Premier League

11. december 2020

Premier League: 12. spillerunde optakt og spilforslag

12. spillerunde i Premier League 2020/21 løber af stablen fra fredag d. 11.- søndag d. 13. december.

Den helt store kamp i 12. spillerunde er uden tvivl derbyet i Manchester mellem United og City, men der er også andre spændende kampe på plakaten. Allerede fredag aften er der et spændende opgør mellem Leeds og West Ham, og sent lørdag tager Everton mod Chelsea. Endvidere kan man søndag se frem til f.eks. Crystal Palace vs Tottenham og Fulham vs Liverpool.

Spil hos bet365*

Få overblik over kampene i 12. spillerunde i Premier League 2020/21 her, og læs spilforslag til udvalgte kampe i optakten forneden.

12. runde i Premier League
Dato/Tid Kamp TV
Fredag d. 11/12
21:00
Leeds - West Ham Xee
Lørdag d. 12/12
13:30
Wolverhampton - Aston Villa TV3 Max
Lørdag d. 12/12
16:00
Newcastle - West Brom TV3 Max
Lørdag d. 12/12
18:30
Manchester United - Manchester City 3+
Lørdag d. 12/12
21:00
Everton - Chelsea TV3 Max
Søndag d. 13/12
13:00
Southampton - Sheffield United Xee
Søndag d. 13/12
15:15
Crystal Palace - Tottenham Xee
Søndag d. 13/12
17:30
Fulham - Liverpool Xee
Søndag d. 13/12
20:15
Arsenal - Burnley Xee
Søndag d. 13/12
20:15
Leicester - Brighton TV3 Max

 

Leeds vs West Ham

Fredag d. 11/12 kl. 21:00

Leeds og West Ham har ikke mødt hinanden i en kamp af betydning siden sæsonen 2011/12 i Championship. Begge kampe denne sæson sluttede uafgjort: 2-2 på Upton Park og 1-1 på Elland Road. I begge de kampe udlignede gæsterne i kampens sidste minutter.

West Ham har kun vundet to af deres seneste 28 kampe mod Leeds på tværs af alle turneringer. I alt er dette West Hams kamp nr. 50 på udebane mod Leeds gennem tiderne. The Hammers har kun vundet seks af de tidligere 49. Men West Ham har måske chancen for at gøre noget for at pynte på statistikken denne gang, hvor klubberne er at finde i Premier League på samme tid for første gang siden 2002/03. Dengang vandt Leeds i øvrigt begge kampe.

Begge klubber tabte med 1-3 i sidste runde. Leeds på udebane mod Chelsea og West Ham hjemme mod Man United. Leeds er på 14. pladsen før 12. spillerunde, hvor West Ham er at finde på en 8. plads. 

Leeds har gjort det fint i denne sæson som oprykkere, men hjemme på Elland Road har de kun hentet én sejr i fem kampe (V1-U2-T2). West Ham har derimod gjort det udmærket på udebane, hvor de er V2-U1-T2 for sæsonen. 

Hjemmeholdet er sat tilbage af skader til Robin Koch i forsvaret, mens Diego Llorente også er tvivlsom med en muskelskade. Også Gerardi og Forshaw er skadet, men Pablo Hernandez og Jamie Shackleton er ved at være skadesfri og kan måske spille. Hos West Ham er Yarmolenko tilbage i fuld træning efter at have været ramt af Corona, men han får næppe spilletid fra start. Michael Antonio er ude med skade, og Ryan Fredericks er også tvivlsom.

Umiddelbart ligner det et tæt opgør. West Ham er nok i bedst form over all, men Leeds har hjemmebanen, og Elland Road er normalt et svært sted at spille.

Leeds har kun vundet to af deres otte seneste kampe i PL, mens West Ham kun har tabt to af deres ni seneste. Både Leeds og West Ham har scoret præcist ét mål i fire af deres fem seneste kampe i den bedste række. Vi ser glimrende muligheder for en pointdeling her, måske med 1-1 som facit, hvilket bliver vores spilforslag. bet365.dk belønner uafgjort med odds 3.60.

Spil hos bet365*

Manchester United vs Manchester City

Lørdag d. 12/12 kl. 18:30

I sidste sæson var der fire Manchester-derbies af betydning mellem United og City. To i Premier League og to i EFL Cup semifinalerne. United vandt begge PL-opgør med 2-1 på Etihad og 2-0 på Old Trafford, mens City trak det længste strå i Liga Cuppen med 3-1 sejr hjemme og 0-1 nederlag ude (3-2 samlet).

I alt har der været 150 Manchester-derbies gennem tiderne i den bedste række. United har vundet 58, City 45 og 47 er endt uafgjort. Målscoren i de 150 kampe hedder 209-208 i Uniteds favør.

Før 12. spillerunde er Man United på 6. pladsen, mens Man City er på 7. pladsen. Kun et point adskiller de to lokalrivaler, som begge har spillet en kamp færre end holdene i Top 5. En sejr her vil for begge klubber betyde, at man kan spille sig helt til tops i Premier League med en sejr i den udsatte kamp fra 1. spillerunde. Her mangler United at møde Burnley ude, mens City har en hjemmekamp mod Aston Villa til gode.

Hvordan går det så denne gang? Ser vi på Man United først, kommer de ind til kampen med en 3-1 sejr i sidste uge ude mod West Ham. Det var den fjerde sejr i træk i Premier League for United, vis formkurve dog har fået lidt ridser i lakken, da de blev slået ud af Champions League mod RB Leipzig i denne uge. Ole Gunnar Solskjær er nu igen under pres, selv om de faktisk gør det hæderligt i Premier League, og har vundet fem ud af deres syv seneste kampe på tværs af alle turneringer.

I Uniteds fem seneste kampe har begge hold scoret. Man City har lukket mål ind i fire af deres fem udekampe i Premier League år, så der bør være gode chancer for United kommer på tavlen, selv om City har holdt fem clean sheets i træk. City startede sløvt i denne sæson, men de har sejlet gennem Champions League gruppen, som blev vundet i overlegen stil med fem sejre og en uafgjort. The Citizens kommer også ind til kampen med to Premier League-sejre i træk, begge hjemme, hvor de slog Burnley 5-0 og Fulham 2-0. I midtugen besejrede de, med adskillige reserver i startopstillingen, Marseille med 3-0 i CL.

Edinson Cavani og Anthony Martial missede begge kampen i Leipzig i midtugen med skader, og er stadig tvivlsomme hos United. Det ligner altså at det bliver Greenwood og Rashford, som primært skal udgøre den offensive trussel for United.

Hos City er Sergio Aguero ikke helt oppe i gear, selv om han fik spilletid mod Marseille og i øvrigt kom på tavlen. Guardiola har gjort det klart, at Aguero ikke er fit til at starte, og det ligner Gabriel Jesus skal starte i front for City.

Der er lagt op til et tæt opgør, og udfaldet er svært at spå om. Men givet af City er favoritter til odds 1.72 hos bet365, og at der er odds 4.33 på Man United, føler vi os mest fristet af et spil på De Røde Djævle. De slog City i 3 ud af 4 derbies i sidste sæson, og lige nu ser holdene meget jævnbyrdige ud i vores optik. United har dog ikke holdt clean sheets på det seneste, og City bør også komme på måltavlen her. Derfor prøver vi med et spil på Man United + Begge Hold Scorer til et flot odds 7.00

Spil hos bet365*

 

Everton vs Chelsea

Lørdag d. 12/12 kl. 21:00

Everton, som tidligt på sæsonen var helt fremme i skoene i Premier League, er efterhånden tilbage i mere vante rammer på 9. pladsen midt i tabellen. De får lørdag aften besøg hjemme på Goodison Park af Chelsea, som før 12. spillerunde ligger nr. 3. 

Everton har kun fået en sejr i de sidste syv kampe i Premier League, og den kom i 9. spillerunde med 3-2 ude over Fulham. Siden har de tabt 0-1 hjemme til Leeds og spillet 1-1 ude mod Burnley fra den tunge ende af tabellen. Statistisk set var det en godkendt kamp fra Evertons side, da de vandt både boldbesiddelsen og skudstatistikken, men man sad alligevel ikke med indtrykket af, at det var helt godt nok i store dele af opgøret.

Der venter helt sikkert en svær kamp her mod Chelsea, som er inde i en vanvittig form. The Blues er nu ubesejret i 14 kampe i træk på tværs af alle turneringer, og man skal ikke lægge så meget i, at Chelsea kun fik 1-1 hjemme mod Krasnodar i midtugens Champions League. Chelsea var allerede videre, og stillede med en række reserver. 

Ser man lidt på statistikkerne, så har Everton lukket 2.0 mål ind pr. kamp på Goodison Park i denne sæson i Premier League, og det bør betyde, at Chelsea også kommer på tavlen her. Der har nemlig været masser af mål i Frank Lampards mandskab på det seneste. Hertil kommer, at Chelsea har holdt 9 clean sheets i de sidste 14 kampe, hvor de altså ikke har tabt en eneste. 

Vi tror Chelsea henter en sikker sejr på Goodison, men om det bliver med et clean sheet er måske mere tvivlsomt. Everton har en brandvarm mand i 23-årige Dominic Calvert-Lewin, som fører topscorerlisten i PL med 11 mål. Han har scoret over halvdelen af Evertons i alt 20 sæsonmål i PL, og måske finder han vejen til netmaskerne igen. Det kan dog også være lettere for Chelsea at lukke ned for, hvis Evertons helt store muligheder for mål kommer fra kun én mand.

Vi tipper en Chelsea-sejr til odds 1.75 hos bet365, men tør ikke snuppe Chelsea med hverken handicap eller clean sheet. Vi gætter på alt mellem 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-1 til gæsterne.

Spil hos bet365*

Southampton - Sheffield United

Søndag d. 13/12 kl. 13:00

Den tidlige TV-kamp søndag står mellem The Saints og The Blades. Southampton er på en flot femteplads i Premier League, mens Sheffield United er bundprop med ét sølle point efter 11 kampe. 

Southampton har kun tabt én kamp i de sidste ni PL-runder, hvoraf seks af kampene er vundet. De vandt også i sidste runde med 2-1 ude mod Brighton, og generelt ser The Saints rigtige gode ud i øjeblikket. Southampton har vundet tre ud af de sidste fire hjemmekampe i PL, hvor den eneste de ikke vandt, var et 2-3 nederlag mod Man United. Her var Southampton foran 2-0 ved pausen, men glemte at snørre sækken inden 2. halvleg.

Southampton har heller ikke nogle nævneværdige skader, da Danny Ings ser ud til at være fit igen og klar til at starte inde.

Sheffield United har tabt 10 ud af 11 kampe i Premier League, og kun fået ét point i sæsonen. På udebane har de endnu ikke fået et point, da de har tabt alle fem udekampe med en samlet målscore på 3-10. De kommer samtidigt til Southampton med Jack O'Connell stadig skadet, og derudover er Ethan Ampadu, Enda Stevens og Lys Mousset alle tvivlsomme. Måske bliver de klar, måske gør de ikke.

Uanset hvad ligner dette en af rundens mest sikre hjemmesejre i vores optik. Sheffield United har kun scoret fem mål hele sæsonen, de taber stort set hver uge, og nu møder de et formstærkt Southampton-mandskab på St. Mary's. Odds 1.70 på Southampton er altså et rigtigt godt odds. Man kan bestemt også overveje at snuppe Southampton med asian handicap -1,5 mål til odds 2.85

Spil hos bet365*

Crystal Palace - Tottenham

Søndag d. 13/12 kl. 15:15

Vi bevæger os mod London til et lokalopgør mellem Crystal Palace og Tottenham. Gæsterne fra Spurs topper tabellen før denne 12. spillerunde á point med Liverpool. Begge tophold har 24 point, men Spurs har en bedre målscore på +14 mod Liverpools +9. 

Det er særligt i kraft af Tottenhams stærke defensiv, at de mange point og den flotte målscore er kommet i hus. Kun 9 mål har Spurs lukket ind i de første 11 kampe. Det er også bemærkelsesværdige, at Spurs har hentet flere point på udebane end hjemme, til trods for at de har spillet en hjemmekamp flere end udekampe. I seks hjemmekampe har de hentet 11 point, mod 13 på udebane i fem kampe. På udebane er Spurs stadig ubesejret (V4-U1-T0) med en målscore på 13-3.

Crystal Palace har også hentet flere point ude end hjemme (9 ude, 7 hjemme), men har spillet en udekamp mere end hjemmekampe. De er placeret på en 11. plads i tabellen, og har generelt leveret nogle svingende præstationer sæsonen igennem. F.eks. slog de for nyligt Leeds hjemme med 4-1, men tabte så de to næste med 0-1 ude mod Burnley og 0-2 hjemme mod Newcastle. Til gengæld hamrede de så West Brom med 5-1 på udebane i sidste runde, godt hjulpet på vej af en udvisning til West Broms Matheus Pereira efter 34 minutter.

Crystal Palace er et godt mandskab på deres bedste dage, men vi tror de kommer til kort her mod et formstærkt Spurs-mandskab. Mourinho er netop blevet kåret til Månedens Manager i Premier League, og det siger alt om de resultater Spurs har hentet på det seneste. Seks clean sheets i de syv seneste kampe, som også har budt på 2-0 sejre over både Manchester City og Arsenal hjemme på Tottenham HotSpur Stadium.

Ser vi på Tottenhams ni kampe siden de sidst tabte et opgør, er syv vundet og to endt uafgjort. Bl.a. blev de holdt til 0-0 på Stamford Bridge af Chelsea, og så spillede de en 3-3 kamp mod LASK i Europa League på udebane. Ellers har Spurs gjort rent bord i lang tid, når de har været på græs.

Vi tøver ikke med at pege på Spurs som vindere af denne kamp, selv om de næppe bliver nogen walk over for Mourinhos tropper. Odds 1.70 på udesejren er et fint odds på opgøret.

Spil hos bet365*

Fulham - Liverpool

Søndag d. 13/12 kl. 17:30

Vi bliver i London til den næste TV-kamp søndag d. 13. december. Her tager oprykkerne Fulham mod mestrene fra Liverpool, og det er naturligvis et opgør mellem bund og top. Fulham har dog hjemme på den rigtige side af nedrykningsstregen, da de før 12. runde er på 17. pladsen. De har dog kun et point flere (7) end Burnley (6), som har en kamp til gode.

Dette opgør er nok næppe en af de kampe, som Fulham kalkulerer med at skaffe point i til nedrykningsstriden. Ethvert point optjent her, vil være en kærkommen overraskelse for The Cottagers. Umiddelbart er der heller ikke meget der tyder på, at de skal have noget med herfra.

Liverpool er i den gunstige situation, at de kunne spare en del af førsteholdet i midtugen, da det mødte FC Midtjylland i en - for Liverpool - forholdsvis betydningsløs kamp. Den endte som bekendt 1-1. Det var en glimrende mulighed for at give nogle spillere et pusterum, for listen over skader er lang i Liverpool.

Alisson, Joe Gomez, Milner, Oxlade-Chamberlain, Shaqiri og Van Dijk er stadig på listen over spillere, som ikke kommer i aktion her på Craven Cottage. Trods de mange skader og et tætpakket kampprogram, er Liverpool nu ubesejret i deres syv seneste PL-kampe, og i sidste uge slog de Wolverhampton på hjemmebane med 4-0.

Vi forventer selvfølgelig at de fortsætter stimen her mod Fulham, som har tabt tre af de fire sidste kampe i Premier League. I sidste uge tabte de - hæderligt - med 0-2 ude mod Man City, og det er også værd at notere sig, at de runden forinden tog til Leicester og vandt 2-1. Ikke desto mindre ligner det, at det bliver til endnu et nederlag her mod Liverpool.

Liverpool er selvfølgelig også behørige favoritter til odds 1.30. Så hvor ligger værdien i en Liverpool-sejr? Umiddelbart er det svært at tro på Liverpool + O 2,5 mål, for det er ikke sikkert Fulham kommer på tavlen her. Liverpool har holdt clean sheet i to af de tre sidste kampe, og det ville have været 3 ud af 3, hvis ikke FCM havde scoret på straffe. Hvis Fulham ikke scorer, skal Liverpool altså vinde 3-0 eller bedre, og det er måske også tvivlsomt, eftersom Fulham kun tabte 0-2 sidst ude mod Man City, og "kun" har lukket syv mål ind i alt i de sidste fem kampe. Det er et snit på 1,4 mål imod pr. kamp.

Vi tror mere på at Liverpool kommer blæsende fra start, og fører allerede ved pausen samt vinder kampen. Liverpool/Liverpool ved halvleg/fuldtid giver odds 1.90 hos bet365.dk, hvilket bliver vores spilforslag til kampen. Et gæt på resultatet bliver 2-0 til Liverpool.

Spil hos bet365*

Arsenal - Burnley

Søndag d. 13/12 kl. 20:15

Endnu en kamp i den engelske hovedstad er på menuen kl. 20:15 søndag aften, og her er det kriseramte Arsenal som tager imod Burnley. En kamp som har karakter af et bundopgør. Det lyder helt surrealistisk, men Arsenal er på 15. pladsen, mens Burnley er nr. 18. The Gunners har dog skrabet 13 point sammen, og har derfor syv point ned til Burnley lige under stregen. Arsenal kommer nok næppe i nedrykningsfare, men hvis de vil gøre sig forhåbninger om at spille Europa i næste sæson, skal de snart i gang med at hente nogle sejre i Premier League. Eller vinde Europa League, hvor de er videre til 1/16-finalerne.

Arsenal har kun vundet én af deres syv seneste PL kampe, og Burnley har kun tabt én af deres fire seneste. Det bliver altså ikke nogen nem opgave for The Gunners trods hjemmebanefordelen. Arsenal er i en dyb scoringskrise, hvor de kun har lavet to mål i de sidste syv kampe, men det ene af de mål kastede trods alt en sejr af sig, da de slog Man United med 1-0 på Old Trafford. Det var som nævnt også den eneste sejr i de sidste syv PL-opgør.

De har banket mål ind på stribe i Europa League, men mod modstandere som Dundalk, Molde og Rapid Wien. Det er altså noget andet her i PL, og det bliver spændende at se om Mikel Artetas mandskab kan rejse sig igen her.

Arsenal kan glæde sig over, at Burnley ikke laver mange mål. Slet ikke på udebane, hvor de ikke har scoret i de sidste tre PL-kampe. I alt har Burnley kun scoret tre mål i de sidste ni PL-kampe.

Arsenal er favoritter her til odds 1.53, hvilket giver flotte odds 4.20 på uafgjort og 6.25 på Burnley. Vi tror dog ikke Burnley får noget med herfra, trods Arsenals krise. Dertil har Burnley lavet alt for få mål. Omvendt er Burnley et solidt mandskab, når det kommer til at forsvare sig, og holdt op mod Arsenals målscoringsproblemer, tror vi, der er rigtig gode chancer for en målfattig kamp. 

Første spilforslag bliver Under 2,5 mål til odds 1.90. Samtidig prøver vi med et sjældent ciffertip-spil på 1-0 til Arsenal til odds 7.00. Begge odds er fundet hos bet365.dk.

Spil hos bet365*