30. november 2024
Vejle - FC Midtjylland optakt: Kan bundproppen drille mestrene?
Bundholdet Vejle tager mod de regerende danske mestre fra FC Midtjylland, og umiddelbart ligner det tre sikre point til gæsterne. Men kan Vejle, stik mod alle odds, pynte lidt på den slukne pointtotal ved at snuppe overraskende point mod Ulvene?
Vejle - FC Midtjylland |
||
Kampstart: Søndag d. 1. december kl. 16:00 TV / Stream TV2 Sport X Dommer: Jørgen Daugbjerg Karantæne: Ingen |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
5.10 | 4.30 | 1.65 |
Spil hos LeoVegas* |
Vejle
Efter fem kampe i træk, hvor Vejle fik point i fire af dem samt ovenikøbet sæsonens første sejr, blev det igen hverdag for bundproppen i seneste runde med nederlag nr. 12 i sæsonen, da Vejle tabte med 2-0 i Randers.
At Vejle kun har skrevet seks point sammen i 16 kampe gør også, at klubben med sikkerhed kommer til at overvintre i bunden af tabellen som rosinen i pølseenden. Det er heller ikke voldsomt sandsynligt, at Vejle får noget ud af dette opgør, og skulle Sønderjyske besejre Lyngby tidligere på søndagen, vil Vejle have 10 point op, når bolden ruller igen i Superligaen til foråret.
Det siger sig selv, at det vil være lidt af en julegave til klubbens fans og holdet selv, hvis Mihai Tejas mandskab kan slutte stærkt af med en sejr her over Ulvene. Dermed kan Vejle potentielt gå på vinterferie med kun fire point op til stregen, såfremt Lyngby også slår Sønderjyske.
FC Midtjylland
På tværs af alle turneringer har FC Midtjylland i de sidste 10 kampe vundet tre og tabt syv. Ulvene kom, efter fire nederlag i træk, tilbage på sporet med en 1-0 sejr over Silkeborg i sidste Superliga-runde, hvor Adam Buksa blev matchwinner og sikrede tre vigtige point.
Til gengæld kom FCM ned på jorden igen i Europa League torsdag aften, da man - hæderligt - tabte med 2-1 hjemme mod formstærke Frankfurt. Her leverede FCM en glimrende indsats i en festlig kulisse, og det kunne såmænd også nemt være blevet til flere mål fra Ulvenes side. Alt i alt en rigtig fin og godkendt præstation mod et stærkt Bundesliga-hold, og det tyder selvfølgelig lovende for de kommende kampe.
Nu er spørgsmålet så, om Ulvene kan trække sig op til en lignende indsats her i Vejle. Kommer Thomasbergs tropper med samme udtryk her, bør det ende i en sikker sejr til gæsterne. Tre point er formentlig også et krav, hvis man vil drømme om at overvintre på førstepladsen, og det vil stadig kræve at FCK smider point i Parken mandag aften.
Vejle vs FCM spilforslag
FC Midtjylland har haft en tendens til at spille mange tætte kampe i årets Superliga, og der er stadig mange skader og fravær som har trukket store veksler på truppen i et tætpakket kampprogram. Så selvom FC Midtjylland er forholdsvist store favoritter her, tror vi ikke de kommer til at blæse Vejle ud af banen.
Sidst de mødtes endte det med en 2-0 sejr i Herning til Ulvene. Det tror vi bliver tilfældet igen her, men det kan også sagtens blive endnu tættere. Vi spiller FCM-sejr til odds 1.65.