Vejle - Silkeborg

25. februar 2024

Vejle - Silkeborg optakt: Målrig affære i Nørreskoven?

Vejle og Silkeborg i Nørreskoven hvor Vejle åbnede med et point mod AGF i mandags. Silkeborg fik derimod klø af FCK hjemme på JYSK Park. Kan SIF rejse sig mod Vejle som spillede en fin kamp mod AGF?

Vejle vs Silkeborg
Kampstart:
Søndag d. 25. februar kl 14:00
TV:
Canal 9
Dommer:
Jonas Hansen
Karantæner:
Stefan Velkov (VB)
Odds
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.05 3.35 2.45
Spil hos LeoVegas*

 

Vejle

Vejle var rigtig fint med i forårspremieren mod AGF, hvor man også sagtens kan argumentere for, at skulle 0-0 opgøret havde haft en vinder, ville de bestemt ikke have været tyveri hvis det var blevet Vejle. De Røde fra Nørreskoven holdt stort set AGF'erne fra fadet i hele kampen, og det var ikke meget De Hvide fra Aarhus skabte foran Vejles mål. Til gengæld gik Vejle så også forgæves i byen i den anden ende af banen, hvor AGF's altid solide defensiv også stod solidt.

Det var endnu en tæt Superliga-kamp for Vejle. Dem har de spillet rigtig mange af i denne sæson. Det er blevet til tre sejre, seks uafgjort og ni nederlag, og samtlige af de ni nederlag har været med præcist ét mål. Vi har altså stadig til gode at se Vejle blive slået eftertrykkeligt af en modstander i denne sæson, og det vidner også om, at Vejle er konkurrencedygtige i alle kampe. 

Der skal bygges lidt på offensivt, men det er også her man har forstærket sig i vintervinduet, og det kan blive et spændende forår i Nørreskoven. Det så i hvert fald godkendt ud mod AGF i mandagskampen.

Her gik Albentosa og Velkov godt til Patrick Mortensen kampen igennem, og det kostede også til sidst Velkov en advarsel som har sendt ham en tur i skammekrogen. Til gengæld er Denis Kolinger tilbage efter karantæne, så det ligner en 1:1 erstatning i forsvaret.

 

Silkeborg

Mange havde  udtrykt lidt bekymring for Silkeborg-forsvaret før forårspremieren mod FCK, og den bekymring skulle vise sig at holde stik. Hele tre gange måtte man pille bolden ud af eget net. 

Man kan dog ikke kun pege på det uprøvede midterforsvar bestående af Robin Østrøm (som normalt spiller back) og debutanten Frederik Rieper (som er kommet til fra Aarhus Fremad og ikke har Superliga-erfaring). FCK'erne var bare skarpere i et opgør, hvor Silkeborg faktisk var fint med gennem det meste af kampen.

Man manglede måske bare den skarphed i begge felter, som er påkrævet hvis man skal slå guldfavoritterne fra FC København. Og her ville Silkeborg uden tvivl have været bedre stillet med Joel Felix og Alexander Busch i det centrale forsvar samt topscorer Alexander Lind i angrebet.

Lind skulle være klar til dagens kamp, men det centrale forsvar ser ud til at være det samme som mod FCK, nemlig Østrøm og Rieper. 

 

Spilforslag

Vejle må føle at de har fine chancer her mod et Silkeborg-mandskab, som bestemt ikke kom godt fra land i 2024. Kan man finde frem til lidt mere skarphed på den sidste tredjedel, bør det kunne blive til nogle mål denne gang mod et uerfarent stopperpar i Østrøm og Rieper. Det må tiden vise om Vejle kan udnytte.

Til gengæld skal Vejle forsvaret nok også forvente at komme mere på arbejde end mod AGF. Silkeborg bør komme til langt flere chancer end AGF'erne gjorde, ganske enkelt fordi SIF'erne er bedre med bolden på modstandernes banehalvdel end AGF.

Så vi forventer et underholdende opgør med masser af målchancer i begge ender og vi tænker der er gode chancer for mange mål i et opgør, hvor begge hold bør blæse til angreb i jagten på tre point. 

Det taler selvfølgelig lidt imod en målrig kamp, at begge hold gik fra banen i forårspremieren uden at score. Men måske netop derfor er der også fokus i begge lejre på, at der skal hul på målbylden og gang i 2024-pointkontoen i dag.

Derfor forsøger vi med et atypisk og optimistisk spilforslag til odds 15.00 på at begge hold scorer i begge halvleg. Spillet er fundet hos LeoVegas.

Spil hos LeoVegas*