runde gør, at pilen peger opad hos Wolves i øjeblikket. På udebane er Wolves 3-0-2 for sæsonen med en målscore på beskedne 5-6, så det er ikke fordi de har banket dem ind på stribe på udebane. På hjemmebane er de 2-2-1 med 6-5 målscore, så det er i alt blevet til 11 scoringer for og imod i de 10 første kampe. Altså et snit på 2,2 mål pr. Wolves-kamp i Premier League.
Det kan også meget vel blive en målrig kamp her mellem Liverpool og Wolverhampton. The Reds skal til at finde vejen til netmaskerne noget oftere, for kun to mål i de sidste tre kampe er noget uvant for Liverpool. Og Wolves' kampe har set begge hold score i tre af de sidste fem. Vi tror også begge hold kommer på måltavlen her, men Liverpool bør kunne hente en hjemmesejr. Vi gætter på 3-1 til The Reds som kampens resultat, og spiller Liverpool + BHS (Ja) til odds 3.25 hos bet365.dk.
Brighton - Southampton
Mandag d. 7. december kl. 21:00 - Vises på TV3 Max
Mandagskampen i Premier League står mellem Brighton og Southampton. Det er et opgør mellem nr. 16. og nr. 6. i tabellen før spillerunden, og umiddelbart bør Southampton være favoritter.
Men selv om Brighton har kun hentet to sejre i denne sæson, har de også kun tabt én i de sidste seks runder. Det var med 1-2 ude mod Tottenham. I deres seneste kamp fik de 1-1 hjemme mod Liverpool, som dog var i et stort VAR-show med underkendte Liverpool-mål og kontroversielt straffespark til Brighton i de døende sekunder. Men 1-1 mod mestrene er stadig et resultat, og i runden forinden vandt de 2-1 i Birmingham over Aston Villa.
Southampton har været inde i en vild stime med fem sejre i syv kampe, hvor de sidste to endte uafgjort. Men i sidste runde led de det første nederlag siden 2. spillerunde, da de tabte 2-3 hjemme til Man United. Her førte The Saints med 2-0 ved pausen, og vil være skuffede over at smide det hele overbord ved at lukke tre mål ind i de sidste 45 minutter. Til gengæld kan de glæde sig over sæsonen generelt, for de laver masser af kasser (19 i 10 kampe) og får masser af sejre (V5-U2-T3).
Vi forudser dog en tæt kamp her. Brighton har været svære at slå på det seneste, og Southampton har ikke vundet i de to sidste kampe (1-1 vs Wolves ude og 2-3 vs Man United hjemme). Southampton har dog lavet markant flere mål end Brighton på det seneste, hvor Brighton har scoret max. ét mål pr. kamp i fem af de sidste seks kampe. Southampton har lavet 14 mål i deres seks seneste PL-kampe.
Vi gætter på en 2-1 sejr til gæsterne, og synes odds 2.90 på Southampton-sejr er godt betalt hos bet365.dk.