
17. januar 2020
Newcastle - Chelsea: Kan Lampard og Co. fortsætte stimen?
Lørdagens mest spændende TV-kamp i Premier League spilles på St. James Park mellem Newcastle og Chelsea kl. 18:30. Hjemmeholdet Newcastle er på 13. pladsen, kun fem point over nedrykningsstregen, mens gæsterne fra Chelsea er på 4. pladsen med seks point op til Leicester og fem ned til Man United. Chelsea kan altså lægge pres på tredjepladsen med en sejr, og distancere sig til Man United på femtepladsen. United møder søndag Liverpool ude.
Bookmakeren Youbet giver odds 6.15 på Newcastle, 4.75 på uafgjort og odds 1.54 på Chelsea lige nu, hvilket vidner om, at gæsterne er forholdsvis store favoritter her. The Magpies har da også kun hentet fire ud af 18 mulige point i PL de sidste seks kampe, mens Chelsea har vundet tre af de fire sidste kampe Lampards mandskab har spillet.
Spørgsmålet er, om Lampard og Co. kan fortsætte stimen af sejre, eller om Newcastle formår at få noget med fra kampen. Forneden er vi klar med Newcastle - Chelsea optakt inkl. spilforslag til kampen.
Optakt: Newcastle vs Chelsea
Newcastle har kun vundet én af deres ni seneste kampe mod Chelsea på tværs af alle turneringer. Det var en 3-0 hjemmesejr i sidste spillerunde af 2017/18-sæsonen. Dette bliver det 50. Premier League-opgør mellem The Magpies og The Blues, og af de 49 tidligere har Chelsea vundet 25, Newcastle 12 og yderligere 12 er endt uden vinder.
De sidste tre indbyrdes opgør har Chelsea vundet, og London-klubben har nu chancen for at vinde fire i træk mod Newcastle for anden gang i historien. Første gang det skete, vandt Chelsea seks i træk helt tilbage i 1950'erne.
I den omvendte kamp tidligere på sæsonen vandt Chelsea med 1-0 på Stamford Bridge d. 19. oktober på et mål af Marcos Alonso i det 73. minut. I sidste sæson slog Chelsea også Newcastle her på St. James' Park med 1-2. Før det opgør havde Chelsea ikke vundet i Newcastle i fem kampe i træk (V0-U1-T4).
Frank Lampard er nu ved roret som Manager for Chelsea, men som spiller nåede Lampard 17 kampe mod hold som Steve Bruce, Newcastles Manager, stod i spidsen for. Lampard tabte ikke en eneste af de 17 kampe, og scorede ydermere 7 mål i disse. Som spiller havde Lampard altså stor succes mod Steve Bruces mandskaber, men spørgsmålet er, om han også kan holde stimen kørende som manager.
Newcastle kommer ind til kampen med en 4-1 sejr i FA Cup-omkampen mod Rochdale. Det var første sejr for The Magpies siden d. 21. december, hvor de slog Crystal Palace med 1-0 hjemme. Chelsea har vundet deres to seneste kampe med 3-0 over Burnley og 2-0 over Nottingham Forest i FA Cup - begge på hjemmebane. Før da spillede Chelsea 1-1 ude mod Brighton og slog Arsenal med 1-2 på Emirates.
Spilforslag: Er Chelsea for store odds-favoritter?
Chelsea-sejr giver kun odds 1.54, og det er lidt til den lave side. Faktisk synes vi måske, at bookmakerne gør Chelsea til for store odds-favoritter her.
Newcastle er et ganske udmærket hjemmehold, som trods alt er 4-4-3 på hjemmebane, og altså kun har tabt tre af 11 hjemmekampe. To af disse er dog tabt for ganske nyligt, nemlig i dagene omkring nytår, hvor Newcastle tabte hjemme til både Everton og Leicester. Måske er St. James' Park ikke en Fæstning i disse tider, men normalt er Newcastle svære at besejre her, og måske har holdet fået fornyet selvtillid med sejren i FA Cup'en i midtugen.
Chelsea været svingende i præstationerne, og var for nyligt inde i en stime hvor fem ud af syv kampe blev tabt. Den ene kamp spiller Chelsea fantastisk angrebsfodbold med Tammy Abraham som en af de store oplevelser, og den næste taber man pludselig hjemme til Bournemouth og Southampton uden at komme på måltavlen.
Vi kan sagtens se et hårdt kæmpende Newcastle-hold få et point med fra dette opgør, og så virker odds 4.75 på uafgjort altså som et odds med værdi i. Chelsea er selvfølgelig favoritter, men vi er langt fra overbevist om, at de får sejren med hjem. Vores spilforslag bliver uafgjort til odds 4.75 hos Youbet netop nu, da vi tror Newcastle får det ene point med fra opgøret.