Sønderjyske - AC Horsens: Spilforslag og odds

8. juni 2020

Sydbank Pokalen Semifinale: SønderjyskE - AC Horsens

Onsdag d. 10. juni byder på de to pokalsemifinaler i Sydbank Pokalen 2019/20. Der lægges fra land med SønderjyskE vs AC Horsens kl. 18.00, og her er der lagt op til en tæt affære mellem to mandskaber, som ofte spiller nogle tætte opgør mod hinanden. Hos bookmakeren bet365.dk er der også tætte odds på kampen netop nu, hvor SønderjyskE er spinkle favoritter før kick off.

Der er nemlig odds 2.50 på SønderjyskE, 2.60 på AC Horsens og odds 3.50 på uafgjort. Ender kampen uafgjort, skal der spilles to x 15 minutters forlænget spilletid og derefter straffekonkurrence, hvis stillingen stadig er uden en vinder. Vi finder altså den finalist onsdag aften, som skal møde enten AaB eller AGF i årets pokalfinale onsdag d. 1. juli. Hos bet365.dk er det også muligt at spille på, hvem der kvalificerer sig til finalen (inkl. evt. forlænget spilletid og straffekonkurrence), og her er oddsene 1.90 på begge klubber netop nu. 

Der er altså lagt op til et tæt opgør, men i vores SønderjyskE vs AC Horsens spilforslag forneden, har vi alligevel fundet et bud på en vinder.

Spil hos bet365*

SønderjyskE vs AC Horsens spilforslag og optakt

SønderjyskE slap afsted med et point i søndagens kamp mod Silkeborg, da det blev til 2-2 hjemme på Sydbank Park, og det var bestemt ingen imponerende indsats fra Riddersholms tropper. Efter kampen var SønderjyskE træneren også ude med kritik af sit eget mandskab, som han igen måtte konstatere havde store problemer med at forsvare sig selv mod Superligaens bundhold. Sæsonen igennem har SønderjyskE haft store problemer i defensiven, og som vi fremhæver i vores artikel med Superliga statistik efter grundspillets 26 kampe, er SønderjyskE ligaens dårligste hold til at forsvare sig på hjørnespark.

SønderjyskE indtager da også den tredjeplads i pulje 1 i Gruppespillet, som vil kaste playoff-kampe af sig om overlevelse i Superligaen, og hvis ikke SønderjyskE formår at overhale OB eller Lyngby i den gruppe over de næste seks kampe, ligner det altså en omgang knald eller fald kampe mod sandsynligvis Hobro. En plads i pokalfinalen vil selvfølgelig være et kvalitetsstempel på en skidt sæson for sønderjyderne, men rykker man ned, kan end ikke et pokaltrofæ redde sæsonen for Haderslev-klubben. Det vil selvfølgelig være en præstation at nå finalen, for det vil være første gang det sker i klubbens historie. På vejen til denne semifinale har SønderjyskE slået bl.a. Randers FC og Brøndby IF, og alle fire sejre i turneringen indtil nu er kommet på udebane.

AC Horsens har slået BK Union, Thisted FC, Fremad Amager og Silkeborg IF (på straffe) ud af turneringen for deres plads her i semifinalen. Vejen hertil har altså på papiret været forholdsvis let for AC Horsens.

Den Gule Fare kommer ind til opgøret med en tro på at kunne gå på vandet. De sidste tre kampe har budt på tre sejre over FC København, FC Midtjylland og Brøndby, og Bo Henriksens mandskab må altså have masser af selvtillid med i bagagen til denne kamp. Samtidigt ser AC Horsens ud til at være så godt som sikret mod nedrykning, da meget skal gå galt, hvis Hobro skal overhale dem i tabellen. Horsens har 11 point flere end Hobro på tredjepladsen i pulje 2, så nu kan Horsens-spillerne spille mere frit i den resterende del af sæsonen, og samtidig krone nogle flotte præstationer på det seneste med en plads i pokalfinalen.

Vi tror formstærke AC Horsens kommer til at snuppe en sejr her over SønderjyskE, og dermed spille sig i den anden pokalfinale i historien. Horsens var sidst i finalen i 2012, hvor de tabte med 1-0 til FC København i Parken.

Vores spilforslag bliver på en Horsens-sejr til odds 2.60 hos bet365.dk netop nu.

Spil hos bet365*