
31. marts 2021
Onsdag d. 31/3: Spilforslag til dagens VM-kvalifikation
VM 2022 kvalifikationen buldrer afsted og flere af de europæiske nationer skal onsdag aften i aktion for tredje gang på godt en uge. Det gælder bl.a. Danmark, der møder Østrig på Ernst Happel Stadion i Wien. En kamp som du kan læse mere om i vores separate optakt til kampen ved at klikke her.
I denne artikel sætter vi fokus på et udvalg af de resterende kampe på programmet onsdag aften i VM kvalifikationen. Et kig på programmet viser et hav af kampe, men kun ganske få match-ups mellem de største nationer. Kampene der vises på dansk TV er foruden Østrig - Danmark mødet mellem Skotland og Færøerne i samme gruppe som Danmark, samt England vs Polen, som vi vil komme med spilforslag til herunder.
Foruden de nævnte kampe skal store nationer som Italien, Tyskland og Spanien også i aktion onsdag aften. Her venter der, på papiret, overkommelig modstand til alle holdene, når de møder hhv. Litauen, Nordmakedonien og Kosovo. Alt andet end sikre sejre til de førstnævnte nationer, vil anses som gigantiske sensationer, der vil gå over i historiebøgerne. Det afholder os dog ikke fra et kigge nærmere på kampene, for at se om der alligevel kan findes nogle spil med værdi.
I Dagens Spilforslag til VM-kvalifikationskampene onsdag d. 31. marts er der fem kampe på programmet, hvor vi kommer med vores bedste spilforslag. Oddsene til dagens udvalgte kampe er fundet hos Danske Spils Oddset*.
Spilforslag til onsdag d. 31. marts
- 20:45 England - Polen
- 20:45 Tyskland - Nordmakedonien
- 20:45 Spanien - Kosovo
- 20:45 Litauen - Italien
- 20:45 Skotland - Færøerne
England - Polen
England - Polen | ||
Kampstart: Onsdag d. 31. marts kl 20:45 TV: EuroSport 2 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.32 | 5.50 | 10.00 |
Spil hos Oddset* |
England er kæmpe favoritter, når de får besøg af Polen hjemme på Wembley Stadium i London. Selvom der er tale om de to forhåndfavoritter i gruppe I, så levner bookmakerne ikke gæsterne mange chancer for at hente point. Polen har da også haft det svært, når de tidligere har stået overfor England. I 19 internationale møder mellem de to nationer, har England vundet 11 gange, mens Polen kun har noteret sig for en enkelt sejr.
Polens sejr faldt tilbage i 1973. Siden den kamp har England været ubesejret i 16 kampe mod Polen, hvor det er blevet til 10 sejre (V10-U6-T0). Senest i 2012, hvor England vandt med 2-0 på Wembley.
Det er da også englænderne, der inden onsdagens møde topper gruppe I med maksimumpoint, efter det er blevet til sejre i de to første møder mod hhv. San Marino (5-0) og Albanien (2-0). Polen ligger på 2. pladsen med fire point, efter en sejr over Andorra (3-0) og et remis mod Ungarn (3-3).
Gæsterne ser altså ud til at komme på en svær mission, når de træder ind på Wembley onsdag aften. Et dyk i statistikkerne, viser dog at Polen ikke har haft de store problemer med at finde vej til netmaskerne, når de har spillet VM-kvalifikationskampe. Således har de scoret mindst tre mål i deres seneste fem kampe, hvor det i alt er blevet til 19 mål. En statistik, der bliver sat alvorligt på prøve mod England, når man er uden den suveræne topscorer Robert Lewandowski, der har stået for otte af de 19 mål. Robert Lewandowski har ligeledes stået for tre af Polens seks mål i de første to kvalifikationskampe.
England har kun tabt to af deres seneste 56 kampe på hjemmebane i forbindelse med VM-kvalifikationen (V44-U10-T2). Det er svært at se hvordan Polen uden en Lewandowski i front for alvor skal være i stand til at true England. England har vundet 18 kampe i træk på hjemmebane i forbindelse med VM kvalifikationen og den statistik tror vi ikke der bliver lavet om på efter denne kamp. Uden Lewandowski bør gæsterne få svært ved at score mod et godt organiseret engelsk hold. Vi forsøger os med et spilforslag på en England sejr + begge hold scorer ikke til odds 1.95 hos Oddset.
Tyskland - Nordmakedonien
Tyskland - Nordmakedonien | ||
Kampstart: Onsdag d. 31. marts kl 20:45 TV: RTL |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.11 | 9.20 | 26.00 |
Spil hos Oddset* |
Tyskland er gigantiske favoritter, når de får besøg af Nordmakedonien hjemme på Schauinsland-Reisen-Arena i Duisburg. Tyskerne har da heller ikke haft de store problemer i de første to møder, hvor de har stået overfor Island og Rumænien, der er blevet besejret med hhv. 3-0 og 1-0. Omvendt har gæsterne også vist en fin figur, ved at besejre Liechtenstein med 5-0 i seneste runde, mens man lagde fra land med at tabe 3-2 til Rumænien.
Tyskland og Nordmakedonien har aldrig tidligere stået overfor hinanden i et officielt møde. For Tysklands vedkommende, er det foruden Nordmakedonien kun Andorra, Kosovo og Montenegro, man ikke har stået overfor tidligere af UEFA medlemslande, der i alt tæller 55 lande.
Gruppe J består foruden Tyskland og Nordmakedonien af Island, Rumænien, Liechtenstein og Armenien. En gruppe, hvor det er svært at se, hvordan vores tyske naboer på nogen måde skal komme i problemer med at snuppe førstepladsen. Tyskland har vundet deres seneste 18 VM-kvalifikationskampe i træk, mens man er ubesejret i de seneste 35 kampe (V30-U5-T0). Man skal således tilbage til 2001, for at finde det seneste nederlag til Die Mannschaft.
Der er formentlig ikke mange navne i makedonernes trup der vækker genklang hos de fleste danskere. En af de spillere, som man dog næsten ikke kan have undgået at have hørt om, er den rutinerede Goran Pandev, der har spillet det meste af hans karriere i Serie A med kampe for både Lazio, Inter, Napoli og på nuværende tidspunkt Genoa. Den 37 årige kaptajn har scoret 36 mål for Makedonien i 116 kampe, hvilket gør ham til suverænt topscorer med dobbelt så mange mål som den næste på listen (Aleksandar Trajkovski 18).
Vi har svært ved at se, hvordan gæsterne skal være i stand til at slippe fra Tyskland med point i dette match up. Selvom Joachim Löw skulle finde på at rotere i den tyske trup, så ser reserverne stadig ud til at være mindst et par niveauer bedre. Vi forsøger os med et spilforslag på at Tyskland vinder begge halvleg til odds 1.82 hos Oddset.
Spanien - Kosovo
Spanien - Kosovo | ||
Kampstart: Onsdag d. 31. marts kl 20:45 TV: - |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.07 | 12.00 | 38.00 |
Spil hos Oddset* |
Spanien har vist svingende takter i deres første to møder mod Grækenland og Georgien, hvor man er heldige med at stå med fire point efter disse kampe. Onsdag aften får man dog mulighed for at revanchere præstationerne, når man står overfor Kosovo for første gang i nationens historie. På papiret er Spanien store favoritter til at løbe afsted med sejren og lægge sig i spids af Gruppe B, hvor Sverige har sat sig på førstepladsen med maksimumpoint.
Spanien var på hælene i den seneste kamp mod Georgien, hvor man skulle frem til 92. minut for at afværge katastrofen. Dani Olmos langskudsmål var dog nok til at sikre det spanske mandskab de tre point med en 2-1 sejr, men præstationen sætter spørgsmåltegn ved, hvor Spanien står henne inden sommerens EM slutrunde.
På trods af et par svingende præstationer i den forgangne uge, så bygger Spanien stadig videre på en imponernede statistik, der tæller 65 kampe i VM-kvalifikationen som ubesejret (V54-U11-T0). Vi skal således et stykke tilbage i historien, nærmere bestemt 1993 for at finde det seneste spanske nederlag, der faldt i Parken mod Danmark, hvor Flemming Povlsen stod for den eneste scoring i en kampen.
Det er derfor ikke hverdagskost at Spanien smider point i kvalifikationen, og ska man tro på oddsene til onsdagens møde, så ligner det heller ikke at Spanien på nogen måde kan havne i problemer. Kosovo har indtil videre kun spillet en enkelt kamp, hvor de tabte med 3-0 til Sverige.
I alt har Kosovo spillet 11 kvalifikationskampe, siden de for første gang deltog som en selvstændig nation VM 2018-kvalifikationen. Foruden et point mod Finland i deres debutkamp, har det budt på 10 nederlag i streg for Kosovo. Holdet har derfor stadig deres første sejr til gode, hvilket er en titel som de deler med Gibraltar og San Marino blandt UEFAs medlemslande.
Spanien SKAL bruge tre point mod Kosovo for at snor i Sverige, og vi kan på ingen mulige måder se gæsterne slippe afsted fra dette møde med point. Trods vaklende spil fra Spanien, så har Kosovo ikke vist defensive styrker, der gør at de kan være i stand til at holde Spanien fra nullet, mens det er svært at se dem få scoret. Oddsene peger dog allerede i det kampbillede som vi forestiller os, og derfor kigger vi i stedet på kort-spil markedet, hvor der godt kunne ligge en del ostemadder og vente til gæsterne.
Kosovo er nemlig ikke et hold, der plejer at holde igen, når det kommer til at modtage gule kort. I den seneste kamp mod Sverige blev det til ikke færre end fem gule kort og et rødt kort for den lille nation, der har fået flere kort end deres modstander i de seneste fem kampe. Mod Spanien kan der meget vel være flere af Kosovos spillere, der kommer i problemer mod de hurtige og teknisk stærke spillere i den spanske offensiv, hvilket kan kaste nogle frispark af sig. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på, at Kosovo får over 2,5 kort til odds 2.55 hos Oddset. Til sammenligning står det samme spil i odds 2.20 hos Bet365.dk.
Litauen - Italien
Litauen - Italien | ||
Kampstart: Onsdag d. 31. marts kl 20:45 TV: - |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
25.00 | 9.65 | 1.11 |
Spil hos Oddset* |
Vi har med endnu et opgør at gøre, hvor det ene hold er kæmpe favoritter, når Litauen og Italien tørner sammen. Oddset på gæsterne er nede i odds 1.10 flere steder og det indikerer, at alt andet end en sikker italiensk sejr vil være en kæmpe overraskelse.
Italien topper gruppe C med maksimumpoint og en målscore på 4-0 efter de første to kampe, der budt på sejre over Nordirland (2-0) og Bulgarien (2-0). Dermed er Italien som ventet på vej til at sætte sig på førstepladsen i en gruppe, der foruden Litauen også tæller Nordirland, Bulgarien og Schweiz. På papiret ligner det en duel mellem Italien og Schweiz om hvem der skal sætte sig på førstepladsen, og med maksimumpoint til Schweiz også i de første to kampe, så er der ikke råd til pointtab for italienerne imod Litauen.
Hjemmeholdet står kun noteret for en enkelt kamp, der kastede en 1-0 nederlag af sig til Schweiz. Generelt er Litauen ikke levnet mange chancer i denne gruppe, og det er da heller ikke en nation med store traditioner for at kvalificere sig til slutrunder. Faktisk er det aldrig lykkedes for Litauen at kvalificere sig til hverken VM eller EM, efter de deltog i en kvalifikation for første gang i 1990.
Litauen og Italien har stået overfor hinanden seks gange tidligere i historien. Fire gange har Italien vundet, mens det to gange er endt uafgjort. Litauen har således stadig deres første sejr til gode over gæsterne, og som de senest mødte i 2006 i forbindelse med EM 2008 kvalifikationen.
Italien er kæmpe favoritter til at snuppe sejren, men Litauen har tidligere været i stand til at holde kampe hvor de er store underdogs målfattige. Et faktum de også viste senest mod Schweiz, hvor de holdte målet rent i 88 minutter efter en tidlig scoring til Schweiz. Italienerne spiller deres tredje kamp mod en uges tid, og derfor bør de heller ikke brænde flere kræfter af end højest nødvendigt. Vi forsøger os med et spilforslag på en Italien sejr + Under 3,5 mål til odds 2.05 hos Oddset.
Skotland - Færøerne
Skotland - Færøerne | ||
Kampstart: Onsdag d. 31. marts kl 20:45 TV: EuroSport 1 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.18 | 7.20 | 16.00 |
Spil hos Oddset* |
Der spilles fuld program i Gruppe F med bl.a. Østrig vs Danmark onsdag aften. Et af de andre opgør spilles mellem Skotland og Færøerne, der begge har fået en svingende start på kvalifikationen. Skotland står noteret for to point efter de første to kampe, mens Færøerne har hentet et enkelt point efter man spillede 1-1 med Moldova.
Skotland ligner førsteudfordrerne til at true Danmark og Østrig i kampen om de øverste to placeringer. Efter 2-2 mod Østrig og senest 1-1 mod Israel er det da også et skotsk mandskab, der med en sejr kan lægge pres på de andre hold inden pausen. På papiret bør hjemmeholdet have gode chancer for en sejr på Hampden Park, hvor en hjemmesejr i skrivende stund står til odds 1.18 hos Oddset.
Skotland har da også haft overtaget i de indbyrdes møder mod Færøerne. I ni indbyrdes møder har skotterne aldrig tabt til den lille Ø nation, der sammenlagt har tabt med 14-1 i de seneste fire indbyrdes kampe. Sidst de to hold stod overfor hinanden var dog tilbage i 2010, så man bør passe på med at lægge for meget i resultaterne, da fodboldniveauet generelt er løftet en helt del i de seneste år på Færøerne.
Trods et højere niveau hos Færøerne, så har vi svært ved at se hvordan hjemmeholdet skal havne i problemer med at hente en sejr. På papiret er Skotland store favoritter og det her er en must win kamp for dem, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at spille med om andenpladsen. Det bliver dog formentlig på hård fight og knap så meget tiki-taka fodbold vi kommer til at se Skotland spille. Derfor forventer vi heller ikke en målrig kamp, hvor det bliver flot fodbold der er i centrum. Et spilforslag på en Skotland sejr + Under 2.5 mål står til odds 2.70 hos Oddset, og det virker i vores øjne ganske pænt. Her er der altså gevinst ved enten en 1-0 eller 2-0 sejr til Skotland.