
2. oktober 2020
Premier League: Optakt til 4. spillerunde i 2020/21
Premier League 2020/21 er i fuld gang, og i weekenden spilles 4 runde af den nye sæson. Her er der fuld program mellem lørdag og mandag, hvor man kan se frem til flere interessante kampe på programmet. Vi vil i denne artikel zoome nærmere ind på runden og se på udvalgte kampe, hvor vi vil komme med spilforslag.
Et af de mest spændende opgør, spilles lørdag eftermiddag, når oprykkerne fra Leeds får besøg af Manchester City hjemme på Elland Road. Her skal Leeds se om det kan fortsætte den gode start, der har budt på sejre i deres seneste to kampe, mens der er pres på The Citizen efter de tabte med hele 2-5 til Leicester i weekenden.
Søndag står den på storkamp fra Old Trafford, når Mourinho, der står i spidsen for Tottenham besøger sin gamle klub Manchester United. Begge hold har fået en vaklende start på den nye sæson, og derfor er der ingen tvivl om, at en sejr vil lune hos begge klubber, der har ambitioner om at spille med om en top fire placering.
De to kampe og flere til kan du se spilforslag til herunder, når vi kommer med spilforslag til udvalgte kampe fra Premier Leagues 4. runde i 2020/21 sæsonen.
Chelsea - Crystal Palace
Runden skydes i gang på Stamford Bridge, hvor storsatsende Chelsea får besøg af Crystal Palace. Her jagter Lampard tre vigtige point til the Blues, der ikke har fået den ønskede start på sæsonen med fire point i de første tre kampe. De seneste to runder har kun budt på en enkelt point, efter et 2-0 nederlag til Liverpool blev fulgt op med 3-3 mod West Bromwich i sidste weekend, hvor man var bagud med 3-0 ved halvleg.
Chelsea har normalt overtaget over gæsterne fra Palace, der har tabt 16 af de seneste 22 Premier League møder mod Chelsea (V4-U2-T16). Den seneste Crystal Palace sejr var tilbage d. 14. oktober 2017 under Roy Hodgson som manager, hvor man vandt med 2-1 på Selhurst Park.
Chelsea har vundet deres seneste fem indbyrdes møder mod Crystal Palace. Klubben kan sætte ny rekord mod The Eagles med en sejr i weekenden, efter at man også vandt fem kampe i træk mellem 1997 og 2013.
For første gang under Frank Lampards periode som manager, kan Chelsea stå med to nederlag i træk på Stamford Bridge, hvis det ikke lykkes dem at hente point mod Crystal Palace.
Timo Werner (9) er den spiller i Premier League, der indtil videre har kommet frem til flest chancer uden at score.
Crystal Palace er startet sæsonen med seks point efter sejre over Southampton (1-0) og Manchester United (3-1). Kun en gang tidligere i klubbens historie, har de stået med ni point efter de første fire runder (2015/16).
Spilforslag: Chelsea skal forsøge og finde tilbage på sejrssporet mod Crystal Palace. Lampards tropper har et godt overtag på The Eagles og massere af potentiale i truppen. Vi spår gode chancer for at de kan hente en sikker sejr, og forsøger os derfor med et spilforslag på Chelsea -1,5 til odds 2.28 hos Youbet*.
Leeds - Manchester City
Leeds og Manchester City står overfor hinanden for første gang siden en kamp i FA cuppen i 2013. Dengang vandt City med 2013, hvor Sergio Agüero blev dobbelt målscore.
I denne sæson har Leeds spillet tre kampe indtil videre, hvor det har været tætte kampe, der er blevet afgjort med et måls margin. Efter et 4-3 nederlag til Liverpool har Leeds vundet deres seneste to kampe med hhv. 4-3 over Fulham og 1-0 over Sheffield United.
Kun Leicester (12) og Liverpool (9) har formået at score flere mål end Leeds (8) i årets Premier League.
De otte mål fra Leeds side i de første tre kampe er ny rekord for klubben i Premier League, ligesom det er en tangering af flest mål scoret af et oprykkerhold efter tre runder (Bolton nettede også otte gange i 2001/02).
Manchester City har syv gange tidligere i historien stået overfor Leeds på udebane i Premier League. Her er det kun blevet til to sejre (V2-U0-T5).
Manchester City kommer fra et 5-2 nederlag mod Leicester i weekenden. Det er første gang i Guardiolas karriere, at han som træner står i spidsen for et hold, der lukker fem mål ind i en kamp (644 kampe).
Det var samtidig første gang i mere end 12 år, at Manchester City lukkede fem mål ind i samme kamp i Premier League. Sidste gang var i maj 2008, hvor Middlesbrough hentede en 8-1 sejr over The Citizen.
Spilforslag: Manchester City har noget at revanchere ovenpå det pinlige nederlag til Leicester i sidste weekend. Selvom Leeds har overrasket og spillet flot fodbold i de første kampe, bør de være oppe imod overmagten her. Vi forventer en trodsreaktion fra Citys side og forsøger os med et spilforslag på Manchester City -1,5 til odds 2.05 hos bet365.dk*.
Manchester United - Tottenham
Manchester United og Tottenham tørner sammen for 57. gang i Premier League sammenhæng. Her har the Red Devils overtaget med 35 sejre (V35-U12-T9). Kun mod Everton (36) har Manchester United vundet flere kampe imod en enkelt modstander.
Ole Gunnar Solskjær er ubesejret i hans tre kampe som United manager mod Tottenham. Her er det blevet til to sejre og en enkelt uafgjort resultat.
Tottenham har tabt 22 ud af 28 kampe mod Manchester United på Old Trafford (V3-U3-T22). I de seneste seks møder er det blevet til fem nederlag, hvor den eneste sejr (3-0) var mens Jose Mourinho var træner for United.
Manchester United vil med et nederlag til Tottenham i weekenden have tabt deres første to hjemmekampe i sæsonen. Det er sket tre gange tidligere i klubbens historie, senest tilbage i 1986/87.
Samtidig har defensiven set tung ud de første to kampe, hvor United har lukket fem mål ind. Lukker klubben to eller flere mål ind mod Tottenham, vil det være første gang siden 1972/73, at man har lukket mindst to mål ind i hver af de første tre kampe i en sæson.
Tottenham står noteret for fire point i de første tre runder. Et nederlag til Manchester United vil være kun anden gang i de seneste 11 sæsoner, at klubben taber to kampe i de første fire runder.
Harry Kane har kun været i stand til at score to gange i 12 Premier League møder mod Manchester United. Af de 29 forskellige klubber, som Harry Kane har scoret imod i Premier League, er United den klub, hvor Kane har brugt flest minutter pr scoret mål (502).
Spilforslag: Begge hold har haft det svært i defensiven, men har til gengæld ikke haft store problemer med at finde vej til netmaskerne den anden vej. Begge hold kommer med sejre fra midtugen (United 3-0 sejr over Brighton, Tottenham 7-2 sejr over Haifa). Vi forventer en målrig kamp på Old Trafford og forsøger os derfor med et spilforslag på over 2,5 mål + begge hold scorer til odds 2.10 hos Youbet*.
Aston Villa - Liverpool
Aston Villa og Liverpool står overfor hinanden søndag aften i Premier League. Det bliver 183. gang i de to klubbers historie, at de mødes. Her har Liverpool overtaget med 82 sejre, mens Aston Villa har vundet 55 gange.
I Premier League har klubberne stået overfor hinanden 50 gange tidligere. Liverpool står noteret for 28 sejre, mens Aston Villa har vundet 12 gange. 10 gange er det endt uafgjort.
De seneste fem indbyrdes møder er alle endt med sejre til Liverpool. Målscoren i de fem kampe lyder på samlet 15-3 i gæsternes favør. Vi skal således tilbage til 2014 for at finde den seneste sejr til Aston Villa (1-0 på Anfield, på scoring af Gabriel Agbonlahor)
På Villa Park har Aston Villa tabt de seneste seks kampe mod Liverpool. De kan tangere en negativ rekord med et nederlag i weekend: syv nederlag i træk, hvilket skete mod Tottenham i perioden fra 1950-56.
Aston Villa har fået en god start på den nye sæson med maksimum point i holdets føste to kampe. En 3-0 sejr over Fulham og en 1-0 sejr over Sheffield United. Det er første gang siden 1999/00, at klubben vinder de første to kampe i en sæson.
Aston Villa er i denne sæson det eneste hold, der ikke har været bagud endnu på noget tidspunkt. Samtidig er de den eneste klub, der fortsat heller ikke har lukket et mål ind.
I alt er Aston Villa ubesejret i deres seneste seks kampe i Premier League, hvor Manchester City (15) og Liverpool (15) er de eneste klubber, der har hentet flere point end Aston Villa (14).
Liverpool har vundet deres første tre kampe i den nye sæson. Det er tredje sæson i træk, at Liverpool er i stand til at starte sæsonen ud med ni point i de første tre runder. I sidste sæson hentede klubben otte sejre i træk, inden de led et pointtab (1-1 mod Manchester United i 9. spillerunde).
Hold ekstra øje med Sadio Mané, der har scoret seks gange mod Aston Villa i seks kampe. Heriblandt tre mål fra hans Southampton periode i en kamp tilbage i 2015, hvor han scorede det hurtigste hattrick i Premier Leagues historie på to minutter og 56 sekunder (samlet 6-1 sejr).
Spilforslag: Aston Villa har det svært når de står overfor Liverpool. Det kampbillede bør heller ikke ændre sig søndag aften, selvom hjemmeholdet har fået en flot start på den nye sæson. Vi satser på at Sadio Mané kan fortsætte hans målnæse mod The Villans, og derfor forsøger vi Mané til at komme på tavlen til odds 2.10. Samtidig forsøger vi os med et spil på over 2,5 kort til odds 1.90. Aston Villa har haft flere kort i begge deres kampe, ligesom der faldt fire kort i Liverpools seneste kamp mod Arsenal. Et Aston Villa hold der kan komme under pres, bør afføde nogle frustrationer, og derfor spår vi gode chancer for mindst tre mål. Begge spil er fundet hos bet365.dk*.