
12. maj 2020
FC Köln - Mainz: Vigtige point på spil i den nederste del af tabellen
Søndagens tidlige Bundesliga kamp står mellem FC Köln og Mainz på Rhein Energie Stadion i 26. runde. Her venter den første kamp for begge hold efter en pause, som har varet i over to måneder for begge holds vedkommende ovenpå Corona-lockdown. Både Köln og Mainz spiller om vigtige point i den nederste del af tabellen, hvor det med kun ni runder tilbage begynder at spidse til. Der er kick off søndag d. 17.5 - 2020 kl. 15:30, og kampen kan ses hos Viasat med TV3 Sport og Viaplay eller med livestream hos bookmakerne.
Det er ikke overraskende hjemmeholdet fra Köln, som er favorit hos bookmakerne. Hjemmeholdet ligger bedst til i tabellen og spiller på eget græs, selvom det bliver uden tilskuere. Der er i skrivende stund odds 2.00 på en sejr til Köln hos Youbet, mens en sejr til gæsterne fra Mainz belønnes med odds 3.70. En pointdeling giver ligeledes odds 3.70. Løber hjemmeholdet afsted med en favoritsejr eller kan gæsterne overraske? Vi kommer med vores bud på et spilforslag til kampen i optakten forneden.
Mainz jagter vitale point i bunden af tabellen
Köln havde inden Coronaen brød ud gang i en flot stime på tre sejre i fire opgør, hvor det eneste nederlag faldt til topholdet fra Mönchengladbach. Dermed faldt pausen også på et ubelejligt tidspunkt for Die Geißböcke, der med sejrene kravlede et stykke væk fra bunden, hvor de nu har 10 point ned til Düsseldorf på 16. pladsen under stregen.
Det bør derfor også være et hjemmehold der kommer motiveret ud til mødet på RheinEnergieStadion, hvor man slog Schalke med hele 3-0 i den seneste hjemmekamp. Et resultat som også bør give optimisme hos hjemmeholdets fans, der dog som alle andre kan have svært ved at vide hvor holdene står i niveau og form efter en lang pause hvor der kun har været kort tid til at træne sammen.
På den anden side bør gæsterne have nydt godt af pausen, der kom på et kærkommen tidspunkt. Selvom det blev til fire point i de sidste to kampe, har spillet på især fremmede græs ikke været godt for gæsterne, der senest tabte med 4-0 til Wolfsburg. Med kun 4 point ned til stregen er ingenting afgjort for gæsterne endnu, der kan se frem til ni nervepirrende kampe den kommende periode, inden deres skæbne bliver afgjort.
Niklas Hauptmann og Ismail Jakobs forventes ude hos hjemmeholdet, mens gæsterne må undvære Robin Zentner.
Læs også: Bundesliga tilbage - de første kampe og odds klar
Spilforslag: FC Köln stærkest på hjemmebane
På papiret ligner det et tæt opgør, mellem FC Köln og Mainz, der bør blive en åben affære mellem to mandskaber, som gerne vil spille offensivt fodbold. Vi mener dog, at hjemmeholdet skal stå med de bedste kort på hånden inden søndagens møde. Köln har hentet otte sejre i deres seneste 11 Bundesliga kampe, og har ligeledes vundet fem af deres seneste seks hjemmekampe. Det vidnede om et hold der havde stor selvtillid inden pausen, og hvis Markus Gisdols tropper kan finde det spil frem igen, bør der ligge tre point og vente på RheinEnergieStadion.
Köln har ikke tabt i deres seneste ni hjemmekampe mod Mainz og kun tabt en gang til dem på hjemmebanen siden 1980. Ikke desto mindre endte sæsonens første møde mellem de to mandskaber med 3-1 til Mainz, hvilket betyder at Köln skal ud at revanchere det nederlag søndag eftermiddag. Vi satser på 1-tallet til odds 2.00 hos Youbet, der bliver vores spilforslag til Bundesliga mødet mellem FC Köln og Mainz.