Lyngby BK vs Hobro IK

20. juli 2020

Lyngby - Hobro: Vind eller forsvind for gæsterne

Lyngby tager imod Hobro i returkampen af nedryknings playoff mandag d. 20. juli kl. 19.00. Hobro giver odds 4.60 hos Youbet til at klare frisag, mod odds 1.07 på Lyngby. Det fortæller alt om, hvor godt Lyngbys udgangspunkt er før dette returopgør. Med en 2-1 sejr i Hobro har Lyngby nemlig nu to vigtige udebanemål med i bagagen til returkampen, og skal op mod et hold, som har været notorisk dårlige til at vinde fodboldkampe i denne sæson. Sølle fem gange i 33 forsøg, har Hobro vundet.

Alligevel er der odds 2.25 på Lyngby, 3.45 på uafgjort og odds 3.15 på Hobro, når vi ser på 1X2 odds hos Youbet. Forneden er vi klar med optakt, statistik, startopstillinger og spilforslag til Lyngby vs Hobro, som kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay.dk.

Spil hos Youbet*

Lyngby BK vs Hobro IK optakt: Kampen om overlevelse

Lyngby fører altså 2-1 efter det første opgør mod Hobro, hvor Imed Louati ellers havde bragt jyderne foran 1-0 efter kun 11 minutters spil. I anden halvleg fik Lyngby vendt opgøret til en sejr, da Rezan Corlu først bankede en flot afslutning i kassen, og Frederik Gytkjær kort før tid udnyttede en gigantisk blunder i Hobro-forsvaret til at skyde Lyngby på 2-1. Corlu og Gytkjær deler i øvrigt topscorer-rollen i Lyngby i denne sæson med syv mål hver.

Sejren var Lyngbys første i 10 kampe i Superligaen. Det var samtidig den tredje kamp mellem Hobro og Lyngby i denne sæson, og Hobro har ikke vundet en eneste. Lyngby har vundet 2-1 hjemme i september 2019 og ude i det første opgør, og herudover har klubberne spillet 2-2 i Hobro tilbage i juni.

Lyngby har nu alletiders chance for at overleve i Superligaen, og dermed undgå den femte Superliga-nedrykning gennem tiderne. Lyngby rykkede ned i 2001/02, 2007/08, 2011/12 og senest i 2017/18. Kun Vejle (6), Viborg (5) og Silkeborg (5) er rykket ned mindst fem gange. Hobro kan derimod rykke ned for anden gang. Første gang var i 2015/16, hvor de året efter vandt 1. division og rykkede direkte tilbage op i Superligaen.

Lyngby skal altså blot gøre arbejdet færdigt, og har fordelen af at spille på hjemmebane. En hjemmebane som har vist sig stærk for Lyngby hele sæsonen. 27 af deres 34 point er hentet på Lyngby Stadion.

Hobro har haft svært ved at vinde fodboldkampe i denne sæson, hvor det kun er blevet til fem sejre i 33 kampe. Til gengæld har de spillet uafgjort hele 15 gange, hvilket kun er ét uafgjort resultat fra en delt Superliga-rekord. OB, Randers FC, SønderjyskE og AC Horsens har alle haft en sæson med 16 uafgjorte kampe.

De sidste tre kampe har Hobro tabt. Peter Sørensen skal altså diske op med noget ekstraordinært med sit Hobro-hold, hvis det skal blive til en sejr her. Men Peter Sørensen har i øvrigt aldrig formået at vinde en udekamp mod Lyngby som cheftræner i Superligaen. Fem gange har Sørensen stået i spidsen for modstanderhold på Lyngby Stadion, og her er to endt uafgjort og tre med nederlag.

Hobros chancer for at hente en sejr her, bliver ikke større hvis Emmanuel Sabbi er ude. Han er p.t. tvivlsom med den skade han pådrog sig i den omvendte kamp. 

Startopstillinger

Ingen af klubberne har spillere i karantæne. Herunder ses de forventede Lyngby vs Hobro startopstillinger, som bliver endelig bekræftet en time før kampstart.

Spilforslag: Lyngby sikrer overlevelsen med en sejr

Hobro vil håbe, at Emmanuel Sabbi når at blive klar til kampen. Han er deres bedste offensive kort, og uden ham ser det endnu mere sort ud for Hobros chancer for en sejr. Tre gange har Hobro vundet på udebane i denne sæsons 16 udekampe indtil nu, men det hele betyder intet, hvis Hobro bare sørger for at vinde denne her. En sejr i sig selv er dog ikke nok. Hobro skal score mindst to mål i sejren, for reglen om udebanemål tæller. 1-0 til Hobro betyder altså stadig nedrykning for gæsterne, mens en 2-1 sejr til Hobro fremtvinger forlænget spilletid og eventuel straffekonkurrence.

Hobro beviste i sidste sæson, at man kan vende en faretruende nedrykning til overlevelse på sidste spilledag. Nemlig da de tabte 0-1 hjemme til Vejle, men efterfølgende vandt 2-0 ude i returkampen. Dermed sendte Hobro altså Vejle ud af Superligaen, stik mod alle odds. De får brug for noget lignende igen her i Lyngby.

Vi tror dog hjemmeholdet trækker det længste strå. Hobro har ikke været gode i de seneste mange kampe, og de har ikke holdt et clean sheet i de sidste otte kampe. De viste heller ikke meget i den omvendte kamp på hjemmebane, når man tænker på, at det gælder liv eller død i Superligaen. Lyngby var i vores optik det bedste hold, og havde mest boldbesiddelse og flest chancer. Denne gang er Hobro pisket til at satse offensivt, for de SKAL score mindst to gange, og det bør give chancer for Lyngby i den anden ende. Dem tror vi de udnytter til at snuppe sejren.

Vi tipper en Lyngby-sejr til odds 2.25 hos Youbet.

Spil hos Youbet*