Costa Rica - Tyskland ved fodbold VM 2022

1. december 2022

Costa Rica - Tyskland optakt: Die Mannschaft jagter storsejr mod Los Ticos

Se Costa Rica vs Tyskland optakt og spilforslag til odds på VM-kampen i Gruppe E torsdag d. 1. december kl. 20.00 på Al Bayt Stadium.

De to bundhold i Gruppe E ved VM 2022 i fodbold, Costa Rica og Tyskland, mødes i et brag af en kamp i aften kl. 20.00 på Al Bayt Stadium. Her jagter Die Mannschaft en storsejr over Los Ticos, for kun tre point kan gøre det for tyskerne. Costa Rica har dog også chancen for at gå videre, og kommer til at kæmpe bravt for at sende Tyskland ud og sig selv videre i turneringen.

Tyskland er nødt til at vinde med mindst to mål for at sikre, at de overhaler Japan på målscoren, såfremt Japan og Spanien spiller uafgjort i den anden kamp. Ydermere er Tyskland nødt til at vinde med noget der minder om tenniscifre, hvis Japan vinder over Spanien, for at kunne overhale spanierne på målscoren. Man må altså forvente, at Tyskland går efter at sikre tre point med en storsejr, og bookmakerne har da også klare forventninger om en tysk sejr.

Men Costa Rica, som giver astronomiske odds 20.00 for en sejr over Tyskland, kan efter 1-0 sejren over Japan sidst også stadig spille sig videre ved VM. Det sker hvis Los Ticos mod alle odds slår Tyskland, eller hvis de får uafgjort og Spanien samtidig slår Japan.

Spil hos ComeOn*

 

Costa Rica - Tyskland
Kampstart:
Torsdag d. 1. december kl. 20:00
TV / Stream
DR1
Odds
1 X 2
20.00 10.75 1.11
Spil hos ComeOn*

 

Costa Rica vs Tyskland spilforslag

Tyskland fik ikke just en god start på VM med nederlaget til Japan, men de var nok det bedste hold på banen, set over 90 minutter. De matchede også Spanien godt i anden kamp, hvor Tyskland fik et Rüdiger-mål annulleret undervejs i 1-1 kampen. 

Nu venter en must win-kamp for Tyskland mod Costa Rica, som tyskerne i øvrigt besejrede med 4-2 i de to landes hidtil eneste møde, nemlig på Allianz Arena i München ved VM i 2006 i Tyskland. Dengang scorede Miroslav Klose to mål for Tyskland, mens Paolo Wanchope scorede begge mål for Los Ticos.

Vi tror også Tyskland får den nødvendige sejr her mod Costa Rica, men tiden vil vise om det er nok. Tyskerne skal håbe på en spansk sejr i den anden kamp, for dermed er tre point i sig selv nok for Tyskland. Men spiller Spanien og Japan uafgjort, skal Tyskland vinde med to mål for at gå videre. Og vinder Japan vil en tysk sejr være forgæves, hvis den ikke er stor nok til samtidig at overhale Spanien på målscoren. Her har Spanien en kæmpe fordel, fordi de slog Costa Rica med 7-0.

Tyskland gør altså klogt i at blæse til angreb fra start til slut. Det gælder om at smadre Costa Rica så stort som overhovedet muligt, og aldrig lette foden fra gaspedalen. De kan selvfølgelig slappe mere af med en komfortabel føring, hvis der kommer meldinger om en sikker spansk føring i den anden kamp. Men... Tyskland bør gå efter at vinde så stort som muligt.

Derfor forventer vi en kamp med et langt, vedvarende pres på Costa Ricas mål, hvilket kan kaste mange hjørnespark af sig i opgøret. Endvidere tror vi på, at kampen ser mindst tre scoringer i en tysk sejr. Vi bruger "Byg Væddemål" funktionen hos ComeOn til at spille Tyskland vinder, Over 2,5 mål i kampen samt Over 8 hjørnespark til et samlet odds 1.82.

Spil hos ComeOn*

 

Costa Rica

Costaricanerne blev slagtet med 7-0 af Spanien i første kamp ved VM, og dermed forventede de fleste nok, at Costa Rica ville ende op i et tre-kampe-og-hjem scenarie. Men den lille nation, med godt fem millioner indbyggere, ville det anderledes. I anden kamp rejste Los Ticos sig flot og fik vasket pletten af med en 1-0 sejr over Japan på et mål i 81. minut af Keysher Fuller. 

Nu hviler Costa Ricas VM-skæbne igen i egne hænder. Med tre point fra kampen mod Japan har Los Ticos selv chancen for at spille sig i 1/8-finalerne, men det kræver en meget, meget overraskende sejr over Tyskland. Uafgjort kan også være nok, men så kan de ikke afgøre det selv. Med et point er Costa Rica nemlig afhængige af, at Japan får nul point mod Spanien.

Bliver det til avancement for Costa Rica vil det være tredje gang i VM-historien, at Los Ticos spiller sig videre fra VM-gruppen. Det skete første gang i 1990 i Italien, hvor de røg ud i 1/8-finalerne, og igen i 2014 i Brasilien, hvor Costa Rica sensationelt nåede til kvartfinalerne.

Costa Rica må undvære Francisco Calvo i det centrale forsvar, da han afsoner karantæne. 

Læs mere om Costa Ricas VM 2022 trup her >

Spil hos ComeOn*

 

Tyskland

"Scheiße". Sådan har det nok lydt hjemme i stuerne på tværs af landet hos vores naboer i syd, da Alvaro Morata sendte bolden i nettet for Spanien mod Tyskland i kamp nr. 2. Dermed var Tyskland nemlig på vej til at gentage fiaskoen fra VM i 2018, hvor de sejlede ud allerede i gruppespillet.

Men ind kom den brandvarme Werder Bremen-angriber, Niclas Fullkrug, fra bænken og med en tordenstøvle sparkede VM-livet tilbage hos tyskerne i det 83. minut med målet til 1-1. 

Tyskland sidder nu kun med det ene point som Fullkrug skaffede, men de har alligevel en ganske fin chance for at gå videre. Alt det sandsynligvis kræver er en sejr over Costa Rica, som Tyskland selvfølgelig bør kunne slå.

Der er dog det aber dabei, at det forudsætter en spansk sejr over japanerne. Hvis Spanien og Japan spiller uafgjort, skal Tyskland vinde med mindst to mål over Costa Rica for at overhale Japan. Og hvis Japan henter en overraskende sejr over La Roja, skal Hansi Flicks mandskab faktisk op og vinde kæmpestort for at overhale Spanien på målscoren. Spanien har nemlig +7 før sidste kamp, hvor Tyskland er -1.

Kan Tyskland så slagte Costa Rica med en storsejr? Det må tiden vise. I hvert fald kommer Die Mannschaft ind til denne kamp i skidt form, for sølle to sejre er det blevet til i de sidste 10 landskampe på tværs af alle turneringer. Ryger Tyskland ud her, vil det være første gang nogensinde, at tyskerne ryger ud i gruppespillet ved to verdensmesterskaber i træk.

Hansi Flick er også i farezonen for at blive den første tyske landstræner i historien, som ikke vinder en eneste af sine tre første VM-kampe. 

Læs mere om Tysklands VM 2022 trup her >

Spil hos ComeOn*