Juventus vs SS Lazio

19. december 2019

Juventus - Lazio: Optakt til Supercoppa Italiana 2019

Juventus og Lazio mødes i Supercoppa Italiana søndag d. 22. december kl 17:45, og det tegner til at blive en tæt og spændende finale. Læs optakt med spilforslag til Supercoppa Italiana, som for andet i år træk spilles i Saudi Arabien.

Den italienske Super Cup - Supercoppa Italiana - er blevet afviklet hver sæson siden 1988/89, og årets udgave mellem Juventus og Lazio bliver den 32. af slagsen. Serie A-mestrene fra Juventus har vundet Supercoppa Italiana otte gange, hvilket er rekord i Støvlelandet, hvorimod Coppa Italia-mestrene fra Lazio har vundet fire. Juventus er i år med for 15. gang i den italienske Super Cup, mens Lazio er med for 8. gang, og for første gang siden 2017 hvor de slog Juventus med 3-2.

I sidste sæson vandt Juventus Super Cuppen med 1-0 over AC Milan på et mål af Cristiano Ronaldo, da finalen blev spillet i Jeddah i Saudi Arabien, og i år skal vinderen af Supercoppa Italiana igen findes i Saudi Arabien på King Saud University Stadium i Riyadh.

Det er ikke noget nyt, at Supercoppa Italiana afvikles udenfor Italiens grænser. Det skete første gang i 1993, da AC Milan slog Torino på Robert F. Kennedy Memorial Stadium i Washington D.C., og i år bliver 11. gang den spilles udenfor Italien. Tidligere har Supercoppa Italiana også været afviklet i Libyen, Kina og Qatar, og når den har været spillet i Italien, er finalet blevet afviklet i Milano, Napoli, Genoa, Torino og Rom. 

Supercoppa Italiana optakt: Juventus - Lazio

Dette bliver det femte møde mellem Juve og Lazio i Supercoppa Italianas historie, og det er en ny rekord for flest møder mellem to klubber i finalen. Inter og AS Roma har, ligesom Juventus og Lazio inden denne kamp, stået overfor hinanden fire gange. For Juventus er det ottende gang i træk, at de er med i Super Cuppen, hvilket er ny rekord i Italien. Inter spillede syv sammenhængende finaler fra 2005-2011.

Første gang Juventus og Lazio mødtes i Super Cuppen var i Torino i 1998 på Juventus' hjemmebane Stadio Delle Alpi, men det var romerne der stak af med trofæet med en 1-2 sejr. Pavel Nedved havde bragt Lazio foran, og Alessandro Del Piero udlignede for Juve på et straffespark inden Sergio Conceicao sikrede de lyseblå sejren i dommerens tillægstid.

Juventus fik revanche på Lazios hjemmebane i 2013, hvor Den Gamle Dame sejrede sikkert med 4-0. Her scorede Paul Pogba, Georgio Chiellini, Stephan Lichtsteiner og Carlos Tevez alle for Juventus i kampen.

Igen i 2015, denne gang i Shanghai i Kina, vandt Juventus med 2-0 på mål af Mario Mandzukik og Paolo Dybala, og i det fjerde og seneste møde i 2017 slog Lazio Juventus med 3-2 hjemme på Olimpico i Rom. Her var Lazio foran 2-0 på to scoringer af Ciro Immobile, inden Juventus kom tilbage på 2-2 med to mål af Paolo Dybala. Det sidste sat ind i det 91. minut. Indskiftede Allesandro Murgia afgjorde dog løjerne til fordel for Lazio med en scoring i det 93. minut.

Der står altså 2-2 mellem klubberne i de indbyrdes Supercoppa Italiana-opgør, og dette opgør kommer til at afgøre, hvem der har det indbyrdes overtag i Super Cup-regi. Lazio kan glæde sig over, at de slog Juventus med 3-1, da de to hold mødtes i Serie A tidligere i december på Olimpico. Her bragte Ronaldo gæsterne foran, men Luiz Felipe, Sergej Milinkovic-Savic og Felipe Caicedo fik hevet sejren hjem for Lazio. Det var Juventus' første nederlag i Serie A i denne sæson, og i øvrigt også deres eneste nederlag i de sidste 23 kampe på tværs af alle turneringer.

Lazio, som allerede har vundet Super Cuppen fire gange, kan med en sejr skrive sig ind i historiebøgerne, som det fjerde hold til at løfte trofæet mindst fem gang. Inter (5), Milan (7) og Juventus (8) er de øvrige hold. 

Juventus - Lazio spilforslag

Juventus er som nævnt med i Supercoppa Italiana for 8. gang i træk, og i de syv foregående finaler, har Juventus vundet fire og tabt tre. De er favoritter her mod Lazio, men romerne er bestemt ikke uden chancer. De vandt også over Juventus i Serie A så sent som d. 7. december med 3-1. Men det hører med til historien om Lazios sejr, at Juventus blev reduceret til 10 mand midt i anden halvleg ved stillingen 1-1, da Juan Cuadrado så direkte rødt.

Hos bet365 er der odds 2.00 på Juventus, 3.10 på uafgjort og odds 4.33 på Lazio på 1X2-markedet, og ser man på markedet "Vinder trofæet" er der odds 1.50 på Juve mod 2.50 på Lazio. Det bet dækker naturligvis over evt. forlænget spilletid og straffekonkurrence. 

Vores Supercoppa spilforslag finder vi på Over/Under mål-markedet, hvor der er odds 2.00 på Over 2,5 mål mod odds 1.80 på Under. Lazio seneste 11 kampe i Italien har set mindst tre scoringer, og i Juventus' seneste fem kampe i Serie A er der også scoret mindst tre mål. Vi tror der er gode chancer for at begge hold kommer på tavlen i kampen, og at det ender i en forholdsvis målrig kamp. Derfor spiller vi Over 2,5 mål til odds 2.00 hos bet365.

Spil hos bet365