Hobro IK vs AC Horsens

11. juni 2020

Hobro - AC Horsens: Lørdagskamp med fysikken i fokus

Når AC Horsens gæster Hobro lørdag eftermiddag kl. 17.00 i Superligaens Gruppe 1, kan AC Horsens tæt på sikre sig mod nedrykning med en sejr. 11 point adskiller nemlig de to klubber før 27. spillerunde, og en AC Horsens sejr vil sende dem 14 point foran Hobro med kun 15 point tilbage at spille om i de resterende fem spillerunder.

Det er altså ved at være allersidste udkald for Hobro, som er pisket til at strikke en stime på 6 sejre sammen i de kommende 6 kampe, hvis man vil være matematisk sikret mod nedrykningen. Vi kender endnu ikke resultatet af Esbjerg vs Randers fredag aften, men såfremt Esbjerg får point her, vil Hobro også ryge tættere på fjerdepladsen, som altså betyder direkte nedrykning fra Superligaen, hvis ikke man som minimum matcher Esbjergs pointhøst i fredagskampen. Fem point adskiller netop nu Hobro (23) og Esbjerg (18) i tabellen.

Der er altså lagt op til en gyser for hjemmeholdet, mens gæsterne fra AC Horsens skal forsøge at rejse sig efter onsdagens skuffelse i pokalsemifinalen mod SønderjyskE. Samtidigt gælder det for Bo Henriksens mandskab om at skaffe tre vigtige point til kampen om en gruppesejr.

Ser vi på Hobro vs AC Horsens odds hos Youbet netop nu, er det Den Gule Fare som er meget spinkle favoritter. Hos Youbet er der odds 2.75 på Hobro, 3.25 på uafgjort og odds 2.65 på AC Horsens. Forneden er vi klar med mere optakt, statistik og spilforslag til Hobro vs AC Horsens.

Spil hos Youbet*

Hobro vs AC Horsens: Optakt og statistik

Hobro IK og AC Horsens har mødt hinanden seks gange i Superligaen. Fem af disse seks opgør er endt uafgjort. AC Horsens' sejr på 1-0 hjemme mod Hobro tidligere på sæsonen er eneste undtagelse. Her scorede Malte Kiilerich Hansen kampens eneste mål for AC Horsens efter 56 minutter. Horsens fik Bjarke Jacobsen udvist til sidst i kampen.

Generelt spiller disse to klubber nogle målfattige kampe mod hinanden, og de to seneste opgør i Hobro er endt 0-0. Hobro har endnu ikke vundet over AC Horsens i Superliga-regi, men i 2013/14 mødte de to klubber hinanden tre gange i 1. division, hvor Hobro vandt to og Horsens en.

Dette er tredje sæson i træk at Hobro er at finde i nedrykningsspillet i Superligaen. AC Horsens har også været en del af nedrykningsspillet tre gange, men i 2017/18 opnåede de dog at slutte i Top 6. Det var også sæsonen, hvor Den Gule Fare spillede en stor rolle i afgørelsen på guldkampen, da de spændte ben for Brøndby og FC Midtjylland i stedet vandt guldet.

Begge klubber er ubesejret efter Coronapausen, hvis man ser bort fra AC Horsens' pokalsemifinale-nederlag onsdag i SønderjyskE. Hobro har nemlig vundet 1-0 i Randers og spillet 2-2 hjemme mod Lyngby, mens AC Horsens har slået FC Midtjylland 1-0 i Herning og Brøndby med 3-2 i Horsens. Bedst ser det selvfølgelig ud for AC Horsens, som har vundet deres tre seneste kampe i Superligaen mod prominente modstandere som FCK, FCM og Brøndby.

AC Horsens' Michael Lansing og Peter Therkildsen kan i øvrigt begge fejre deres fødselsdag på dagen for kampen.

Hobros Emmanuel Sabbi sidder over med karantæne. Horsens har ingen spillere i karantæne.

Spilforslag: Målfattigt i Hobro

Det plejer ikke at være sindsoprivende kampe med masser af underholdende fodbold, når Hobro og Horsens tørner sammen. De sidste tre indbyrdes opgør i Superligaen har kun budt på ét mål i alt, og der er da også lagt op til et tæt opgør igen på lørdag.

AC Horsens kan i teorien være fint tilfredse med kampens resultat, sålænge Hobro ikke vinder. For Hobro vil alt andet end en sejr betyde, at de kun har en meget spinkel teoretisk chance for at undgå at slutte 3'er eller 4'er i puljen, men et point vil dog være bedre end intet. Specielt hvis Esbjerg ikke slår Randers fredag aften. Hvis Esbjerg derimod får en sejr, vil Hobro være mere presset til at hente en sejr her.

Hobro er dog uden karantæneramte Emmanuel Sabbi, som vil være et hårdt slag for deres offensiv, og AC Horsens har spillet nogle hårde kampe i den seneste uge med braget mod Brøndby i søndags og semifinalen mod SønderjyskE onsdag. Kræfterne er måske ikke til den helt store måljagt hos Horsens, som generelt ikke skaber særlig mange chancer i kampene, og ser farligst ud på dødbolde ved bl.a. Simon Okosun. Dødbolde er Hobro normalt gode til at forsvare sig imod, og har f.eks. kun lukket to mål ind på hjørne hele sæsonen.

Vi tror kampen ender med en pointdeling. Begge hold har deres dyder i hård fight og en solid defensiv, og det dufter altså ikke just af mål her. Der er selvfølgelig en chance for at et af holdene hiver en spinkel 1-0 sejr i hus, og derfor ser vi ikke god værdi i odds 3.25 på uafgjort. Det er altså lidt i den lave ende for et X. I stedet prøver vi et spil på Under 2,5 mål til odds 1.64 hos Youbet, som godt nok også er i den lave ende, men som vi trods alt finder meget sandsynligt.

Spil hos Youbet*