21. november 2022
Spanien - Costa Rica optakt: La Roja kæmpefavoritter mod Navas og Co.
Spanien indleder VM 2022 mod den formodentlige svageste nation i gruppe E Costa Rica. Se Spanien vs Costa Rica optakt og spilforslag her!
Spanien er som altid iblandt favoritterne til at vinde VM trofæet, men de seneste år har været en lang ørkenvandring for de spanske fans, der håber at se deres nation komme langt ved VM 2022 i Qatar. I første opgør står de overfor Costa Rica, der spillede sig til VM med en playoff-sejr over New Zealand.
Et kig på odds hos bookmakerne bevidner om at tiltroen til en overraskelse på kampdag fire ved VM ikke er stor. Hos Comeon er Spanien således nede i odds 1.16 på en sejr, mens der er hele odds 22.00 på en sejr til Costa Rica. Er der klasseforskel på banen mellem de to nationer, eller får vi en af VMs største overraskelser at se på Al Thumama Stadium?
Forneden er vi klar med Spanien vs Costa Rica optakt og spilforslag til onsdagens VM-kamp fra Qatar.
Spanien - Costa Rica | ||
Kampstart: Onsdag d. 23. november kl. 17:00 TV / Stream TV2 Sport X |
||
Odds | ||
1 | X | 2 |
1.16 | 7.50 | 22.00 |
Spil hos ComeOn* |
Spanien vs Costa Rica spilforslag
Spanien er selvfølgelig favoritter her, men oddsene indikerer en favoritværdighed der svarer til Manchester City mod en af Premier Leagues bundhold hjemme på Etihad Stadium. Skal det Enriques tropper være så massive favoritter?
Costa Rica har vundet 10 af deres seneste 13 kampe (V10-U2-T1). Selvom modstanderne har været af blandet kvalitet, så er det et selvtillidsfyldt mandskab der er draget til Qatar. I målet har man den rutinerede Keylor Navas, der roligt kan regne med at få en travl dag på kontoret mod flere spanske spillere, som han stod overfor i hans tid fra Real Madrid.
Spanien har ikke for vane at score mange mål. Kun en gang i deres seneste 14 kampe er man gået fra banen hvor man har scoret fire eller flere mål, selvom man har været kæmpe favoritter i flere af kampene.
Vi satser på en spansk sejr, men det bliver næppe med spansk sambafodbold, der resulterer i en ydmygelse til Costa Rica. Vi satser ikke på at Costa Rica finder vej til netmaskerne, derfor forsøger vi os med et spilforslag på Spanien + U4 mål til odds 1.74 hos ComeOn (fundet under byg-væddemål). Her kan Spanien vinde med både et, to og tre nul, mens en 2-1 sejr også udløser gevinst.
Spanien
Spanien har deltaget i 15 VM-slutrunder igennem tiderne, men resultathøsten er relativ beskeden. Kun en enkelt gang har den fodboldglade nation kunne løfte trofæet. Det var tilbage i 2010, hvor det spanske landshold havde en fremragende generation med spillere som Xavi, Iniesta, Puyol, Ramos, Alonso, Villa og Fernando Torres på holdkortet.
I 2022 hedder stjernerne Gavi, Álvaro Morata og Aymeric Laporte. Ikke just spillere med det samme stjernestøv og det har da også været magert med store resultater for det spanske mandskab i det seneste årti, hvor man røg ud af VM 2014 i gruppespilet, mens man ved det seneste VM røg ud i ottendedelsfinalerne mod værtsnationen fra Rusland. Bedre så det ud ved EM 2020, hvor man tabte til de senere europamestre fra Italien i semifinalen.
Det er et ganske, men spændende landshold som den tidligere FC Barcelona træner Luis Enrique kan stille til start med i 2022. Resultaterne er blevet forbedret efter han er kommet til med blandt andet en gruppesejr i VM kvalifikationen, ligesom den seneste Nations League gruppespil også blev vundet foran naboerne fra Portugal.
Bliver 2022 året hvor Spanien igen kan løfte det prestigefyldte trofæ?
Bud på Spaniens startopstilling: U.Simon; Azpilicueta, Garcia, Laporte, Alba; Gavi, Busquets, Pedri; Sarabia, Morata, F. Torres
Se Spaniens VM 2022 trup her >
Costa Rica
Selvom Costa Rica ikke er levnet mange chancer ved VM 2022, så er det en nation der har stolte traditioner i VM-sammenhæng.
Costa Rica har deltaget i fem VM-slutrunder. Første gang ved 1990 i Italien, mens man også deltog i 2002, 2006, 2014 samt 2018. To gange er det lykkedes for Los Ticos at spille sig videre fra gruppespillet, senest i 2014, hvor man overraskede stort ved at spille sig frem til kvartfinalen ovenpå at have vundet deres gruppe foran Uruguay, Italien og England
Trods flotte resultater, så er det få med profiler i den nuværende trup, hvor de fleste af spillerne til dagligt har deres gang i hjemlige liga, der langt fra kan måle sig med de bedste europæiske ligaer, hvor de spanske spillere render rundt. Kun en håndfuld spillere har europæiske klubber på CV'et, hvor den ubestridte største stjerne er Keylor Navas i målet.
Resultaterne har været flotte i 2022, men hvordan reagerer Costa Rica spillerne, når de står overfor mandskaber, der på papiret et stærkere end dem selv. Kan Luis Fernando Suárez og hans mandskab udrette mirakler i Qatar?
Bud på Costa Ricas startopstilling: Navas; Fuller, Duarte, Calvo, Oviedo; Torres, Borges, Tejeda, Bennette; Campbell, Contreras