Manchester United vs Leicester City optakt

8. november 2024

Manchester United - Leicester spilforslag: Er der igen mål på programmet?

Da Leicester gæstede Old Trafford og Manchester United senest d. 30. oktober, stod Ruud Van Nistelrooy ved roret for første gang hos De Røde Djævle, som vandt kampen med 5-2. Det var i EFL Cup. Nu står der Premier League på programmet, når Van Nistelrooy for fjerde gang og igen står på sidelinjen hos Manchester United, og indtil videre er hollænderen ubesejret i de tre første kampe, som alle er spillet her på The Theatre of Dreams.

Spil hos bet365*

Manchester United - Leicester
Kampstart:
Søndag d. 10. november kl. 15:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.38 5.50 6.50
Spil hos bet365*

 

Manchester United

Vi ved allerede nu, at Ruben Amorim kommer til at tage over for Ruud van Nistelrooy i Manchester United i den kommende landskampspause, men indtil da er det stadig den hollandske eks-angriber som fører De Røde Djævle ind på Drømmenes Teater. Kampen mod Leicester bliver Van Nistelrooys fjerde ved roret, og i de øvrige tre - som alle er spillet her på Old Trafford - er der hentet to sejre og en uafgjort.

Først slog Manchester United Leicester med 5-2 i EFL Cup, dernæst blev det kun 1-1 mod Chelsea og senest slog United så PAOK i Europa League med 2-0 torsdag aften. Her stod Amad Diallo for begge træffere for Van Nistelrooys tropper, og begge mål blev sat ind i de sidste 45 minutter efter en målløs første halvleg.

Dermed hentede United også deres første Europa League sejr i fjerde forsøg i denne sæson, hvor man tidligere har spillet uafgjort med Twente, Porto og Fenerbahce. 

Det ser bestemt mere positivt ud for Manchester United nu, end under Erik ten Hag, men som nr. 13 med kun 12 point i Premier League, er der stadig meget arbejde der skal gøres, før United kan blande sig i kampen om de europæiske pladser i tabellen. En sejr her vil uden tvivl glæde Amorim, som tripper i kulissen for at tage over ved tøjlerne på Carrington-anlægget.

 

Leicester

Leicester har kun været i aktion én gang siden 5-2 nederlaget til Manchester United her på Old Trafford d. 30. oktober. Det var sidste lørdag, hvor The Foxes fik 1-1 ude med Ipswich.

Mod Ipswich sluttede de første 45 minutter målløse, men efter pausen kom Ipswich i front, fik senere en mand smidt ud og så udlignede Leicester i det 94. minut og snuppede det ene point.

I de sidste fem kampe i Premier League har The Foxes fået to sejre, to nederlag og en uafgjort, og det placerer dem på 15. pladsen med fem point ned til stregen.

Skulle Leicester slå Manchester United her kan de passere De Røde Djævle i tabellen, men skal det blive en realitet, skal der strammes op defensivt. Van Nistelrooys mandskab puttede fem forbi dem sidst de gæstede Manchester, og Leicester har indkasseret i alle fem PL-udekampe i denne sæson. De har dog også selv scoret i samtlige udekampe, så der kan igen være mål på programmet. Om vi får syv igen, som sidst, er nok mere tvivlsomt.

Det hører også med til statistikken, at Leicester ikke har formået at holde buret rent i Premier League mod Manchester United siden 1998.

 

Manchester United vs Leicester spilforslag

Som nævnt bør der være mål på programmet her. Leicester spiller sjældent til nul i nogen af enderne, og hjemme på Old Trafford er det sjældent at Man United går fra banen uden at score. Der har været fint gang i De Røde Djævle i de tre kampe under Van Nistelrooy, hvor det har set lovende ud for holdet inden Amorim tager over lige om lidt.

Vi tror også Manchester United vinder dette opgør, for det er ikke mange dage siden de slog Leicester med 5-2 her på banen. Men der er ikke meget værdi i en hjemmesejr til odds 1.38. Derfor går vi med et spil på Manchester United + Begge Hold Scorer (Ja) til odds 2.60. Vi har nemlig en klar formodning om, at gardinet kommer til at blafre i begge ender.

Spil hos bet365*