25. november 2022
Argentina - Mexico optakt: Slutter VM her for Messi og Co.?
Argentina og Mexico tørner sammen i Gruppe C ved VM 2022 i Qatar. Se Argentina - Mexico optakt med spilforslag til odds her!
Hvis nogen havde fortalt os, at Argentina ville være i farezonen for at ryge ud af VM 2022 allerede her i anden kamp mod Mexico, før starten på VM, ville vi nok ikke have troet på det. Men faktum er, at Argentina tabte deres åbningskamp ved VM for første gang siden 1990, hvor Diego Maradonas Argentina tabte med 1-0 til Cameroun på San Siro i Milano. Dengang endte argentinerne alligevel i VM-finalen, og det kan de også gøre igen, hvis de kommer i gang her mod Mexico.
Men Messi og Co. kan også ryge helt ud af VM lørdag aften, hvis Saudi-Arabien vs Polen ikke ender uafgjort, og Argentina taber til Mexico. Dermed vil Albiceleste, som ellers var blandt forhåndsfavoritterne ved VM, have udspillet deres rolle i Qatar allerede efter kun to kampe.
Mexico har historisk set lidt nogle smertefulde nederlag ved VM og Copa America til Argentina, og argentinerne er på mange måder Mexicos onde ånd ved slutrunderne. Nu kan Mexico så gøre det onde ved Argentina i Qatar, men Argentina er dog trods nederlaget til Saudi-Arabien store favoritter til at snuppe de tre point mod mexicanerne. Får Argentina alle tre point, vil det også betyde, at Mexicos liv ved VM hænger i en tynd tråd.
Læs mere om Argentina vs Mexico i optakten med spilforslag forneden.
Argentina - Mexico | ||
Kampstart: Lørdag d. 26. november kl. 20:00 TV / Stream DR1 |
||
Odds | ||
1 | X | 2 |
1.58 | 4.05 | 6.50 |
Spil hos ComeOn* |
Argentina - Mexico spilforslag
Argentina og Mexico har spillet nogle store, dramatiske opgør mod hinanden ved tidligere slutrunder i VM- og Copa America-regi bl.a., og det kan også meget vel blive dramatisk lørdag aften på Lusail Stadium, hvor Brasilien i øvrigt torsdag aften viste vejen for ærkerivalerne Argentina med en forrygende magtdemonstration mod Serbien.
Mens Argentina tabte højest overraskende med 1-2 til Saudi-Arabien, trods en 1-0 føring ved Messi på staffe, overlevede Mexico et Lewandowski-straffe mod Polen og snuppede det ene point. Mexico spillede dog en rigtig god kamp, og kan de bringe det samme spil her mod Argentina, kan det meget vel resultere i problemer for Messi og Co. igen på anden spilledag ved VM.
Vi forventer faktisk en meget jævnbyrdig kamp her, for Mexico har bestemt hvad der skal til for at gøre ondt på et rystet Argentina-mandskab, og Messi og Co. må også have nerver med på banen, nu hvor VM-livet afhænger af at få mindst ét, og helst tre, point her mod Mexico.
Vi tror det ender i et gigantisk drama lørdag aften, hvor Mexico får det ene point med fra opgøret. Argentina er selvfølgelig favoritter, men vi lærte af Saudi-Arabien, at Argentina bestemt er til at tale med, og Mexico gjorde generelt en rigtig god figur i deres første kamp mod polakkerne. Samtidig er Mexico også i farezonen for reelt at ryge ud af VM, hvis de taber her. I hvert fald vil alt andet end mindst ét point til Mexico betyde, at de er i overhængende fare for at ryge ud. Derfor satser vi på at kampen ender i et latinamerikansk drama med masser af frispark og gule kort.
Over 4,5 kort i kampen til odds 1.71 bliver vores første spilforslag, og derudover prøvet vi med et spil på uafgjort til et flot odds 4.05. Begge odds er fundet hos bookmakeren ComeOn.
Argentina
Argentina var ubesejret i 36 kampe i træk siden et nederlag til Brasilien i Copa America i 2019, indtil de løb ind i Saudi-Arabien i åbningskampen ved VM i Qatar.
Alle statistikker peger mod, at Argentina burde have vundet den kamp komfortabelt, men de manglede noget kvalitet på den sidste tredjedel, og fik ydermere tre mål annulleret for offside indenfor blot 13 minutter. I stedet var Saudi-Arabien kolde og kyniske i den anden ende af banen, og så endte det altså i en total fiasko for Messi og Co.
De regerende sydamerikanske mestre står nu overfor et scenarie, hvor de kan ryge ud af VM i Qatar lørdag aften. Statistikkerne er dog på Argentinas side i de indbyrdes opgør mod Mexico. Albiceleste slog Mexico ved det første VM i 1930, og har siden to gange elimineret Mexico i 1/8-finalerne ved VM. Samtidig er Argentina ubesejret mod Mexico i de to landes 10 seneste indbyrdes opgør som går tilbage til 2004.
Argentina er selvfølgelig også favoritter her mod Mexico, og man må forvente at de sparker liv tilbage i VM-drømmene med en sejr. Det er efterhånden snart 40 år siden, at Argentina sidst vandt VM, nemlig i Mexico med lidt hjælp fra "Guds Hånd" i 1986.
Se Argentinas trup til VM 2022 >
Mexico
Der har været flere målløse kampe ved VM i Qatar, og Mexicos første opgør var ét af dem. Det sluttede nemlig 0-0 mod Polen i første kamp, og det kan Mexico bl.a. takke målmanden Guillermo Ochoa for, da han pillede et straffespark fra Lewandowski undervejs i opgøret.
El Tri spillede dog klart den bedste kamp, og særligt i 1. halvleg var det mere eller mindre spil til ét mål. Mexico sad på bolden i 61% af tiden og skabte flest afslutninger mod mål. Det ene point var på mange måder godkendt, fordi Polen misbrugte et straffe, men i al fairness var det straffe måske også lidt hårdt dømt, og målt på spil og chancer burde Mexico have lukket kampen inden.
Mexico har stadig en udmærket chance for at spille sig videre, som de har for vane at gøre. Ved de sidste syv VM, er Mexico røget ud i 1/8-finalerne. Kan Mexico få et point her og lukke med en sejr over Saudi-Arabien, bør det være nok til at spille sig videre med fem point. Taber Mexico her på Lusail Stadium mod Argentina, hænger deres VM-liv derimod i en tynd tråd.