3. december 2022
Argentina - Australien optakt: Messi og Co. vs Danmarks bødler
Argentina og Australien tørner sammen i den anden 1/8-finale ved VM 2022 i fodbold. Se Argentina vs Australien optakt, odds og spilforslag her!
Argentina og Lionel Messi fortsætter jagten på det første verdensmesterskab siden Diego Maradona hentede det hjem til Argentina tilbage i 1986, når argentinerne lørdag aften tørner sammen med Socceroos fra Down Under.
Australien eliminerede - som vi alle ved - Danmark i gruppespillet og avancerede til 1/8-finalerne sammen med Frankrig fra Danmarks gruppe. Men bliver dette endestationen for australierne?
Argentina - Australien | ||
Kampstart: Lørdag d. 3. december kl. 20:00 TV / Stream DR1 |
||
Odds | ||
1 | X | 2 |
1.25 | 6.50 | 13.00 |
Spil hos ComeOn* |
Argentina vs Australien spilforslag
Socceroos har, desværre for Danmark, gjort det bedre end forventet ved VM indtil nu, men de var nok næppe kommet hertil, hvis Danmark havde levet op til de spillemæssige forventninger. Den gigantiske fiasko, som Danmarks VM-slutrunde må siges at have været, har nok banet vejen for Australiens 1/8-finale.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal respektere det arbejde australierne har lagt i at nå hertil, men vi ser Australien som tæt på chanceløse mod Argentina, hvis Messi og Co. leverer en præstation noget nær deres fulde potentiale.
Der bør være stor forskel på det her to mandskaber, og umiddelbart synes Australiens eneste chance for sejr at være, at parkere bussen og håbe på en kontra eller to som kan afgøre det til deres fordel. Alternativt trækker Australien nok gerne kampen i forlænget og straffe, hvis det kan lade sig gøre.
Vi forventer et australsk hold som begraver sig foran eget mål, og forsøger at holde Argentina fra fadet med stort set alle mand bag bolden. Jo længere tid der går, før Argentina kommer på tavlen, jo mere blod på tanden vil Australien få, og desto større frustrationer, vil man nok kunne spore hos Argentina. Scorer argentinerne derimod tidligt i kampen, skal Australien frem over stepperne, og så kan det ende med en afklapsning af Socceroos.
Vi har også allerede set Australien overmatchet i 1-4 nederlaget til Frankrig i gruppespillet, og det samme kan meget vel ske igen her.
Uanset hvad forventer vi en sejr til Argentina, og vi tror også kampen kommer til at byde på mange hjørnespark. Som vores spilforslag har vi brugt Byg Væddemål-funktionen hos ComeOn til at spille "Argentina + Over 8 hjørnespark" til odds 2.14. Dermed er der altså gevinst, hvis Argentina vinder og kampen ser mindst ni hjørnespark.
Argentina
Hele fodboldverdenen spærrede øjnene op, da Messi og Co. tabte den første kamp ved VM til Saudi-Arabien. Men Argentina overkom choknederlaget i første runde med to 2-0 sejre over Mexico og Polen i de to sidste kampe, og gik dermed alligevel videre som de forventede vindere af Gruppe C i Qatar.
Messi har indtil videre lynet to gange ved VM, en gang på straffe mod Saudi-Arabien og en gang i åbent spil mod Mexico. Det kunne være blevet til tre scoringer for Messi, men han misbrugte sit andet straffespark i turneringen mod polakkerne.
Argentinerne er nu klar til 1/8-finalerne for 11. gang i de sidste 12 VM-slutrunder, og de er stadig blandt de største favoritter til at løfte VM-trofæet i dagene op til jul. Ærkerivalerne fra Brasilien er stadig top-favoritter til odds 3.10 hos ComeOn, hvor Argentina er næststørst favorit til odds 5.50.
Til dette opgør er Argentina også favoritter til odds 1.25 netop nu, og medmindre de klokker i det som mod Saudi-Arabien, venter enten Holland eller USA i kvartfinalerne.
Læs mere om Argentinas VM 2022 trup >
Australien
Australien har tabt de sidste fire gange de har mødt Argentina, bl.a. en afgørende VM-playoff for at nå med til VM i USA i 1994. Til gengæld vandt Socceroos med 2-0 over Argentina ved OL i Tokyo sidste år, men det var to helt anderledes trupper som spillede det opgør.
Der er ingen tvivl om, at Australien skal diske op med noget af en overraskelse, hvis de skal spille sig videre til deres første VM-kvartfinale i historien. Men Saudi-Arabien har vist, hvordan den argentinske G.O.A.T. skal barberes, og man skal aldrig sige aldrig.
Socceroos rider også på en bølge af optimisme efter 1-0 sejren over Danmark, hvor forsvaret stod solidt og Matthew Leckie egenhændigt tog fusen på Danmarks forsvar efter en times spil.