Esbjerg fB - AGF odds: Odds 1.71 på AGF fortsætter den gode form

29. november 2019

Esbjerg fB - AGF: Fortsætter De Hviiie den gode stime?

Det er derby weekend i Superligaen, men Esbjerg vs AGF falder ikke just i den kategori. Til gengæld er opgøret mellem EfB og AGF en af de ældste klassikere i dansk fodbold, og selv om det er mange år siden disse to klubber dystede indbyrdes om danske mesterskaber, bliver søndagens brag på Blue Water Arena formentlig også noget helt særligt.

Det omvendte opgør tidligere på sæsonen i Aarhus sluttede med en 1-0 sejr til AGF, men Esbjerg var dengang godt med i kampen, og var måske lidt uheldige med ikke at få noget med hjem fra Smilets By. Esbjerg fik en sjælden sejr i sidste spillerunde med 1-2 ude over Silkeborg, hvilket var Lars Olsens første sejr som cheftræner i EfB. Dermed har Esbjerg fået lidt tiltrængt selvtillid, men et kig på stillingen vidner om, at der er lang vej hjem. Med 13 point er esbjergenserne håbløst placeret på næstsidste pladsen i Superligaen.

I Aarhus er det anderledes sjovt at være fan af byens hold i øjeblikket. I søndags blev det til 2-1 hjemme mod arvefjenden Brøndby, hvilket også sender AGF indenfor rækkevidde af 3. pladsen i Superligaen. Det er meget længe siden, at tingene har set så lyse ud i Smilets By, som det er tilfældet i øjeblikket. David Nielsens mandskab fremstår som en sammentømret enhed, der fighter hårdt for sagen, og spiller generelt med masser af selvtillid og gejst.

Ser vi på Esbjerg - AGF odds, er det da også De Hviiie fra Aarhus der er favoritter. Der er således odds 3.20 på EfB, 3.45 på uafgjort og odds 2.30 på AGF hos Youbet. Der er kick off på Blue Water Arena kl. 16.00 søndag d. 1/12-2019.

Spilforslag til Esbjerg - AGF

Der venter en rigtig styrkeprøve her for Lars Olsens Esbjerg-mandskab. Traditionelt er Esbjerg stærke på hjemmebane, og ni ud af de 13 point EfB har fået i denne sæson, er da også kommet i hus på Blue Water Arena. Men gæsterne denne søndag er et af Superligaens mest formstærke mandskaber, som virkelig har imponeret os på det seneste. AGF er 9-1-3 i de sidste 13 Superliga-kampe, og sidste uges 2-1 sejr over Brøndby var altså noget af en skalp. 

Vi har størst tiltro til AGF, som både defensivt og offensivt har set langt stærkere ud en Esbjerg i de seneste mange måneder. Det er ikke helt et gave-odds, men odds 2.30 på AGF-sejr virker altså fint betalt her. Også selvom det er på udebane i Esbjerg. Spilforslaget bliver AGF-sejr til odds 2.30 hos Youbet.

Spil hos Youbet

Se Dagens Spilforslag

Esbjerg - AGF statistik

  • AGF og Esbjerg har mødt hinanden 100 gange i Superligaen. AGF har vundet 42, Esbjerg 30 og 28 er endt uafgjort.
  • Esbjerg har ikke vundet i deres otte seneste kampe mod AGF (V0-U3-T5), inkl. nedrykningsplayoffs i maj 2017. Sidst EfB slog AGF, var en 2-1 hjemmesejr i marts 2016.
  • AGF kan vinde tre sammenhængende Superliga-kampe mod Esbjerg for anden gang i dette århundrede, efter tre sejre i træk i år 2000.
  • Esbjerg er ubesejret i de sidste fire hjemmekampe i ligaen mod AGF (V1-U3-T0). 
  • De to seneste kampe mellem EfB og AGF på Blue Water Arena er sluttet 0-0.
  • Sidst AGF vandt i Esbjerg var en 0-2 sejr i oktober 2013 på mål af Jesper Lange og Casper Sloth.

Spil hos Youbet