
18. december 2020
Premier League: 14. spillerunde optakt og spilforslag
Vanen tro er der et tæt kampprogram i Premier League i december, og 14. spillerunde i Premier League 2020/21 spilles kun få dage efter afslutningen på 13. spillerunde. I denne weekend er der Premier League-kampe fra lørdag d. 19. til mandag d. 21. december, og herefter venter der en lille uges pause inden det går løs igen med starten på 15. spillerunde på Boxing Day d. 26. december.
Før 14. spillerunde har Liverpool taget teten i Premier League efter midtugens sejr på 2-1 hjemme over Tottenham, og de ligner nu et godt bud på hvem der fører Premier League når vi rammer juleaften og nytåret. I weekenden skal Liverpool møde Crystal Palace i London, og den kamp ser vi selvfølgelig nærmere på i optakten med spilforslag forneden.
Andre spændende kampe denne weekend omfatter bl.a. Southampton vs Manchester City, Tottenham - Leicester, Manchester United - Leeds og London-derbyet mellem Chelsea og West Ham.
Få overblik over kampene i 14. spillerunde i Premier League 2020/21 her, og læs spilforslag til udvalgte kampe i optakten forneden.
14. runde i Premier League | ||
Dato/Tid | Kamp | TV |
Lørdag d. 19/12 13:30 |
Crystal Palace - Liverpool | 3+ |
Lørdag d. 19/12 16:00 |
Southampton - Manchester City | TV3 Max |
Lørdag d. 19/12 18:30 |
Everton - Arsenal | TV3 Max |
Lørdag d. 19/12 21:00 |
Newcastle - Fulham | TV3 Max |
Søndag d. 20/12 13:00 |
Brighton - Sheffield Utd | Xee |
Søndag d. 20/12 15:15 |
Tottenham - Leicester | Xee |
Søndag d. 20/12 17:30 |
Manchester United - Leeds | Xee |
Søndag d. 20/12 20:15 |
West Brom - Aston Villa | Xee |
Mandag d. 21/12 18:30 |
Burnley - Wolverhampton | Xee |
Mandag d. 21/12 21:00 |
Chelsea - West Ham | TV3 Max |
Crystal Palace - Liverpool
Lørdag d. 19. december kl. 13:30
Crystal Palace kommer ind til mødet med de regerende mestre som ubesejrede i de sidste tre kampe. De har slået West Brom 5-1 på udebane, og derefter spillet 1-1 hjemme mod Spurs og 1-1 ude mod West Ham. De to uafgjorte resultater er bestemt flotte skalpe mod to af Premier Leagues mest formstærke mandskaber p.t., og de to point skal ses i lyset deraf. 1-1 kampen mod West Ham senest skal også ses i lyset af, at Palace blev reduceret til 10 mand efter 70 minutter, og alligevel formåede at holde stand mod formstærke West Ham på udebane. Crystal Palace er dog kun på 12. pladsen efter en sæson, som har budt på 18 point indtil videre (V5-U3-T5), og der venter en svær kamp her mod Liverpool.
Topholdet er dog uden sejre i deres sidste fem udekampe i Premier League, og har ikke vundet på fremmed græs i ligaen siden 2. spillerunde, hvor de slog Chelsea med 2-0 i London. Men de fik et vigtig rygstød i midtugen med 2-1 sejren over Spurs, hvor et sent mål af Firmino sikrede The Reds alle tre point. Det var en topkamp hvor Liverpool sad på 74% af boldbesiddelsen, og i øvrigt vandt skudstatistikken stort.
Liverpool har nu kun tabt én af deres ligakampe i denne sæson, men de har spillet fire uafgjort og lukket hele 19 mål ind. Syv af de 19 mål blev dog scoret i én og samme kamp, nemlig da Liverpool led sæsonens eneste PL-nederlag indtil videre med 2-7 mod Aston Villa.
Generelt er Liverpool ikke helt i samme form som i sidste sæson, men de har haft mange skader og et tætpakket kampprogram. Kan de holde fast i topplaceringen julen over, ser det rigtigt godt ud ift. et titelforsvar i 2021. Vi tror da også Liverpool henter deres kun anden udesejr i PL-sæsonen lørdag eftermiddag på Selhurst Park. Men det bliver ikke nogen nem kamp mod et formstærkt Palace-mandskab. Vi gætter på en 2-1 sejr til Liverpool, og spiller Uafgjort (Liverpool -1 mål) til odds 3.60 hos bet365.
Southampton - Manchester City
Lørdag d. 19. december kl. 16:00
Southampton har kun tabt én af deres seneste 11 Premier League kampe, og er før 14. spillerunde på en mildest talt overraskende tredjeplads. Det går kanongodt for The Saints, som nok også burde have vundet i midtugens 1-1 kamp på Emirates mod Arsenal. Southampton kom foran, og ved stillingen 1-1 blev The Gunners reduceret til 10 mand med en halv time igen. Det blev dog kun til et point, og dermed ikke den tredje sejr i træk.
Mens The Saints imponerer stort, gør Manchester City det modsatte. The Citizens er på 9. pladsen, og har kun vundet fem ud af 13 Premier League kampe i denne sæson. I sidste runde blev det kun 1-1 hjemme mod West Bromwich, og nu skal de på udebane, hvor de kun har vundet en af de sidste fem i Premier League. Den sejr hentede de ude mod bundproppen Sheffield United.
Sidst de to klubber mødtes var i juli, hvor Southampton vandt med 1-0 hjemme på St. Mary's. I Southamptons seneste hjemmekamp slog de Sheffield United med 3-0, og de er altså godt kørende i øjeblikket. Derfor er det lidt overraskende, at Manchester City er så store favoritter som de er. Der er odds 7.00 på Southampton mod odds 1.44 på Manchester City, og det gør at vi er nødt til at prøve et spil på en overraskende hjemmesejr.
Odds 7.00 er simpelthen for godt et odds på tredjepladsen hjemme mod nr. 9. City er selvfølgelig på papiret et stærkere hold, men de har altså ikke vundet meget på udebane i sæsonen, og Southampton spiller rigtig godt i øjeblikket. Samtidigt ligner det at The Saints kan stille i stærkeste opstilling, da der ikke er rapporteret om skader hos hjemmeholdet. Odds 7.00 på Southampton er fundet hos bet365.dk.
Everton - Arsenal
Lørdag d. 19. december kl. 18:30
Nr. 5 mod nr. 15 i Premier League mødes på Goodison Park sidst på eftermiddagen lørdag, og her er Everton favoritter til odds 2.25 mod odds 3.10 på Arsenal.
Everton ramte en lille formnedgang i oktober/november, men er kommet tilbage på sporet med syv point i de sidste tre kampe. I de sidste to kampe har Everton slået Chelsea 1-0 hjemme og Leicester 2-0 ude, og pilen peger i den rigtige retning igen for The Toffees.
Det samme kan ikke siges om Arsenal, som ikke har vundet i de sidste seks kampe i Premier League. Fire nederlag og to uafgjorte er den sølle høst i disse seks kampe for The Gunners, som i de sidste to kampe har været på hjemmebane og alligevel tabt 0-1 til Burnley og fået 1-1 mod Southampton. Det er svært at se hvordan det skal vende her mod Everton. Arsenal har ikke vist sig frem fra deres bedste side længe, og kommer her ud på en rigtig svær udebane mod et formstærkt hjemmehold. Arsenal må i øvrigt også undvære Gabriel med karantæne for det røde kort, han fik i midtugen mod The Saints.
Vi peger på Everton-sejr til odds 2.25 hos bet365.dk som vores spilforslag til kampen, hvilket vi synes er et rigtig pænt odds - holdenes form og placering i tabellen taget i betragtning.
Tottenham - Leicester
Søndag d. 20. december kl. 15:15
Tottenham tabte et skridt i kampen om førstepladsen, da de led et sent 1-2 nederlag på Anfield i topkampen mod Liverpool. Nu er Spurs i farezonen for at droppe helt ud af Top 4 i sidste spillerunde inden jul, når de møder 4. pladsen Leicester på hjemmebane. Hvis Spurs taber denne kamp, står klubber som Southampton, Everton og Manchester United på spring til at overtage deres plads i toppen af tabellen. Det er nemlig et tæt felt i toppen af Premier League, hvor der kun er tre point mellem Tottenham på anden- og Chelsea på syvendepladsen.
Tottenham har dog vundet deres tre seneste hjemmekampe mod Leicester, og de har vundet deres to seneste Premier League-hjemmekampe med 2-0 over Manchester City og Arsenal. Endvidere har de også for nyligt slået Ludogorets med 4-0 og Antwerpen med 2-0 på Tottenham HotSpur Stadium. De fire sidste hjemmekampe er altså vundet med en målscore på 10-0 i Spurs' favør.
Leicester har været lidt svingende på det seneste, for de har tabt tre af de sidste fem kampe i Premier League. De kommer til London efter at have spillet tre hjemmekampe i træk, hvor de har slået AEK Athen 2-0, Brighton 3-0 og senest tabt med 0-2 til Everton. Leicester kæmper nu også for at holde fast i toppen af tabellen, men spørgsmålet er om de kan få noget med fra dette opgør.
Tottenham vil være topmotiverede ovenpå nederlag mod Liverpool, og José Mourinhos tropper har altså også været ganske suveræne på hjemmebane i denne sæson. Der er odds 2.05 på en Tottenham-sejr hos bet365, hvilket vi synes er godt betalt mod et svingende Leicester-hold. Gæsterne kan selvfølgelig overraske mod alle på deres gode dage, men Spurs har kun tabt én hjemmekamp siden juni måned, så det bliver svært for Schmeichel og Co.
Manchester United - Leeds
Søndag d. 20. december kl. 17:30
Manchester United er på 6. pladsen i Premier League med 23 point. Men hold nu fast - 18 af de 23 point er hentet på udebane. De Røde Djævle har gjort rent bord på udebane med 6 sejre i 6 kampe, og i alt er det blevet til 10 udebanesejre i træk, hvis vi medregner sidste sæson. En ny klubrekord. Til gengæld er det hjemme på Old Trafford kun blevet til én sejr i 6 hjemmekampe. En mildest talt besynderlig statistik, for Drømmenes Teater er et sted, hvor United plejer at hente masser af sejre. Sådan har det altså ikke været i denne sæson, men måske venter der en hjemmesejr denne weekend.
I hvert fald er Man United godt kørende i Premier League med fem sejre og en uafgjort i de sidste seks kampe. Den uafgjorte var i sidste hjemmekamp, hvor det blev 0-0 i derbyet mod City. 0-0 bliver det næppe denne gang. Gæsterne fra Leeds er det hold i årets Premier League, som er involveret i de mest målrige kampe. I alt er der scoret 48 mål i Leeds' første 13 kampe i deres comeback-sæson i Premier League, hvilket giver et snit på 3,69 mål pr. 90 minutter.
Manchester Uniteds hjemmekampe har også været målrige i denne sæson, da der er i 67% af kampene i Premier League på Old Trafford er scoret over 3,5 mål. Leeds kommer også ind til kampen efter en målfest i midtugen, hvor de vandt med hele 5-2 hjemme på Elland Road over Newcastle. Dermed kom Leeds tilbage på sporet efter at have tabt de to foregående kampe til Chelsea (1-3 ude) og West Ham (1-2 hjemme).
Man United var også involveret i en målrig kamp i midtugen, da de vandt med 3-2 ude over bundproppen Sheffield United. Vanen tro krævede det et comeback for Ole Gunnar Solskjærs tropper af hente de tre point, for igen-igen kom de bagud i opgøret, men hentede alligevel en sejr.
Vi tror mest på en hjemmesejr til Man United, men vi tror også det bliver målrigt og at begge hold scorer i kampen.
Hos bet365.dk har vi brugt Byg Væddemål funktionen til at tilføje disse tre udfald:
* Manchester United vinder (Resultat)
* Over 3 mål i kampen for begge hold kombineret (Antal Mål)
* BHS - Ja (Begge Hold Scorer)
Byg Væddemål-spillet giver odds 4.33 lige nu, og det bliver vores spilforslag til kampen, så vi tror Man United vinder med 3-1 eller 3-2.
Chelsea - West Ham
Mandag d. 21. december kl. 21:00
Der er London-derby mellem Chelsea og West Ham på programmet i den sidste kamp i 14. spillerunde. Den spilles sent mandag aften, og det bliver forhåbentlig et underholdende og intenst punktum for spillerunden. Det er nemlig et møde mellem nr. 7 og nr. 8 i tabellen, og begge klubber har brug for en sejr for at spille sig tilbage i kampen om Champions League-pladserne.
Chelsea var inde i en fantastisk stime indtil for to kampe siden, men nu har de tabt de sidste to og er røget helt ud af Top 4. De to nederlag er begge kommet på udebane med 0-1 mod Everton og 1-2 mod Wolverhampton. Særligt nederlag mod Wolves var skuffende for Chelsea og manager Frank Lampard:
"Vi spillede virkelig godt, og måske tænkte spillerne det samme, og når først man begynder at tænke det, så går det galt. Det her er Premier League. Hvis man ikke præsterer, taber man kampe", sagde han til BBC Sport.
Der har dog været masser at glæde sig over for Chelsea, hvis man ser bort fra de to sidste kampe, og de er da også store favoritter her mod West Ham til odds 1.44 for en hjemmesejr. West Ham har dog også vundet fire af deres seks seneste kampe, og de har gjort det fint på udebane (V3-U1-T2) i sæsonen. West Ham fik senest 1-1 hjemme mod Crystal Palace, som har været godt kørende i de seneste uge, og i kampen forinden hentede de en flot 2-1 sejr på Elland Road over Leeds.
I vores optik er det ikke fordi Chelsea er så store favoritter, som oddsene afspejler. Slet ikke med de to skuffelser fra de sidste to kampe i erindringen. Men vi tror dog de ender med at hive en sejr i land. 2-1 til Chelsea virker som et godt bud på slutresultatet, da vi tror begge hold kommer på tavlen, og at Chelsea vinder en spinkel sejr. Vi vælger derfor at spille Uafgjort (West Ham +1) til odds 3.60 hos bet365. Her er der altså gevinst, hvis Chelsea vinder kampen med præcist et mål.