
26. marts 2021
Danmark - Moldova optakt: VM 2022 kvalifikation
Danmark - Moldova | ||
Kampstart: Søndag d. 28. marts kl 18:00 TV: Kanal 5 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
1.05 | 16.00 | 50.00 |
Spil hos Oddset* |
Danmark vs Moldova statistik og historie
Danmark møder Moldova for første gang nogensinde i en international kamp. Det er ganske enkelt meget få erfaringer vi har i dansk fodbold med Moldova, men FC København har dog mødt et mandskab fra Moldova i Europa League i 2017/18. Dengang spillede FCK 0-0 ude og vandt 2-0 hjemme over FC Sheriff i gruppespillet. FC Sheriff havde i øvrigt Moldovas landstræner, Roberto Bordin, som cheftræner dengang, og Nicolai Boilesen spillede i begge kampe for FCK. Det er måske det tætteste vi kommer på reel historik mellem landene.
Moldova er én af kun fire nationer under UEFA, som Danmark aldrig før har mødt. De tre andre er Andorra, Aserbajdsjan og San Marino.
Danmark er på 12. pladsen på FIFA-ranglisten, mens Moldova er nr. 177 i den seneste opdatering i februar. Der er kun tre nationer under UEFA, som er lavere rangeret end Moldova: Liechtenstein (181), Gibraltar (195) og San Marino (210). Det er altså ingen overdrivelse at sige, at Danmark på papiret er et langt bedre hold end modstanderne fra Moldova.
Danmark
Det danske landshold leverede en rigtig god præstation, da Danmark kom fra land i VM-kvalifikationen med en 2-0 sejr i Israel torsdag aften, og der er grund til optimisme forud for dette møde med Moldova på MCH Arena i Herning. Det er ganske enkelt en kamp, som Danmark SKAL vinde, og Kasper Hjulmands tropper er selvfølgelig også storfavoritter. Odds 1.05 på Danmark mod odds 50.00 på Moldova taler sit eget tydelige sprog.
Der er dog lagt op til, at Kasper Hjulmand vil spare på profilerne i dette opgør, og derfor bliver der med stor sandsynlighed skiftet bredt ud i startopstillingen. Danmark stillede ellers op med præcist samme startopstilling i Israel, som de gjorde i kampen forinden mod Belgien i Nations League. Men "never change a winning team" bliver nok ikke mantraet for Hjulmand i denne kamp.
Forvent derfor en startopstilling som bærer præg af, at alle forventer selv reserverne kan køre en sikker sejr hjem mod Moldova.
Hvis Danmark vinder over Moldova vil det være første gang siden kvalifikationen til VM 1998, at Danmark vinder de to første kampe i gruppen. Dengang slog Danmark Slovenien 2-0 i Ljubljana og Grækenland 2-1 i Parken. Danmark kommer ind til opgøret som ubesejret i 18 kvalifikationskampe til EM/VM i træk, og har nu ikke tabt i kvalifikationsregi siden et 1-0 nederlag til Montenegro i København d. 11. oktober 2016.
Moldova
Som allerede beskrevet skal man spejde langt ned af FIFA-ranglisten for at finde Moldova. Vi taler her om noget af det tyndeste øl, europæisk landsholds-fodbold kan byde på.
Moldova var op til VM-kvalifikationen også i aktion i Nations League, hvor de rykkede ned fra Liga C til Liga D. I en gruppe med Slovenien, Grækenland og Kosovo fik Moldova kun ét point i seks kampe, og de sluttede med en målscore på 1-11. Ét mål i seks kampe mod modstandere på, i al beskeden, et væsentlig lavere niveau end Danmark, viser også at Moldova får svært ved at score mod Danmark i Herning.
Moldova lagde fra land i kvalifikationen med 1-1 mod Færøerne hjemme på Zimbru Stadion i Chișinău. Ion Nicolaescu bragte Moldova i front efter små 10 minutter, men det var en kamp hvor Færøerne var mest på bolden og skabte flest chancer. Derfor var det også fortjent, at kampen sluttede 1-1 efter en udligning små 10 minutter før tid fra Færøerne.
Det var landstræner Roberto Bordins første kamp som træner for Moldova, så han kan altså stadig kalde sig ubesejret som landstræner. Spørgsmålet er, om han kan det efter på søndag.
Spilforslag til Danmark vs Moldova odds
Det blev til endnu et clean sheet i Israel, og det var det 11. i de sidste 15 kampe. Moldova scorede dog nok mod Færøerne, men de har kun lavet i alt to mål i deres syv seneste kampe, hvor de har mødt modstandere på lavere niveau end Danmark.
Moldova har også kun vundet én af deres seneste 31 kampe i VM-/EM-kvalifikation. Det var en 1-0 sejr over Andorra på hjemmebane i juni 2019. De er nu uden sejre i 17 kampe i træk med Nations League, venskabskampe og hele pivtøjet, så det vil være katastrofalt, hvis de skulle tage point fra Danmark på søndag. Moldova har tabt ni udekampe i træk, hvor de sidst formåede at vinde med 1-0 ude mod San Marino i november 2018. I de sidste 15 udekampe er det kun blevet til to mål.
Godt nok stiller Danmark formentlig med flere reserver i startopstillingen, men vi har en klar forventning om, at motivationen er på plads. Vi tror Danmark kommer til at kontrollere dette opgør fra start til slut, og bør vinde kampen komfortabelt. Det er dog svært at finde god værdi i oddsene på en dansk sejr, for man skal forholdsvist højt op i målhandicap på Danmark, før det for alvor skæpper i kassen.
I stedet har vi kastet os ud i at afprøve Oddsets nye "Byg Væddemål" funktion. Her vælger vi følgende spil:
- Danmark vinder
- Begge Hold Scorer (Nej)
- Moldova får flest kort point
- Danmark får Over 6,5 hjørne
Det giver i alt et samlet odds 2.50, hvilket bliver vores spilforslag til kampen.