
18. juni 2020
Norwich - Southampton: Sidste udkald for Pukki og co.
Ovenpå de første to kampe i Premier League onsdag aften efter Coronapausen, er der fodbold på programmet igen fredag aften fra den bedste engelske række. Det sker, når rækkens bundhold fra Norwich får besøg af Southampton hjemme på Carrrow Road i 30. spillerunde.
For begge hold bliver det deres første kamp efter en historisk lang nedlukning af Premier League, og spørgsmålet bliver, hvilket forfatning spillerne er i hos de to klubber efter en pause på mere end tre måneder. Både Norwich og Southampton har meget at spille for i den nederste del af tabellen og derfor kan der ikke hviles på laurbærrene hos spillerne og de to managers. Værst ser det dog ud for Norwich, der har seks point op til den rigtige side af stregen.
Bookmakerne spår dog kanariefuglene en svær kamp, selvom de spiller på hjemmebane. En hjemmesejr står til odds 3.30 hos Youbet, mens en Southampton sejr kan spilles til odds 2.25. Uafgjort giver pengene 3.65 igen. Kan Pukki og co. hente tre tiltrængte point, eller bliver det Pierre Emile Højbjerg og Southampton, der trækker det længste strå?
Norwich vs Southampton har kick off fredag d. 19. juni kl. 19.00. Kampen kan ses på Xee og Viaplay, og forneden er vi klar med optakt, statistik og spilforslag til opgøret.
Norwich vs Southampton statistik
- I den omvendte kamp tidligere på sæson slog Southampton Norwich med 2-1 hjemme på St. Mary's Stadium. Ings og Bertrand sparkede hjemmeholdet foran i første halvleg, inden den tidligere Brøndby spiller Teemu Pukki fik reduceret for gæsterne i anden halvleg.
- Southampton har vundet deres seks Premier League kampe mod oprykkerhold. Det er ligeså mange som i de foregående 23 forsøg. En sejr over Norwich vil være en ny klubrekord for gæsterne.
- Norwich har hentet 15 af sæsonens 21 point hjemme på Carrow Road. Omvendt har Southampton kun hentet 14 af deres 34 point på eget græs, hvilket er det laveste pointantal af alle klubber i Premier League.
- Norwich kan med en sejr over Southampton vinde to kampe i træk på eget græs i Premier League for første gang siden januar 2016.
Optakt: Norwich - Southampton
Norwich og Southampton åbner 30. spillerunde i Premier League fredag aften, hvor Daniel Farkes tropper skal forsøge at lukke hullet på seks point op stregen. Med ni spillerunder tilbage, er det bestemt ikke umuligt for hjemmeholdet, der tidligere på sæsonen har vist, at de kan hente point mod alle hold, ved bl.a. at besejre Manchester City og hente point mod Tottenham.
Det helt store problem for Norwich i sæsonen har været de manglende mål, hvor Pukki og co. kun har fået netmaskerne til at blafre 25 gange, hvilket efterlader dem med et snit på 0,86 mål pr kamp. Det giver som bekendt ikke mange sejre, når man i den anden ende har lukket 52 mål ind, der kun er overgået af Aston Villa med 56 indkasserede mål.
Inden Coronapausen kom Norwich kun på måltavlen en gang i de sidste fem kampe. Det skete i en 1-0 sejr over Leicester, inden man tabte med 1-0 til Sheffield United. I alt har Norwich tabt 18 af sæsonen 29 kampe, og derfor skal der også andre resultater på bordet i de sidste kampe, hvis den ikke skal stå på Championship bold i næste sæson for The Canaries.
Hos gæsterne kom pausen på en kærkommen tidspunkt for Ralph Hasenhüttls tropper. Den østrigske manager kunne se sit hold tabe fem af de seneste seks kampe. Dermed kan Southampton ikke se sig helt fri fra nedrykningsstregen endnu, hvor der er syv point ned til den forkerte side. Meget skal dog gå galt for Højbjerg og co. hvis den ikke skal stå på Premier League fodbold i næste sæson, hvor en sejr over Norwich vil bringe dem kun 3 point fra den magiske grænse på 40 point, der siden 2002 har været nok til at blive oppe.
Den danske anfører - eller rettere sagt tidligere anfører, har været oppe af vende i de engelske medier de seneste dage, hvor det forlyder at Højbjerg ikke har tænkt sig at forlænge kontrakten i klubben der løber til 2021. Som konsekvens heraf, skulle anførerbindet være røget af danskeren, hvilket vi får svar på fredag aften.
Startopstillinger i Norwich - Southampton
Norwich har Sam Byram og Onel Hernandez på skadeslisten. Hos gæsterne er Shane Long ude med en skade, mens Moussa Djenepo sidder ude med karantæne efter hans røde kort mod Newcastle i sidste kamp.
Herunder ses de forventede startopstillinger til Norwich - Southampton. Startopstillingerne bekræftes endeligt ca. en time før kampstart.
Spilforslag: Målfattigt møde venter på Carrow Road
Normalt praktiserer både Norwich og Southampton en offensiv spillestil, der plejer at betyde målrige opgør. Fredagens kamp er dog den første officielle kamp for begge hold i mere end tre måneder, og spilles samtidig for lukket døre. Med kampens betydning in mente, kan det derfor godt gå hen og blive en taktisk og målfattig affære, hvor man ikke skal forvente sprudledende tiki-taka fodbold.
Det omvendte opgør endte med tre mål, men her var der også tale om en ganske chancefattig kamp, hvor der kun faldt otte skud indenfor målrammen. Vi satser på at den værste rust skal bankes væk efter en lang pause, og derfor forsøger vi os med et spil på under 2,5 mål til odds 2.07 hos Youbet (fundet på det asiatiske marked). Vi forsøger os i samme moment med et spil på under 9,5 skud indenfor målrammen til odds 2.10. Begge spilforslag og mange flere til resten af weekendens kampe kan du finde inde under Dagens spilforslag.