Japan - Danmark

22. januar 2021

Danmark møder Japan lørdag ved VM i Herrehåndbold 2021

Japan - Danmark
Kampstart:
Lørdag d. 23. januar kl 20:30
TV:
TV2
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
27.00 32.00 1.001

Spil hos Oddset*

 

Danmark kan sikre kvartfinaleplads med sejr over Japan

Danmark skal op mod Solens Sønner fra Japan i den næste opgave ved VM i Herrehåndbold 2021, og igen ligner det en sikker dansk sejr. Danmark tordnede videre ved VM i Håndbold med en sikker sejr på 32-23 over Qatar torsdag aften, og er nu 99,9% sikre på en plads i kvartfinalerne. I hvert fald skal alt gå galt for Danmark, hvis ikke det skal blive til avancement fra gruppen.

Det er nærmest kun i det mest hypotetiske scenarie, at Danmark ikke længere går videre fra Mellemrunden, og faktisk kan Danmark allerede være sikret kvartfinale-pladsen, når kampen mod Japan fløjtes i gang. Hvis Kroatien slår Argentina tidligere på dagen, lørdag, vil Danmark nemlig være stensikre på avancement. Kroatien og Argentina spiller deres indbyrdes kamp kl. 18.00, og den kamp kan følges på DR2. 

Danskerne imponerer ved Håndbold VM

Vi er nok mange, som havde forventet at Danmark ville lægge fra land ved Håndbold VM i Egypten med sejre på stribe. Modstanderne i kampprogrammet ved VM i Herrehåndbold var i hvert fald ikke prangende på papiret, og det har da også vist sig, at være legende let for Danmark hidtil i turneringen. Masser af spillere har imponeret TV-seernes, eksperterne og landstræner Nikolaj Jacobsen, og det tyder derfor godt for Danmarks chancer for guld, her hvor turneringen nærmer sig den afgørende fase.

Mod Qatar fortsatte Mathias Gidsel og Magnus Bramming de imponerende takter, mens også de store profiler i Mikkel Hansen og Niklas Landin viste god form. Det samme gjorde Simon Hald, som velnok var kampens bedste dansker. Generelt er der flotte præstationer at spore over hele linjen, og vi glæder os til at se hvorledes det fortsætter, når Danmark løbende møder sværere og sværere modstandere ved VM. Kampen mod Japan bliver nok ikke den helt store styrkeprøve, men mandag venter en på papiret meget sværere opgave mod Kroatien. Det kan dog være en kamp, hvor begge land er videre til kvartfinalerne, og derfor "kun" spiller om 1. pladsen i gruppen. At vinde gruppen giver Danmark den fordel, at vi kun skal møde nr. 2, fremfor nr. 1, fra Mellemrunde Gruppe 4. Lige nu topper Sverige den gruppe foran Egypten, Slovenien og Rusland, men alt kan stadig ske i Gruppe 4, hvor kun to point adskiller landene fra nr. 1 til nr. 4.

Emil Jakobsen foran VM-debut mod Japan

I den danske VM-lejr døjer Jacob Holm stadig med en forstuvet ankel, og den skal testes mere i dag (fredag, red.) til træning. Han kan dog snart være på vej tilbage på holdkortet hos Nikolaj Jacobsen, og dermed kan VM måske lakke mod enden for reserven Magnus Bramming, som ellers har gjort det forrygende mod Argentina og Qatar.

En anden spiller vi snart kan få lov at nyde i den danske landsholdstrøje, er VM-debutanten Emil Jakobsen. Han har været i corona-isolation hidtil under VM, og landstræneren har allerede slået fast, at den unge GOG-fløj for sin VM-debut mod Japan.

"Han er mentalt klar. Og han har jo ikke haft nogen former for symptomer, så han skal ud at røre bolden til træning, og så skal han i kamp i morgen (lørdag, red.)", sagde Nikolaj Jacobsen til TV2.

Spilforslag til odds på Danmark mod Japan

Vi står overfor samme scenarie denne gang, som ved de første fire kampe ved slutrunden. Danmark er gigantiske favoritter på 1X2-markedet, og igen er bookmakerne så sikre på en dansk sejr, at man end ikke vil give odds på 2-tallet (dansk sejr). Vi er derfor nødt til at kigge mod andre markeder, hvis vi skal have lidt odds-lir på Danmark mod Japan lørdag aften.

Det er svært at spå om, hvor stort Danmark vinder denne kamp. Hidtil i turneringen har Danmark slået modstanderne komfortabelt med 14, 20, 11 og 9 mål mod Bahrain, DR Congo, Argentina og Qatar. Selv om man kan sætte spørgsmålstegn ved Danmarks motivation til at jagte en storsejr her mod Japan, specielt hvis Danmark allerede er videre til kvartfinalen før kampstart, kunne man gøre det samme før starten på flere af de øvrige kampe. Danmark har på intet tidspunkt ved dette VM været tvunget til at jagte storsejre, og selv med masser af reserver i spil og profiler på bænken, har Danmark slået modstanderne stort.

Japan er også et hold, som Danmark skal kunne besejre stort. Japan er mere eller mindre færdige ved dette VM, men kender man Solens Sønner ret, så arbejder de til sidste fløjt, og gør formentlig også deres eget omklædningsrum rent efter kampene. Sådan er japansk kultur, og de kommer bestemt ikke til at give op her mod de regerende verdensmestre. Det kan derfor blive en sværere kamp end som så mod de hurtige japanere, som altid er arbejdssomme og parate til at løbe kontra på alle muligheder. Hvis Danmark slækker lidt på arbejdsmoralen i returløbene, bliver det nok ikke til en kæmpe sejr. 

Japan åbnede deres VM med 29-29 mod Kroatien, 29-31 mod Qatar og 30-29 over Angola i indledende gruppespil, og i Mellemrunden tabte de 24-28 til Argentina. De har altså spillet tætte kampe hele vejen, og viste også mod Kroatien i VM-premieren, at de ikke er noget walkover-hold. Vi tror dog alligevel på at Danmark vinder komfortabelt. Danmark har spillet rigtig godt, og hentet store sejre, uden for alvor at tænde for det store blus.

Vores gæt er, at Danmark vinder med 7-9 mål til odds 3.85 hos Oddset. 

Spil hos Oddset*