Randers FC vs AGF logo

22. oktober 2021

Randers FC - AGF optakt: Forbliver Østjylland lyseblåt?

Se Randers FC vs AGF optakt med odds, spilforslag og potentielle startopstillinger i det østjyske derby på søndag i 13. spillerunde i Superligaen.

Randers FC og AGF mødes igen i det østjyske derby søndag d. 24. oktober, hvor Hestene vil forsøge at bevare håneretten i Østjylland. Efter to AGF sejre i træk på 2-0 i Aarhus og 1-0 i Randers vandt Hestene det seneste derby tidligere i denne sæson med 2-1 i Aarhus i 3. spillerunde. 

Men forbliver Østjylland lyseblåt efter på søndag, eller kan gæsterne male det østjyske hvidt igen? Skal man tro oddsene på Randers vs AGF, er Hestene favoritter. De er også over AGF i stillingen, og generelt har AGF ikke fået mange sejre i Randers i mange, mange år. Ligger der endnu en Randers-sejr og venter i søndagens derby?

Spil hos bet365*

Randers FC vs AGF optakt

Se også:

 

Odds på Randers FC vs AGF

Randers vs AGF
Superliga: 13. runde
Kampstart:
Søndag d. 24. oktober kl 16:00
TV:
Canal 9
Karantæne:
Nicolai Poulsen (AGF)
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.25 3.25 3.40
Over/Under 2,5 mål
2.10 - 1.70
Spil hos bet365*

 

Randers FC vs AGF spilforslag

Spilforslag:

Kun to gange har AGF slået Randers i Superligaen siden 2015. De sejre kom back-to-back i foråret, hvor AGF vandt 2-0 hjemme og 1-0 i Randers. Så kom sommerferien, og da de to hold mødtes igen i Aarhus d. 1. august vandt Randers igen med 2-1. Status er altså, at AGF vandt sidst de gæstede Randers på et mål af Kevin Diks, men håneretten ligger i øjeblikket hos Randers.

Her tror vi den bliver liggende efter på søndag. For godt nok har AGF fået sejre på det seneste, men de er i høj grad kommet via en stærk defensiv, fremfor en sprudlende offensiv. AGF har stadig åbenlyse problemer med at tilspille sig mange store chancer i kampene, og nøglen til deres seneste succeser har mere været clean sheets fremfor mål i den anden ende. 

Denne gang tror vi ikke AGF kan holde et clean sheet. De tabte 4-0 sidst de var på udebane (i Herning), og denne gang må de se bort fra den vigtige skraldemand på midten, Nicolai Poulsen. Samtidig står AGF overfor et Randers-hold, som nærmest altid laver et par mål på hjemmebane i deres kampe. De har også en brandvarm nigerianer oppe foran i form af Stephen Odey.

Det taler selvfølgelig lidt AGFs vej, at Randers var i Tjekkiet og spille en hård kamp så sent som torsdag aften. AGF har derimod friske ben. Vi føler os dog alligevel overbeviste om, at Randers igen, igen vinder derbyet mod AGF. Vi gætter på 2-0 til Hestene og spiller Randers FC-sejr til odds 2.25.

Spil hos bet365*

 

Randers FC optakt

Randers indtager fjerdepladsen i tabellen med 21 point. Det er ganske imponerende, når man også indtænker Randers' kampagne i Europa, hvor de deltager i et gruppespil for første gang i klubbens historie.

Randers var senest i aktion torsdag aften i Tjekkiet, hvor det blev til 2-2 mod FK Jablonec. To gange var Randers bagud i det opgør, og to gange fik den brandvarme angriber Stephen Odey udlignet. Det sidste mål på straffe i kampens sidste minutter. Nigerianeren har i den grad meldt sig ind i kampen om at blive Randers' foretrukne spydspids, for mens Alhaji Kamara og Marvin Egho har siddet ude med skader, har Odey bombet løs for Hestene. Thomas Thomasberg får svært ved at sætte Odey af igen, når Egho og Kamara er 100% fit for fight.

Senest vandt Randers også med 2-1 i Superligaen i Odensen, hvor Stephen Odey igen kom på tavlen med målet til 1-1. Også i Randers seneste hjemmekamp, 1-1 mod Brøndby, scorede Odey mål for randrusianerne. Tre kampe i træk har han nu æsket, og med Superliga, Conference League, reserveligaen og Sydbank Pokalen er han nu noteret for ni mål i 10 kampe. Det er noget af en statistik for Randers-angriberen, som blev lejet i Genk i Belgien i slutningen af august.

Thomas Thomasberg kommer muligvis til at rotere lidt i sin startopstilling. Der venter nemlig fire kampe indenfor 11 dage, når Randers møder AGF, Middelfart i pokalen, FC Midtjylland og Jablonec fra søndag d. 24. oktober til torsdag d. 4. november. Det virker dog oplagt, at Thomasberg stiller i stærkeste her, og bringer alle reserverne mod Middelfart, så man igen kan stille i stærkeste mod FCM og Jablonec. Vi forventer derfor ikke voldsomme udskiftninger ift. startopstillingen i Tjekkiet torsdag aften.

Mikkel Kallesøe forventes dog at erstatte Oliver Bundgaard fra start, og så kan Simon Graves potentielt erstatte Simon Piesinger i det centrale forsvar. Graves har siddet ude med en skade, men kom ind efter 77. minutter i Tjekkiet i stedet for Erik Marxen.

 

AGF optakt

AGF fik sæsonens fjerde sejr i sidste runde, da de slog AaB med 1-0 hjemme i Den Jyske Klassiker. Det var en fortjent AGF-sejr, som kom i hus uden at AGF for alvor skabte voldsomt mange chancer. Til gengæld lukkede de AaB helt ned offensivt, hvilket var ganske imponerende, når man tænker på, hvordan AaB har sprudlet offensivt på det seneste. 

Af AGFs fire sejre i Superligaen har tre af dem været 1-0 sejre på Ceres Park mod Vejle, SønderjyskE og AaB. Deres eneste sejr ude kom i Silkeborg med 2-0. Skal vi være lidt hårde ved AGF, ser det stadig ud til at de har svært ved at skabe mange chancer. Modstanderne lukker godt ned for Patrick Mortensen, som nu ikke har scoret i noget nær en menneskealder, og den plads det burde give andre offensive kræfter på holdet, ser ikke ud til at blive udnyttet til fulde. Men hvis AGF kan fortsætte med at lave clean sheets, skal der kun ét mål til for at sikre sejrene. Og clean sheets har AGF haft en del af på det seneste. Inkl. pokalsejren på 3-0 i Frem har AGF holdt fem clean sheets i de sidste seks kampe. Spørgsmålet er, om de kan holde endnu et her mod Randers med den brandvarme Stephen Odey i målhopla. Holder AGF ikke et clean sheet, vil det formentlig blive svært at få point med hjem fra Randers.

I bestræbelserne på at holde målet rent, er midtbanekrigeren Nicolai Poulsen normalt en vigtig brik for De Hvide. Poulsen har det dog med at rage et utal af gule kort til sig, og han fik endnu et sidst mod AaB, som har sendt ham i karantæne til denne kamp mod sin gamle klub. Poulsen vil være et tab for AGF'erne, og det interessante bliver nu, hvordan David Nielsen løser den udfordring. David Nielsen bliver i hvert fald nødt til at rykke rundt på brikkerne på midtbanen, for der er ingen umiddelbar oplagt afløser til rollen som skraldemand på AGFs midtbane.

Måske smider David Nielsen matchvinderen mod AaB, Frederik Brandhof, ind på den position. Brandhof har i hvert fald vist en voldsom energi i sine kampe for AGF indtil nu, og ville måske kunne fungere glimrende i en rolle som midtbaneanker. I sidste sæson så vi David Nielsen bruge Kevin Diks på samme position i en udekamp i Brøndby, og det løste Diks til noget nær perfektion. Med sådan en løsning vil der igen blive plads til Patrick Olsen på den offensive midtbane.

 

Startopstillinger: Randers FC - AGF

Her ses vores forventede startopstillinger i Randers - AGF søndag d. 24. oktober 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

RFCs og AGFs startopstillinger bliver officielt bekræftet ca. en time før kampstart.

Randers FC
(Forventet)
AGF
(Forventet)
Patrik Carlgren Jesper Hansen
Mikkel Kallesøe Anthony D'Alberto
Simon Piesinger Sebastian Hausner
Erik Marxen Yann Bisseck
Björn Kopplin Eric Kahl
Tosin Kehinde Frederik Brandhof
Lasse Berg Johnsen Patrick Olsen
Frederik Lauenborg Albert Grønbæk
Simon Tibbling Mustapha Bundu
Vito Hammershøy-Mistrati Jon Dagur Thorsteinsson
Stephen Odey Patrick Mortensen

Spil hos bet365*