
27. december 2020
Premier League optakt: Spilforslag til 16. runde i 2020/21
Traditionen tro bliver der spillet et hav af kampe fra Premier League mellem jul og nytår, når det velkendte juleprogram løber af stablen i disse dage. Det betyder også, at flere hold skal i aktion i 16. spillerunde bare 48 timer efter deres seneste kamp. Derfor kommer truppernes bredde også for alvor i spil i disse dage, hvor de forskellige managers kan blive tvunget til at rotere i startopstillingen trods stærke formkurver.
16. spillerunde bliver spillet over tre dage mellem mandag d. 28. december og onsdag d. 30 december. Her venter flere spændende kampe, hvor der er massere af spørgsmål. Kan Chelsea rejse sig ovenpå nederlaget til Arsenal, og kan The Gunners hente to sejre i træk for første gang siden september måned? Kan City fortsætte den gode formkurve, når de skal til Goodison Park for at besøge Everton? Alt dette og mange flere spørgsmål får vi svar på de kommende dage, hvor kampene falder som perler på en snor.
Få overblik over kampene i 16. spillerunde i Premier League 2020/21 her, og læs spilforslag til udvalgte kampe i optakten forneden.
16. runde i Premier League | ||
Dato/Tid | Kamp | TV |
Mandag d. 28/12 16:00 |
Crystal Palace - Leicester | Xee |
Mandag d. 28/12 18:30 |
Chelsea - Aston Villa | Xee |
Mandag d. 28/12 21:00 |
Everton - Manchester City | Xee |
Tirsdag d. 29/12 19:00 |
Brighton - Arsenal | Xee |
Tirsdag d. 29/12 19:00 |
Burnley - Sheffield United | ViaPlay |
Tirsdag d. 29/12 19:00 |
Southampton - West Ham | TV3+ |
Tirsdag d. 29/12 19:00 |
West Brom - Leeds | TV3 Max |
Tirsdag d. 29/12 21:00 |
Manchester United - Wolverhampton | Xee |
Onsdag d. 30/12 19:00 |
Tottenham - Fulham | Xee |
Onsdag d. 30/12 21:00 |
Newcastle - Liverpool | Xee |
Chelsea - Aston Villa
Mandag d. 28. december kl. 18:30
Vores rundtur til 16. spillerunde starter på Stamford Bridge, hvor Chelsea får besøg af Aston Villa. Her venter der Frank Lampard en stor opgave, når han skal forsøge at få sine spillere til at rejse sig ovenpå det ydmygende 3-1 nederlag til Arsenal lørdag aften.
Selvom man kunne fristest til at tænke, at Aston Villa bør være en walkover for et mandskab af Chelseas kaliber, så har gæsterne vist sig ganske svære at slå i denne sæson, hvor de har været svære at nedbryde. Med kun 13 indkasserede mål i 13 kampe for Aston Villa, er det kun Manchester City, der har været i stand til at lukke færre mål ind i årets Premier League sæson.
Chelsea tabte som bekendt med 3-1 til Arsenal. Et resultat som sidenhen har betydet, at Lampard har været ude i medierne og revse spillernes indstilling. Nederlaget der var den tredje af sin slags i de seneste fire kampe for Chelsea har betydet, at The Blues er kravlet ud af top seks og efterhånden må kigge langt efter de øverste hold.
Derfor skal der også meget gerne tre point på kontoen mod Aston Villa. Gæsterne har dog været en af sæsonens store overraskelser efter de har formået at hente 25 point i de første 13 kampe denne sæson. Det rækker til en øjeblikkelig sjetteplads foran netop Chelsea på en bedre målscore, hvilket der næppe var mange der havde forestillet sig så langt inde i sæsonen for et par måneder siden.
Aston Villa kommer ind til opgøret med en ganske pæn formkurve, der tæller 10 point i de sidste fire kampe. De sidste to kampe er vundet med 3-0 over hhv. West Bromwich og Crystal Palace, hvor især sidstnævnte sejr var flot med tanke på, at man spillede mere end en halvleg i undertal.
Der bør komme en trodsreaktion her fra Chelsea ovenpå nederlaget til Arsenal, men rammer The Blues ikke dagen, så kan de sagtens komme i vanskeligheder mod et Aston Villa hold, der har vist at de ikke er bange for at spille med de store hold. Man må dog undvære en af holdets vigtigste spiller i defensiven, da Mings afsoner karantæne ovenpå hans røde kort mod Palace. Vi spår en målrig kamp, hvor det ikke er utænkeligt, at begge hold finder vej til netmaskerne. Fem af de seneste seks indbyrdes møder er endt med mindst tre mål, og de seneste to gange er begge hold også kommet på tavlen.
Et spilforslag på begge hold scorer + over 2,5 mål belønnes med odds 1.86 hos bet365.dk, hvilket bør have rigtig fine muligheder for at gå hjem. Spillet findes under byg-væddemål funktionen.
Everton - Manchester City
Mandag d. 28. december kl. 21:00
OBS: Kampen er udsat på ubestemt tid pga. Corona
Goodison Park danner rammen til mandagens sene opgør, når Everton får besøg af Pep Guardiola og Manchester City. Et opgør mellem to hold i en god form, men hvor det travle juleprogram også kan komme til at sætte sine spor. Everton har vundet deres seneste fire kampe i Premier League, mens Manchester City er ubesejret i deres seneste seks kampe i ligaen, så der er lagt op til et brag af de store.
Everton har med deres sejre kravlet opad i tabellen og befinder sig inden runden på en andenpladsen, kun overgået af Liverpool. Carlo Ancelotti ser derfor ud til endelig at få forløst det store potentiale, som der befinder sig i Everton truppen. I hvert fald har topniveauet været højt, og det bør ikke overraske nogle, hvis de kommer til at drille The Citizen hjemme på Goodison Park.
Manchester City har haft en vaklende sæson, hvor Pep Guardiola har haft svært ved at levere de resultater, som man kan forvente af et mandskab, der hos bookmakerne er favoritter til at snuppe titlen. Især offensiven har været under niveau, hvor skader til de normale angribere Gabriel Jesus og Sergio Agüero ikke har gjort betingelserne bedre. Den seneste periode har spillet dog set bedre ud, og man er således uden nederlag i de seneste seks Premier League kampe.
Ligesom City er uden Jesus og Agüero, så må hjemmeholdet også fortsat undvære James Rodriguez og Richarlison i angrebet. Med så mange offensive profiler ude og vigtige point på spil, så tror vi godt det kan gå hen at blive en målfattig affære. Gæsterne bør dog i sidste ende være for stor en mundfuld for Everton, der har tabt de seneste fem indbyrdes møder i Premier League. Et spilforslag på en Manchester City sejr + Under 3.5 mål står til odds 2.30 hos bet365.dk og det virker i vores øjne som et spil, der får gode muligheder for at gå hjem.
Brighton - Arsenal
Tirsdag d. 29. december kl. 19:00
To hold med tiltrængt succes mødes på Amex Stadium, når Brighton får besøg af Arsenal i 16. spillerunde. Især The Gunners bør være tilfredse med den sidste runde, hvor de slog Chelsea ganske fortjent med 3-1 hjemme på Emirates Stadium. Sejren stoppede samtidig en stime på syv kampe uden sejr for Arsenal, der stødt og roligt er kravlet ned i tabellen.
Det skal derfor blive spændende at se, om Arsenal kan følge op på sejren, eller om det var en enlig svale for Arteta og Co. Arsenal har haft en mildest talt rædderlig sæson, hvor det er blevet til otte nederlag i sæsonens første 15 kampe. Sejren bør dog give noget pusterum for Mikel Arteta på trænersædet, efter han den seneste periode har lignet en presset manager, trods ledelsens ord om det modsatte.
Arsenal står overfor Brighton, der ligesom gæsterne har haft en svær sæson. Sølle to sejre står The Seagulls noteret for i 15 kampe, hvilket rækker til en 16. plads med kun to point ned til den anden side af stregen. Brighton kan dog glæde sig over, at man er ubesejret i de seneste tre kampe, men desværre har det ikke ført til nogle sejre, kun tre gange remis.
Hvad der ikke bliver uvæsentlig her er, at Arsenal har en dags mere restitution til opgøret. Mens Arsenal var i aktion lørdag aften, så var Brighton i aktion søndag mod West Ham, og det betyder at de kun kommer til at have godt 50 timer fra deres seneste kamp. En ting der kan vise sig ikke at være uvæsentlig, og noget som bør stille gæsterne med de bedste kort på hånden.
Brighton har godt nok været lidt af en skrækmodstander for The Gunners, siden de rykkede op i det fine selskab. Således har de seneste fem indbyrdes møder har ikke budt på en eneste sejr til Arsenal, men gæsterne får som nævnt gode arbejdsbetingelser i dette opgør, hvor vi bør se nogle trætte Brighton spillere. Derfor spår vi også The Gunners gode chancer for at rejse fra sydkysten og tilbage til London med alle tre point. Et spil på 2-tallet står til odds 2.20 hos bet365.dk, og bliver vores spilforslag til mødet mellem Brighton og Arsenal tirsdag aften.
Manchester United - Wolverhampton
Tirsdag d. 29. december kl. 21:00
Manchester United og Wolverhampton mødes på Old Trafford tirsdag aften, i hvad der bliver et vigtig opgør for begge mandskaber, som skal forsøge at komme på sejrssporet. The Red Devils smed to vigtige point i topstriden, da de kun fik 2-2 med hjem fra King Power Stadium og Leicester, mens Wolverhampton med en sen scoring af Saiss fik 1-1 mod Tottenham.
Wolverhampton kommer ind til opgøret uden deres stjerneangriber Jimenez, der sidder ude med en skade. Mexicanerens fravær har været til at føle på for Wolves, der kun har hentet en sejr i deres seneste fem kampe. Selvom 1-1 isoleret set ikke er skidt mod Tottenham, så skulle man frem til det 86. minut, før man sikrede sig det ene point i en kamp, hvor spillet ikke var imponerende.
Manchester United bør med rette være favoritter her, hvor Ole Gunnar Solskjærs tropper skal ud og vise, at de hører til i toppen af Premier League. Sæsonens første syv hjemmekampe på Old Trafford har kun kastet skuffende otte point af sig, så det har bestemt ikke været et sted, som modstanderholdene har frygtet at besøge. Anderledes kan det dog se ud for Wolverhampton, der i ni forsøg endnu aldrig har prøvet at vinde på dette græstæppe med syv nederlag og to gange remis.
Hjemmeholdet skal i aktion kun 48 timer efter deres seneste 2-2 kamp mod Leicester, og som vi tidligere har været inde på, så kan restitutionstiden godt komme til at spille en rolle i denne runde, hvor holdene virkelig bliver presset på fysikken og trupstørrelserne. The Red Devils har dog en ganske bred trup, og bør have kvaliteten til at stille med et friskt og slagkraftigt hold.
Gæsterne kæmper med tingene og kun en sejr i deres seneste fem kampe får næppe United holdet til at ryste i bukserne. Vi tror på de røde djævle her, og kaster os over en hjemmesejr. Samtidig bør der være gode chancer for få mål med et Wolverhampton hold, der med stor sandsynlighed kommer til Old Trafford med en defensiv indstilling. Et spilforslag på en Manchester United sejr + U 3.5 mål står til odds 2.20 hos bet365.dk og bør have gode chancer for at stryge hjem. Spillet kan findes under byg-væddemål funktionen under kampen.
Tottenham - Fulham
Onsdag d. 30. december kl. 19:00
Jose Mourinho og Tottenham mandskabet er kæmpe favoritter, når de onsdag aften får besøg af Fulham hjemme på Tottenham Hotspur Stadium. Et spil på 1-tallet står i skrivende stund til odds 1.50, så gæsterne får formentlig en lang aften. Et kig på tabellen viser også 13 placeringer imellem de to London klubber, hvor Tottenham er placeret på en 5. plads med 26 point, mens Fulham befinder sig på en 18. plads med 11 point.
Ingen af de to hold kommer ind til opgøret med en fantastisk form. Ja faktisk står begge hold uden sejr i deres seneste fem kampe, og derfor er der også hårdt brug for en sejr i begge lejre, hvor Tottenham kæmper om at holde fast i toppen, mens gæsterne kæmper en kamp for at kravle over stregen. For Mourinhos tropper bør pointtabet senest til Wolverhampton stadig sidde hos spillerne, og man får her en god mulighed for at revanchere sig.
Tottenham har vundet de seneste fem kampe over Fulham og umiddelbart bør Scott Parkers tropper også få det svært i opgøret her. Fulham står kun noteret for to sejre i sæsonens første 15 kampe, hvor de også står noteret for under et mål i gennemsnit pr kamp. Selvom Joachim Andersen og Fulham har vist forbedringer på det seneste med fire uafgjorte kampe i træk, så ser vi Tottenham som favoritter her, i hvad der godt kan blive en målfattig kamp. En Tottenham sejr + Under 3.5 mål står til odds 2.10 hos bet365.dk, hvilket virker acceptabelt.
Newcastle - Liverpool
Onsdag d. 30. december kl. 21:00
Vi slutter vores rundtur på St. James' Park når Newcastle får besøg af Liverpool i et opgør, hvor gæsterne er kæmpe favoritter til at løbe afsted med alle tre point. Steve Bruce og Newcastle har gang i en tung sæson, og er placeret nede på en 14. plads efter en skuffende periode henover julen, hvor de seneste tre kampe kun har kastet et enkelt point af sig.
Derfor efterlader det heller ikke meget fantasi til at tro, at de kan drille Liverpool, der har set ganske stabile ud det meste af sæsonen, med nogle små bump. Et af disse bump kom søndag aften, da West Bromwich meget overraskende slap fra Anfield med det ene point, efter Ayayi i det 82. minut sparkede bolden ind til 1-1, der også blev slutresultatet. Dermed kan Liverpool konstatere, at forspringet er skrumpet til tre point ned til Leicester og Everton på hhv. anden- og tredjepladsen.
Newcastle kommer med garanti til at stille sig dybt her, og det bliver i så fald Liverpools opgave at forsøge og spille sig igennem et komptakt hjemmehold. Noget som de ikke var i stand til mod West Bromwich trods totaldominans igennem 90 minutter. Newcastles forsvar har dog ikke set alt for godt kørende ud i de seneste tre kampe, hvor de har lukket otte mål ind. Det bør ikke blive anderledes mod Liverpool, der trods skuffelsen mod West Bromwich bør kunne rejse sig og hente de tre point her.
Newcastle har foruden den dårlige stime i Premier League også spillet sig ud af Liga-cuppen, hvor et nederlag til Brentford fra den næstbedste række har fået fansene til at beskylde Steve Bruce og hans spillestil. Det har dog ikke set ud til at ændre sig, og det vil overraske os meget, hvis Newcastle kommer ud med et andet offensivt udtryk end vi har set indtil videre, når modstanderen hedder Liverpool. Klasseforskellen bør være til at få øje på, og derfor kaster vi vores spilforslag mod gæsterne, hvor vi forsøger os med handicap sejren. Liverpool -1,5 står til odds 1.89 hos bet365.dk og det virker ikke så ringe endda, med tanke på formkurven hos The Geordies.