
8. september 2020
Fulham - Arsenal optakt: Sæsonens første Premier League kamp
Oprykkerne fra Fulham står overfor Arsenal i deres åbningskamp til den nye sæson af Premier League, der løber af stablen lørdag kl. 13:30. Det bliver altså sæsonens første Premier League-kamp, og her skal Fulham forsøge at skabe sig en god start på den nye sæson, hvor de hos bookmakerne er blandt de største favoritter til at tage turen tilbage til Championship.
The Cottagers er tilbage i Premier League efter bare en enkelt sæson i den næstbedste række. Man har dog ikke de bedste minder mod Arsenal, der vandt begge kampe over Fulham med hhv. 4-1 og 5-1, sidst The Cottagers var i Premier League i 18/19 sæsonen. Og ser man på odds til det kommende opgør, så ligner det igen en kamp, hvor Fulham kan komme i problemer.
Vi har kigger på odds hos bookmakeren LeoVegas Sport. Her er der i skrivende stund odds 5.75 på en Fulham sejr, mens uafgjort står til odds 4.40. Der er odds 1.57 at hente på en sejr til Arsenal, der altså går ind til opgøret her som store favoritter. Artetas tropper ser ud til at gå en spændende sæson i møde, og alt andet end en sejr over et af oprykkerholdene vil helt sikkert regnes som en stor skuffelse.
Kan Fulham levere overraskelsen og få en god start på den nye sæson, eller henter Arsenal en pligtsejr på Craven Cottage? Kampen vises på TV3 Max og Viaplay lørdag d. 12. september kl. 13.30, og forneden er vi klar med optakt, startopstillinger og spilforslag til åbningskampen i Premier League 20/21.
Optakt: Fulham - Arsenal
Fulham er tilbage i den bedste engelske række, efter at de vandt play-off finalen mod Thomas Frank og Brentford tilbage i juli måned. Dermed blev det kun til en enkelt sæson for Scott Parker og Fulham i Championship efter nedrykningen i 18/19.
Skal det lykkes for Fulham at klare skærene i deres tilbagevenden til den bedste række, kommer det dog til at kræve en flot sæson, hvor Craven Cottage helt sikkert bliver et vigtigt sted for Fulham. The Cottagers hentede 47 af sæsonens 81 point på eget græs i sidste sæson, og det bliver formentlig også her, Fulham kommer til at hente de fleste af pointene i år.
Kigger man på transfersiden, så er truppen indtil videre ikke blevet forstærket udover tilgangen af Antonee Robinson fra Wigan og Mario Lemina fra Southampton. Derfor bliver det op til mange af de spillere der spillede i klubben sidste sæson at bevise overfor Scott Parker, at de godt kan begå sig i Premier League. De fleste af sæsonens 38 kampe vil være med Fulham som underdogs, ligesom det er tilfældet mod Arsenal, så der skal altså ud og leveres nogle overraskelser, hvis Fulham ikke skal ende som en af de tre nederste hold, når vi kommer frem til maj måned.
Gæsterne fra Arsenal skal forsøge at forbedre sidste sæsons 8. plads, og forudsætningerne er også gode for Mikel Arteta har gjort det godt i sin tid i klubben hidtil. Arteta får nu sin første sæson fra start på Arsenal bænken. Den tidligere Manchester City assistent har allerede hentet et par spændende spillere ind i form af Willian fra Chelsea og William Saliba fra St. Etienne.
Samtidig bør det være et Arsenal hold, der kommer fulde med selvtillid ind til den nye sæson, efter at man vandt FA cuppen i starten af august mod Chelsea og Community Shield for under 14 dage siden mod Liverpool. Dermed har Arsenal allerede to trofæer under Artetas ledelse, og man skal bestemt ikke undervurdere dette unge og spændende Arsenal hold.
Læs også: Fokus på 1. runde i Premier League 20/21
Fulham vs Arsenal startopstillinger
Fulham ser ud til at må undvære Stefan Johansen med en skade. Hos Arsenal sidder Calum Chambers, Gabriel Martinelli, Pablo Villar og Shkodran Mustafi ude med skader.
Herunder ses de forventede startopstillinger til Fulham vs Arsenal, som bliver endeligt bekræftet ca. en time før kampstart.
Spilforslag: Arsenal løber afsted med sejren
Som tidligere nævnt er det ikke et Fulham hold, der har gode minder med Arsenal i Premier League. De seneste fem indbyrdes møder har kastet Arsenal sejre af sig, hvor de seneste kampe to er endt med samlet 9-2 til Arsenal. Der bør derfor også være gode chancer for The Gunners kan hente tre point på Craven Cottage lørdag eftermiddag.
Selvom Fulham med den nuværende trup var stærke i Championship i sidste sæson, skal der ikke være nogen tvivl om, at Arsenal på papiret er klart det bedste hold og store favoritter til at løbe afsted med sejren. Med Mikel Arteta ved roret har The Gunners vist fremgang over en længere periode, der altså kulminerede i august måned med titlerne i FA cuppen og Community Shield.
Vi forventer et Fulham hold der kommer defensivt ind til mødet, med en klar strategi om at forsøge at stå dybt og forsvare sig til et point - eller stjæle alle tre. Derfor bliver det nødvendigvis ikke nogen målrig kamp. Vi tror dog kampen tipper ud til Arsenals fordel, og derfor forsøger vi os med et spilforslag på en Arsenal sejr + under 3,5 mål til odds 2.38 hos LeoVegas Sport. Oddset er fundet under BetBuilder.
Spilforslaget kan læses sammen med vores andre spilforslag på siden under Dagens Spilforslag.