
10. januar 2020
Tottenham - Liverpool optakt og spilforslag til 22. runde i Premier League
I denne weekend tages der hul på 22. spillerunde af Premier League 2019/20, og vores hovedkamp står mellem Tottenham og Liverpool. Samtidig er der danskerklub-opgør mellem Leicester og Southampton på plakaten. Vi ser nærmere på 22. spillerunde i Premier League her.
Bookmakeren NordicBet har allerede udbetalt gevinster på Liverpool som engelske mestre i denne sæson, men spørgsmålet er selvfølgelig stadigvæk, om The Reds gør arbejdet færdigt. Favoritrollen er i hvert fald til at få øje på, da Liverpool før denne weekend har et forspring på hele 13 point ned til Leicester på andenpladsen, og Liverpool har ydermere en kamp til gode.
Vi er lidt over halvvejs i årets Premier League, og meget kan altså nå at ske endnu. Liverpool er stadig ubesejret inden lørdagens brag i London mod Spurs, men kan Tottenham og José Mourinho sparke lidt liv tilbage i mesterskabskampen med en sejr over Liverpool? I så fald skal Leicester og Manchester City selvfølgelig sørge for at vinde deres kampe, og her har Leicester på hjemmebane med Kasper Schmeichel på mål fornøjelsen af Southampton med Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg i truppen, mens Man City skal en tur til Birmingham og møde oprykkerne fra Aston Villa.
Runden byder også på flere andre interessante opgør, såsom bundopgøret mellem Bournemouth og Watford søndag, hvor der kæmpes en vigtig kamp om tre point og muligheden for at rykke ud af nedrykningszonen for begge klubber.
Herunder kan der dannes et overblik over weekendens kampprogram i Premier League. Forneden er vi klar med spilforslag til Tottenham - Liverpool og andre udvalgte kampe i denne weekend i Premier League.
Fredag d. 10. januar
21.00: Sheffield United - West Ham
Lørdag d. 11. januar
13.30: Crystal Palace - Arsenal
16.00: Chelsea - Burnley
16.00: Everton - Brighton
16.00: Leicester - Southampton
16.00: Manchester United - Norwich
16.00: Wolverhampton - Newcastle
18.30: Tottenham - Liverpool
Søndag d. 12. januar
15.00: Bournemouth - Watford
17.30: Aston Villa - Manchester City
Sheffield United - West Ham
Oprykkerne fra Sheffield United er på 8. pladsen efter en rigtig god start på sæsonen, og tager fredag aften i mod 16. pladsen West Ham hjemme på Bramall Lane. Sheffield United har dog tabt de sidste to kampe i Premier League med 2-0 til Manchester City og Liverpool, begge på udebane, så formkurven er ikke den bedste. The Blades skal derfor helst tilbage på sporet her med en sejr, men West Ham har fået gang i spillet på det seneste, og har hentet to sejre i træk. Først blev det 4-0 hjemme over Bournemouth i Premier League, og senest vandt The Hammers med 0-2 i Gillingham i FA Cup'en. Her sejrede Sheffield med 2-1 hjemme over AFC Fylde, som ligger til nedrykning National League (5. division).
Umiddelbart tror vi mest på en hjemmesejr her. De to nylige nederlag til Sheffield mod de to topklubber fra Manchester og Liverpool var forventet, men Sheffield har faktisk kun tabt tre af deres 14 seneste Premier League-kampe, og der skal også helst tre point på kontoen her mod West Ham. Dem tror vi The Blades får i hus, og spiller derfor Sheffield United til odds 2.05 hos ComeOn.
Crystal Palace - Arsenal
Lørdagens første kamp i Premier League kl. 13.30 står på Selhurst Park i derbyet mellem Crystal Palace og Arsenal. Palace har kun vundet fire af deres 39 liga-kampe mod The Gunners, og den seneste sejr kom i hus i april 2019, da The Eagles vandt med 2-3 på Emirates. I de sidste tre indbyrdes kampe i Premier League har Crystal Palace ikke tabt, og der er umiddelbart gode chancer for point til hjemmeholdet igen her.
Crystal Palace er på 9. pladsen før 22. spillerunde, mens Arsenal er nr. 10. Palace har kun tabt én af de sidste 8 kampe i ligaen, men er uden sejre i de sidste tre kampe. De spillede to gange 1-1 mod Southampton og Norwich - begge på udebane - inden de i sidste weekend tabte med 0-1 hjemme til Derby i FA Cup. Én sejr er det blevet til i de sidste seks kampe.
Arsenal har skiftet træner, og Mikel Arteta som tog permanent over efter Unai Emery og Frederik Ljungberg har endelig fået sine første sejre. Først slog The Gunners Man United med 2-0 hjemme, og i FA Cup'en blev det også til en 1-0 sejr hjemme mod Leeds. Det var dog Leeds som var klart bedst i det opgør, særligt i 1. halvleg hvor Arsenal var spillet tynde. Leeds kunne og burde have ført med et par stykker ved pausen, og dermed havde det set anderledes skidt ud for Arsenal før dette opgør.
Vi tror ikke Arsenals spillemæssige problemer er overstået endnu, og vi tror der venter en svær opgave her på udebane for The Gunners. Arsenal er 2-5-3 på udebane i Premier League i denne sæson, og vi tror heller ikke de får sejren med denne gang. Til gengæld ser vi god værdi i odds 3.90 på uafgjort hos ComeOn, som bliver vores spilforslag til London-derbyet kl. 13.30 lørdag.
Manchester United - Norwich
Ole Gunnar Solskjær og Manchester United tager lørdag kl. 16.00 mod Teemu Pukki og Norwich hjemme på Old Trafford. Her er Man United tilsyneladende uden Harry Maguire i forsvaret, og Jesse Lingaard som har været sengeliggende med sygdom siden United tabte 1-3 til Man City i det første semifinale-derby i Carabao Cup tidligere på ugen.
I de sidste tre kampe har Man United tabt to, nemlig ude mod Arsenal og hjemme mod City, og har herudover spillet 0-0 ude mod Wolves i FA Cup'en. Wolves og Arsenal-kampene var dog på udebane, og Man United har ellers været gode på hjemmebane på det seneste, men den gik altså ikke mod Pep Guardiolas mandskab i tirsdags.
Vi tror dog Man United henter en sejr her mod bundproppen Norwich, som nu er uden sejre i de sidste otte PL-kampe. Norwich fik dog oprejsning med en flot 2-4 sejr over Preston i FA Cup'en i weekenden, og måske kan de tage noget fornyet selvtillid fra den kamp med sig her til mødet mod De Røde Djævle.
Vi tipper en sikker Man United-sejr, men oddset på hjemmeholdet er kun 1.35. Vil man have mere værdi i sit odds på Man U, er det nok værd at skyde efter Man United vinder & Over 2,5 mål til odds 1.80 hos ComeOn. Vi tror nemlig, at Norwich også kan komme på måltavlen her, da United er uden Maguire, og Norwich, trods at være bundhold, som regel får scoret mindst én gang i deres kampe.
Leicester - Southampton
Kasper Schmeichel og Leicester tager kl. 16.00 i mod Southampton med Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg i truppen. Det er et møde mellem nr. 2 og nr. 12. i Premier League, og The Foxes er ikke overraskende favoritter her mod The Saints. Odds 1.66 på Leicester-sejren hos ComeOn, mod odds 5.00 på Southampton, taler sit eget tydelige sprog.
Leicester har det dog bedst med at kunne spille på hurtige omstillinger, men her bliver det igen dem, som skal frem og skabe kampen. Der skal trods alt tre point i hus til mesterskabskampen, i det tilfælde at Liverpool snubler senere på dagen mod Tottenham. Men Leicester fik dog kun 1-1 hjemme mod Aston Villa i midtugens Carabao Cup-semifinale, hvor de havde store problemer med at nedspille et defensivt kompetent Villa-mandskab.
Schmeichel og Co. havde dog vundet de tre kampe forud for semifinalen mod Villa, men Southampton bliver ikke noget nemt hold at slå. I de sidste 8 kampe har The Saints kun tabt to og hentet fem sejre. Det er altså et formstærkt mandskab som gæster King Power Stadium, og vi tror også de får noget med herfra på lørdag. Vores spilforslag bliver uafgjort til odds 3.90 hos ComeOn.
Tottenham - Liverpool
Hovedkampen i 22. spillerunde står mellem Tottenham og Liverpool i London lørdag kl. 18.30. Vinder Liverpool igen her, vil det efterhånden være svært at argumentere imod et mesterskab til The Reds for første gang siden 1989/90. Det er kampe som denne, at konkurrenterne i toppen af Premier League håber på vil koste point for Jürgen Klopps mandskab, men The Reds er igen favoritter før kick off.
Tottenham giver odds 4.45, uafgjort odds 4.10 og Liverpool odds 1.68 hos ComeOn. Der er altså klare forventinger om en sejr til gæsterne. Tottenham kommer ind til kampen uden sejre i de sidste tre kampe, hvor Spurs har været på udebane tre kampe i træk. Først blev det 2-2 ude mod Norwich, 1-0 mod Southampton og senest kun 1-1 ude mod Middlesbrough i FA Cuppen. Det er altså ikke fordi José Mourinho for alvor har fået Spurs-mandskabet på rette køl, men de er på 6. pladsen og øjner chancen for at hægte sig på Top 4 og Champions League-feltet.
Liverpools form behøver næppe nogen nøjere gennemgang. The Reds vinder uge efter uge, uanset om de spiller Premier League, Klub VM eller FA Cup. Man får indtrykket at Liverpool kun kan besejres i øjeblikket, når de stiller med U23-holdet som mod Aston Villa i Carabao Cup i december.
Vores spilforslag bliver endnu en sejr til Liverpool, men vi tror dog det bliver en spinkel en af slagsen. Uafgjort (Tottenham +1) giver odds 3.70 hos ComeOn, og her er der altså gevinst, hvis Liverpool vinder med 0-1, 1-2, 2-3 etc.
Bournemouth - Watford
Vi runder spilforslagene til 22. spillerunde af med opgøret søndag kl. 15.00 på Dean Court i Bournemouth, hvor Watford lægger vejen forbi. De to hold er på hhv. 18. og 19. pladsen i Premier League, og kan begge med en sejr sandsynligvis overhale Aston Villa lige over stregen. The Villans har nemlig fornøjelsen af Man City, og forventes at få nul point ud af deres kamp senere på søndagen.
Hvem snupper så sejren her? Umiddelbart tror vi mest på gæsterne. For Bournemouth er situationen nemlig den, at ingen hold har skrabet færre point sammen end Bournemouth siden de slog Manchester United i november. De slog United med 1-0 hjemme, og har også vundet på Stamford mod Chelsea med 0-1, men ellers har de stort set ikke lavet andet end at tabe. De to sidste Premier League-kampe mod Brighton og West Ham - begge på udebane - er tabt med 2-0 og 4-0. Bournemouth fik dog oprejsning i FA Cuppen i sidste weekend, hvor de lammetævede Luton Town med 4-0 hjemme på Dean Court.
Watford fik kun 3-3 i deres FA Cup-kamp hjemme mod Tranmere efter at have været oppe med hele 3-0 efter 34 minutter. Tranmere kom tilbage på uafgjort, og Watford blev reduceret til 10 mand kort før tid. Det var en dukkert for The Hornets, som nu skal ud i en omkamp i FA Cuppen, men de kan dog glæde sig over, at de ikke har tabt i de fire sidste Premier League kampe. Her har de vundet tre hjemmekampe over Man United, Aston Villa og Wolverhampton, mens det også er blevet til 1-1 på udebane mod Sheffield United.
Der er tætte odds på kampen hos ComeOn, hvor der er 2.60 på Bournemouth, 3.25 på uafgjort og odds 2.65 på Watford. Vi hælder mest til X2 på dobbeltchancen, hvilket giver odds 1.40. Det er dog til den lave side, så vores spilforslag bliver i stedet Watford-sejr (Draw No Bet) til odds 1.80 hos ComeOn. Her bliver væddemålet annulleret, og indsatsen refunderes, hvis kampen slutter uafgjort.
God fornøjelse med weekendens Premier League-kampe i 22. spillerunde.