
18. oktober 2024
FC København - Vejle optakt: 24 år siden VB vandt i Parken
Superligaen er tilbage og FC København tager mod bundproppen fra Vejle i fredagskampen d. 18. oktober 2024. Se FCK vs VB spilforslag og optakt her.
Vi skal tilbage til d. 23. april 2000 for at finde seneste Vejle-sejr i Parken mod FCK. Siden er der spillet otte kampe mellem FCK og Vejle på Østerbro i Superliga-sammenhæng, og FCK har vundet dem alle. Samlet målscore: 22-5 i FCKs favør.
Det er ikke kun i Parken at Vejle traditionelt har det svært med FCK. Hjemme i Nørreskoven har Vejle ikke slået FCK i 11 kampe i træk - siden maj 1999. Da FCK gæstede Vejle i slutningen af september, endte det også med en 2-1 sejr til Løverne i et opgør, hvor Vejle dog godt kunne have fået mere ud af det.
Får Vejle noget ud af det denne gang i Parken? Det får vi svaret på fredag aften i Parken.
FC København vs Vejle | ||
Kampstart: Fredag d. 18. oktober kl. 19:00 TV 3+ Dommer: Mads Kristoffersen Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
1.21 | 7.00 | 13.00 |
FC København
Landskampspausen kom sandsynligvis på et godt tidspunkt for Jacob Neestrup og Co., for FCK'erne rundede af med to sløje resultater inden Superligaen gik på pause. Først var der 1-2 nederlaget hjemme til Jagiellonia i Conference League, og dernæst fik FCK kun 2-2 ude mod Silkeborg, hvor man dog kom tilbage fra en 2-0 føring til SIF og sikrede det ene point.
Ser vi lidt længere tilbage i kalenderen var der også en lidt sløj præstation i pokalkampen mod HB Køge, hvor FCK først fik hul på bylden i det 81. minut i en 2-0 sejr. Og mod Vejle i Nørreskoven så sent som i forrige spillerunde i Superligaen, var FCK bagud med 1-0 indtil Løverne fik tilkæmpet sig et tvivlsomt straffe. Cornelius sikrede 2-1 sejren med hovedet i de døende minutter.
Det har været alt andet end overbevisende fra FCK's side i denne sæson, men ikke desto mindre er Løverne på andenpladsen i Superligaen, og der er kun tre point op til FC Midtjylland i toppen. Så en sejr her mod Vejle vil sende FCK á point med Ulvene for en stund, og det er selvfølgelig et klokkeklart krav at Løverne får alle tre point mod bundproppen.
Vejle
Vejle fik omsider det første point i sidste kamp før landskampspausen, da det blev til 2-2 i en medrivende kamp hjemme i Nørreskoven mod oprykkerne fra AaB. Men skuffelsen stod malet i ansigterne på Vejle spillerne efter slutfløjtet, for man havde nemlig formøblet en 2-0 føring og dermed gået glip af sæsonens første sejr.
Efter 10 nederlag i træk kom Vejle dog på pointtavlen, og der er "kun" syv point op til holdene over VB i tabellen. Intet er afgjort endnu, selv om det længe har set sort ud. Der var bestemt positive takter at spore mod AaB, og det er også værd at huske på, at Vejle faktisk var foran med 1-0 mod FCK for to spillerunder siden, og at de var sekunder fra også at få point i Haderslev.
Nu har den nye cheftræner Mihai Teja fået endnu mere tid til at arbejde med sin Vejle-trup her i landskampspausen, og selv om VB'erne nok ikke kalkulerer med point her i Parken, bliver det alligevel spændende at se, om de igen kan gøre livet svært for Løverne.
Det vigtigste bliver nok præstationen, trods alt, for Vejle går et kampprogram i møde, hvor de skal møde alle konkurrenterne i bunden - Lyngby hjemme, AaB ude og Sønderjyske hjemme - i de kommende tre kampe. Hvis Vejle kan hive 6-9 point ud af disse kampe, ser det pludselig igen helt åbent ud i bunden.
Odds: FCK vs VB spilforslag
Vejle ser ud til at være på vej tilbage til at være et svært hold at besejre. Der er kommet bedre styr på defensiven, og nu er der også kommet gang i pointhøsten. Samtidig har FCK ikke just imponeret på det seneste, hvor særligt skarpheden på den sidste tredjedel har manglet i mange aktioner.
Ser vi på de sidste tre indbyrdes kampe har FCK vundet dem alle med præcist et mål. Det gjorde de altså også d. 29. september i Vejle med 2-1.
Vi ser selvfølgelig også FCK som store favoritter her, men til odds 1.21 på en FCK-sejr er det svært at finde værdien i det. Vi skal helt op i FCK -3 mål handicap for at få odds 4.20 på en FCK-sejr, og her ser vi bedre værdi i et spil på at FCK igen vinder med præcist ét mål til odds 4.35.
Uafgjort (Vejle +1) giver altså odds 4.35, og det spil er som sagt gået hjem i de sidste tre indbyrdes kampe. Holder man det op mod at Vejle igen er begyndt at spille tætte kampe, og i øvrigt holdt FCK i kort snor for få uger siden i Nørreskoven - ja, så ser vi langt bedre værdi i dette spil, end en storsejr på 4-0 eller deromkring til FCK'erne.