
11. februar 2020
SønderjyskE - Hobro IK: Riddersholm og Co. kan lægge afstand til bunden
SønderjyskE og Hobro tørner sammen i den første søndagskamp i Superligaen allerede kl. 12:00 søndag d. 16. februar. Fem point adskiller SønderjyskE på 11. pladsen fra Hobro på 12. pladsen, og SønderjyskE kan altså tage et stort skidt væk fra de tre nedrykningspladser med en sejr her over Hobro. Til gengæld har HIK alletiders chance for at lukke hullet op til sønderjyderne, hvis gæsterne kan stjæle alle tre point på Sydbank Park i Haderslev.
Hos bookmakeren Youbet er SønderjyskE favoritter før kampen. Her er der lige nu odds 1.86 på SønderjyskE, 3.50 på uafgjort og odds 4.25 på Hobro. Samtidig har Youbet forventninger om en målfattig kamp, da der er odds 1.74 på Under 2,5 mål mod odds 1.95 på Over 2,5 mål. Følg kampen i TV på EuroSport 2 fra middagstid søndag.
SønderjyskE vs Hobro IK optakt
SønderjyskE har haft et udmærket transfervindue, hvor man har sagt farvel til angriberen Mart Lieder. Han er rejst til OB og på papiret er det en af de mest målfarlige spillere, som SønderjyskE har sagt farvel til. Lieder havde dog ikke noget stort efterår hos SønderjyskE, men det var der til gengæld ikke mange spillere der havde i Glen Riddersholms trup. Ind er bl.a. kommet Anders K. Jacobsen fra netop OB, som heller ikke har haft gang i målscoringen på det seneste. Måske kan han få gang i den igen hos SønderjyskE. I hvert fald scorede Anders K. Jacobsen det første af SønderjyskEs tre mål i 1-3 sejren over Brøndby i den seneste testkamp.
En anden spændende signing for SønderjyskE i dette vindue er Pierre Kanstrup, som vender hjem til klubben, hvor han engang var anfører og for alvor fik gang i karrieren. Han er nu blevet 30 år og kommer hjem til SønderjyskE med masser af rutine i baggagen. Han kan blive en enorm gevinst for sønderjyderne, som i efteråret savnede en styrmand i forsvaret. Kanstrup udgik dog med en skade mod Brøndby allerede efter godt 10 minutters spil, men iflg. eget udsagn bør han være klar til Hobro-kampen.
Hobro har haft et meget stille og roligt transfervindue. Mest bemærkelsesværdigt har Sabbi skrevet under med OB, men først fra sommeren 2020. Det betyder, at Peter Sørensen stadig råder over sin amerikanske angrebsprofil, men spørgsmålet er, hvor stor Sabbis motivation bliver i de kommende måneder, når han nu ved at turen går til Odense efter sæsonen. Herudover har Hobro sagt farvel til en stærk forsvarsspiller i form af Anel Ahmedhodzic, som var lejet i Malmö. Han var i vores optik en af de vigtigste spillere i Hobro-defensiven i efteråret, og det kan vise sig som en stor svækkelse af Hobros forsvar. Godt nok har man hentet Simon Jakobsen i Silkeborg som erstatning, men hvorvidt det bliver en succes, må tiden vise.
Læs også: Hvem rykker ud af Superligaen i 2019/20?
Spilforslag: SønderjyskE forøger afstanden til Hobro
Hobro vandt kun én af de 11 udekampe i efteråret, men var til gengæld tæt på Danmarksmestre i at spille uafgjort. I alt spillede Hobro 11 af de første 20 kampe i sæsonen uafgjort. Hobro spillede også uafgjort i de tre sidste kampe i efteråret, hvor man rundede af med 1-1 på Vestegnen mod Brøndby.
Uafgjort kan også meget vel blive udfaldet af dette opgør, men vi tror dog SønderjyskE kommer godt fra land her i foråret og henter alle tre point mod Hobro. SønderjyskE fik en rigtig fin optakt til dette opgør med en 1-3 sejr ude over Brøndby i den sidste testkamp, og selv om Brøndby stillede med et ungt mandskab fra start, var det en fin generalprøve for SønderjyskE. Med hjemmebanefordelen i dette opgør, tror vi de får skovlen under gæsterne.
Det bliver dog formentlig ingen storsejr til SønderjyskE, og vi ser udmærket værdi i en SønderjyskE-sejr med præcist ét mål. Uafgjort (SønderjyskE -1) giver odds 3.55 hos Youbet, og det bliver vores spilforslag til kampen.