Silkeborg vs SønderjyskE logo

19. juli 2021

Silkeborg - SønderjyskE: Hjemmesejr i mandagskampen i 1. spillerunde?

Oprykkerne Silkeborg møder SønderjyskE i deres første kamp tilbage i den danske Superliga. Læs Silkeborg vs SønderjyskE optakt med bud på startopstillinger og spilforslag til odds på Superliga-kampen mandag d. 19. juli 2021.

SønderjyskE var mandskabet som tildelte Silkeborg det afgørende slag, da Silkeborg i sæsonen 2019/20 rykkede ud af Superligaen. Dengang sejrede SønderjyskE med 2-1 her på JYSK Park i 29. spillerunde, og dermed var Silkeborgs nedrykning en matematisk sikkerhed. Måske er det derfor meget passende, at Silkeborg får lov at starte deres comeback i Superligaen mod netop SønderjyskE.

Der kan også vente et godt comeback for Silkeborg, for der er ingen tvivl om, at silkeborgenserne har haft en bedre optakt til den nye sæson i Superligaen end gæsterne fra Haderslev. Læs mere om Silkeborg vs SønderjyskE i vores optakt forneden.

Spil hos bet365*

Silkeborg - SønderjyskE optakt

 

Odds på Silkeborg - SønderjyskE i 1. spillerunde

Silkeborg - SønderjyskE
Superliga: 1. runde
Kampstart:
Mandag d. 19. juli kl 19:00
TV:
TV3 Sport
Dommer:
Mikkel Redder
Assistenter:
Steffen Beck Bramsen / Deniz Yurdakul
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.05 3.60 3.50
Over/Under 2,5 mål
1.72 - 2.07
Spil hos bet365*

 

Spilforslag til Silkeborg - SønderjyskE odds

Silkeborg har haft en langt bedre optakt end SønderjyskE, og de havde også en fortrinlig sæson i fjor i NordicBet Ligaen hvor de blev det mest scorende hold. De mangler dog måske Helenius med en skade, og Mattson er solgt til Nijmegen. Derfor er der lidt angrebskvaler for Kent Nielsen her i sæsonpremieren. Men ikke desto mindre er Silkeborg et offensivt indstillet mandskab, som har masser af spillere som kan prikke bolden i kassen. 

SønderjyskE har haft en elendig opstart i testkampene, og klubben har været handlingslammet på transfermarkedet indtil nu. I vores optik mangler de en række forstærkninger, specielt hvis både Emil Holm og Haji Wright forlader klubben, som der er rygter om. Glen Riddersholm er ude, og den - på topniveau - uprøvede tysker Michael Boris er kommet ind. Vi har ikke de helt store forventninger til SønderjyskE i den kommende sæson, hvis ikke de får hentet nogle stærke profiler. De efterlod os i hvert fald med et skidt indtryk i forårssæsonen.

Vi tror Silkeborg kommer fra land med en sejr over SønderjyskE, og derfor spiller vi Silkeborg til odds 2.05 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Silkeborg IF optakt

Det er velkommen tilbage i Superligaen til elevatorholdet Silkeborg IF, som rykkede op i den bedste række via en andenplads i sidste sæsons 1. division. Her imponerede Silkeborg med underholdene og offensiv fodbold, hvilket resulterede i hele 76 scoringer. Det gjorde Silkeborg til det mest scorende hold i den næstbedste række i fjor, og sidst de var i Superligaen spillede de også noget ganske fint angrebsfodbold. Det er derfor dejligt at have Silkeborg tilbage i Superligaen, og spændende bliver det at følge Kent Nielsens mandskab i den kommende sæson.

Silkeborg har oprustet på flere positioner, heriblandt målmand Nicolai Larsen, den svensk fødte forsvarsspiller André Calisir, som repræsenterer Armeniens landshold, samt midtbanen Andreas Oggesen. Til gengæld har Silkeborg har solgt topscoreren fra sidste sæson, Magnus Mattson til hollandsk fodbold, og han blev trods alt noteret for 19 sæsontræffere i NordicBet Ligaen. Spørgsmålet er, om han vil blive savnet for meget i den kommende sæson.

Silkeborg må formentlig også undvære den anden angriber i sæsonpremieren, nemlig Nicklas Helenius, som har været småskadet. Ydermere blev islændingen Stefan Thordarson også skadet i den sidste testkamp mod Hamburger SV, og Joel Felix er testet positiv for Corona sammen med to medlemmer af staben. Der er altså mange spørgsmålstegn ift. Silkeborgs startopstilling i sæsonpremieren.

En af de helt store oplevelser for Silkeborg i sidste sæson var midtbaneprofilen Nicolai Vallys. Han viste målnæsen frem i foråret, hvor han var brandvarm, og i fraværet af Magnus Mattson og formentlig også Nicklas Helenius, har Kent Nielsen bl.a. testet Vallys i front for silkeborgenserne. Han kan potentielt spille angriber her mod SønderjyskE.

Silkeborg har i testkampene slået Vejle 5-0, spillet 0-0 mod Horsens og slået Hvidovre med 5-1. I generalprøven tabte de med 0-1 til HSV.

 

SønderjyskE optakt

SønderjyskE havde en mærkelig sæson i fjor. De var tæt på at komme i nedrykningsfare, samtidig med at de spillede sig i pokalfinalen for andet år i træk. Her tabte de dog eftertrykkeligt til Randers FC, og derfor sluttede sæsonen som en skuffelse for det sønderjyske fodboldflagskib.

Nu er der en ny sæson under opsejling, og i SønderjyskE har man skiftet cheftræner Glen Riddersholm og assistenten Niels Lodberg ud med tyske Michael Boris. Som spiller var Michael Boris målmand, og som træner har han primært haft ansvar for klubber i de lavere rækker i tysk fodbold. Han har også stået i spidsen for Ungarns U19 og U21-landshold, og så har han været forbi japansk fodbold hos Tokyo Verdy i den næstbedste række i Solens Rige. Han kommer til SønderjyskE efter et par år i MTK Budapest i ungarsk fodbold. Læs mere om SønderjyskEs nye cheftræner på klubbens hjemmeside her.

Opstarten til den nye sæson har ikke været super god for den nye tyske træner. SønderjyskE har tabt 1-4 til både Brøndby og Viborg i testkampe, og i generalprøven tabte SønderjyskE med 0-2 til Casa Pia fra Portugal. Det er også en svækket trup, som Michael Boris har til rådighed, for der er ikke hentet det helt store ind. Kun Duplexe Tchamba er kommet til fra Strassbourg samt Philip Banda Sørensen fra FC København, og så har klubben netop nu tre spillere på prøvetræning. Det drejer sig om en senegalesisk midtstopper, Moustapha Samb, den tidligere OB-lejesvend Sveinn Gudjohnsen og engelske Alfie Anderson. Samb har senest spillet i den femtebedste række i Spanien hos Los Barrios. Angriberen Gudjohnsen er ejet af SønderjyskEs søsterklub, Spezia i Italien, mens den 18-årige venstre wing Alfie Anderson ikke opnåede en kontrakt hos Reading, hvor han har optrådt på U18-holdet i de seneste år.

Derudover rygtes angriberen Haji Wright på vej til Antalyaspor i Tyrkiet, men det er dog ikke bekræftet i skrivende stund. Tyrkerne er på jagt efter en erstatning for Lukas Podolski, men SønderjyskE har tidligere krævet 30 mio. kroner for at slippe Haji Wright som er på kontrakt i Haderslev til 2023. Spørgsmålet ser altså ud til at være, om SønderjyskE kan blive enige med tyrkerne om prisen.

Svenske Emil Holm skulle også have forladt klubben, da alt tyder på at han skal til Serie A oprykkerne Spezia, som er under samme ejere som SønderjyskE, nemlig Platek-familien. Den transfer er dog omgivet af en del palaver, da Spezia netop et blevet tildelt et transferforbud for at have brudt reglerne for handler med spillere under 18 år. Emil Holm, som spillede 18 kampe som højre wingback for SønderjyskE i sidste sæson, forventes at være med for sønderjyderne mandag aften.

SønderjyskE er uden tvivl et af de største spørgsmålstegn før den nye sæson. Den tidligere sportsdirektør, Jens Jørgen Haysen, ser ud til at være en savnet mand, for klubben virker handlingslammet på transfermarkedet. De skal formentlig snart til at hente nogle forstærkninger, for ellers kan de meget vel blive en del af den nedrykningskamp, som de med nød og næppe undgik i sidste sæson.

 

Startopstillinger: SIF vs SJE

Her ses vores forventede startopstillinger i Silkeborg - SønderjyskE mandag d. 19. juli 2021. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på de to klubbers seneste kampe, karantæner og skader.

Ingen af klubberne har spillere i karantæne. De endelige startopstillinger i Silkeborg vs SønderjyskE bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Silkeborg
(Forventet)
SønderjyskE
(Forventet)
Nicolai Larsen Lawrence Thomas
Rasmus Carstensen Emil Holm
Tobias Salquist Stefan Gartenmann
André Calisir Pierre Kanstrup
Gustav Dahl Marc Dal Hende
Mads Kaalund Rasmus Vinderslev
Mark Brink Mads Albæk
Anders Klynge Emil Frederiksen
Sebastian Jørgensen Rilwan Hassan
Nicolai Vallys A.K. Jacobsen
Alexander Lind Bård Finne

Spil hos bet365*