Lyngby - SønderjyskE optakt

30. november 2024

Lyngby - Sønderjyske optakt: Hvem skal overvintre over stregen?

Der er vigtigt bundopgør på programmet 1. søndag i Advent, når Lyngby tager mod Sønderjyske. Lyngby får en gylden chance for at spille sig over nedrykningsstregen på sidste spilledag i 2024, mens gæsterne kan slå et hul på seks point ned til 11. pladsen med en sejr.

Lyngby - Sønderjyske

Kampstart:
Søndag d. 1. december kl. 14:00
TV / Stream
TV2 Sport
Dommer:
Mads Kristoffersen
Karantæne:
Sævar Atli Magnusson (LBK)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.38 3.50 3.15
Spil hos LeoVegas*

 

Lyngby

Lyngby har kun fået én sejr i de første 16 runder af årets Superliga, og befinder sig under stregen med kun 10 point. Men de har chancen for at passere Sønderjyske på sidste spilledag i 2024, hvis de kan hive sæsonens bare anden sejr i land. 

Lyngby kan nemlig med en sejr spille sig á point med Sønderjyske, og Lyngby har en målscore på -10 mod Sønderjyskes -18. Derfor kan man altså overvintre på den rigtig side af stregen, omend kun på en bedre målscore, hvis det bliver til tre point i årets sidste hjemmekamp.

Det har været et skuffende halvår for De Kongeblå, men det var forventet at Lyngby skulle slås mod nedrykning i denne sæson, og på den vis er der altså ikke noget overraskende over, at Morten Karlsens mandskab befinder sig midt i suppedasen her hvor året går på hæld. 

Men skal man anskue Lyngby i et positivt lys, så er det værd at nævne, at Lyngby som regel spiller tætte kampe og ikke er blevet kørt over af modstanderne i ret mange kampe i denne sæson indtil nu. Samtidig må man forvente, at vinterpausen kommer til at gøre godt for Morten Karlsen og Lyngby, da cheftræneren nu får god tid til at arbejde med sin trup, og måske får Lyngby også hentet en offensiv forstærkning eller to i det kommende transfervindue.

Det har man øjensynligt brug for, for det er offensiven der er den helt store akilleshæl på holdet. Med kun 12 scorede mål i 16 kampe er Lyngby suverænt det dårligste offensive hold på papiret, og det er svært at pege på en oplagt målsluger i den nuværende trup, som kan bombe Lyngby til overlevelse i Superligaen til foråret. 

Senest tabte Lyngby igen i en tæt kamp i Parken mod FCK med 2-1, og her kunne Lyngby godt have stjålet point til sidst. Men igen manglede man den sidste skarphed på chancerne. Det hører dog også med til historien, at det havde været et tyveri af kaliber, for FCK burde have lukket og slukket længe før slutfløjtet. En storspillende Jannich Storch i Lyngby-målet holdt dog De Kongeblå inde i kampen længe, men det til trods første FCK altså med 2-0 med 10 minutter igen. Alligevel var Lyngby tæt på et comeback til sidst.

Sådan gik det ikke, og Lyngby tabte for tredje gang i de sidste fire kampe. Kan de runde året af på en positiv note og overvintre på den rigtige side af stregen?

Sævar Atli Magnusson sidder over med karantæne.

 

Sønderjyske

Sønderjyske kommer ind til kampen med to uafgjorte i træk, da man spillede 1-1 i Vejle og senest 2-2 hjemme mod Brøndby. I kampen mod Brøndby blev det til et flot comeback fra sønderjyderne, som var nede med 2-0 og i øvrigt tæt på at komme bagud 3-0. Men så tog en vis herre ellers ved hjemmeholdet på Sydbank Park, og det var bestemt ikke ufortjent at Qamili og Agger fik udlignet med to mål i den sidste halve time.

Før de to seneste uafgjorte kampe havde Sønderjyske tabt fire ud af de sidste fem Superliga-kampe, og var også blevet ekspederet ud af pokalen af FCK i denne periode. Dermed begyndte det at se lidt sort ud for oprykkerne, men der har altså været positive takter at spore i de seneste to kampe. 

Nu er spørgsmålet om Sønderjyske kan få point igen her på udebane. De har tabt seks af deres otte udekampe, og har en målscore på 7-19 på fremmed græs i denne sæson, så det er kun fire af deres 13 point der er kommet på udebane. Men kan de få bare ét point med hjem fra Lyngby, vil de i hvert fald kunne holde vinterferie på den rigtige side af stregen, og dermed vil man nok - som oprykkere - være parate til at kalde efteråret for nogenlunde godkendt. 

 

Lyngby vs Sønderjyske spilforslag

Lyngby har spillet mange tætte kampe i denne sæson, og syv af de 16 første er også endt uafgjort. Det er et hold, som står solidt defensivt, og har en formstærk keeper mellem stængerne, så de indkasserer ikke mange mål. 22 styks er der gået ind, hvilket er samme antal som Silkeborg, Brøndby og FC Midtjylland.

Til gengæld scorer Lyngby for få mål, og derfor vinder de heller ikke nok kampe. Det kan også blive deres problem her mod Sønderjyske, som altså også har spillet uafgjort i deres to seneste opgør.

I og med at hjemmeholdet for alt i verden ikke må tabe her, og dermed overvintre seks point fra 10. pladsen, og at gæsterne kan bruge det ene point til at holde sig på den rigtige side af stregen, synes vi meget taler for en pointdeling. Det taler også for en uafgjort, at Lyngby er svære at slå på hjemmebane, men ikke selv har formået at kunne afgøre mere end én ud af 8 hjemmekampe til egen fordel i efteråret.

Vi byder på 1-1 som kampens resultat, og spiller uafgjort til odds 3.50 hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*