
25. oktober 2019
Manchester City - Aston Villa: Svær kamp for The Villans
Guardiola og Manchester City mandskabet er kæmpe favoritter til at hente en sejr lørdag eftermiddag hjemme på Etihad Stadium, når oprykkerne fra Aston Villa kommer på besøg. Læs Manchester City - Aston Villa optakt med statistik og spilforslag her!
Manchester City kom tilbage på sejrssporet i sidste weekend, da Crystal Palace blev besejret med 2-0. Lørdag eftermiddag venter en af de store "must win" kampe for Guardiola og City mandskabet, når Aston Villa gæster Etihad Stadium i 10. runde af Premier League. Selvom gæsterne har fået en flot start på sæsonen, hvor de inden 10. spillerunde ligger på en 12. plads, så bør niveauforskellen være markant på de to mandskaber, hvilket odds 26.00 på en udesejr også er med til at indikere.
Opgøret sparkes i gang lørdag d. 26. oktober kl. 13:30 og kan følges direkte på TV3+ og ViaPlay.
Manchester City vs Aston Villa statistik
- Aston Villa har kun vundet en ud af deres seneste 10 kampe mod Manchester City (V1-U1-T8). En 3-2 sejr tilbage d. 28. september 2013.
- Sidste kamp mellem Manchester City og Aston Villa blev spillet på Etihad Stadium d. 5. marts 2016 hvor Manchester City vandt med 4-0. Her scorede bla. Agüero og Sterling, som begge stadig er i City truppen.
- Aston Villa har tabt ni kampe i træk mod Manchester City på udebane.
- Manchester City kan tangere deres længste stime af sejre mod en specifik modstander på hjemmebane med en sejr over Aston Villa lørdag eftermiddag (10 sejre over Wolverhampton fra 1900-1937 + 10 sejre over Newcastle fra 2017 - nu)
- Manchester City har scoret mindst tre gange i de seneste syv hjemmekampe mod Aston Villa.
- Manchester City har tabt en af de første fire kampe i sæsonen på hjemmebane (V2-U1-T1). Det samme antal som City har tabt i de tre foregående sæsoner (2016: V11-U7-T1, 2017: V16-U2-T1, 2018: V18-U2-T1).
- Kevin De Bruyne har leveret otte assist i denne sæson, hvilket er fire mere end David Silva, som har leveret næst flest assist i denne Premier League sæson.
- Aston Villa har vundet tre sejre i de første ni kampe (V3-U2-T4). Ligeså mange sejre som de formåede at hente i hele deres seneste Premier League i 2015/16 (V3-U8-T27).
Manchester City
Der var store forventninger til Manchester City inden sæsonstart, hvor de forsvarende Premier League mestre var store favoritter hos bookmakerne til at løbe afsted med Premier League titlen endnu en sæson. Allerede ni kampe inde i sæsonen er den favoritværdighed dog tippet over til Liverpool, efter City mandskabet har smidt otte dyrebare point.
Selvom Liverpool smed point for første gang i sæsonen i sidste runde mod Manchester United, er der stadig seks point op til Liverpool for Manchester City. Med tanke på hvor få point Liverpool mandskabet smed i sidste sæson, er der derfor ikke råd til alt for mange yderligere pointtab for hjemmeholdets vedkommende.
Manchester City har haft en god optakt til opgøret med to sejre i den forgangne uge over hhv. Crystal Palace i Premier League og senest i midtugen, hvor det blev til en 5-1 sejr over Atalanta i Champions League. Her viste både Agüero og Sterling, hvor farlig en angrebsduo de er oppe i front for Cityzens med fem scoringer. Mod oprykkerne fra Aston Villa bør de igen få gode arbejdsbetingelser, hvis Guardiola vælger at starte med dem inde. Med mange kampe i benene og et tæt kampprogram, virker det ikke utænkeligt, at der bliver rokeret rundt hos hjemmeholdet.
Den spanske manager må fortsat se bort fra Laporte og Sane, som sidder ude med skader, mens Rodri er tvivlsom. Ellers kan City glæde sig over at have alle mand klar til opgøret.
Aston Villa
Gæsterne fra Aston Villa var bookmakernes favorit til at rykke direkte ned inden sæsonstart. Dean Smith har dog gjort et fortrinligt arbejde på Aston Villa bænken, hvor han har ført The Villans et godt stykke væk fra nedrykningsstregen efter de første ni runder. Her står Aston Villa noteret for 11 point, som rækker til en 12. plads.
De seneste to runder har kastet seks point af sig for Birmingham-klubben, der allerede en fjerdedel inde i sæsonen har hentet ligeså mange sejre som i deres seneste sæson i Premier League for fire år siden. Ikke siden 2010 er det lykkedes for gæsterne at hente tre sejre i Premier League, men her skal tingene også gå op i en højere enhed, hvis Aston Villa mandskabet skal lykkes med at hente en sejr over City. Selvom gæsterne kommer ind til opgøret med to sejre over hhv. Norwich og Brighton, så er der, med respekt for de to mandskaber, alligevel noget helt andet styrkeforhold som Aston Villa står overfor lørdag eftermiddag på Etihad Stadium.
Gæsterne må se bort fra midtbanespilleren Jota, som sidder ude med en skade.
Spilforslag til Manchester City - Aston Villa
Der er ingen tvivl om at Manchester City går ind til opgøret mod Aston Villa som kæmpe favoritter. Alt andet end en sikker sejr vil gå under betegnelsen fiasko for hjemmeholdets vedkommende. Det har bookmakerne dog allerede luret, hvor linjen de fleste steder hedder -2,5 inden kampstart. Idet vi har svært ved at finde værdi på 1X2 og handicap markederne kigger vi i stedet på kort spil, hvor vi forventer at gæsterne kommer til at rage mange kort til sig.
Manchester City bør komme til at have bolden meget i denne kamp, hvor vi forventer at Aston Villa godt kan komme ud i nogle situationer, hvor de kommer til at halse efter City spillerne. Gæsterne har skrabet flest kort sammen i to af deres seneste tre udekampe i Premier League, og vi forventer også det bliver tilfældet lørdag eftermiddag. Derfor forsøger vi os med et spilforslag på Aston Villa 0 på kort markedet til odds 2.30 hos Bet365. Her er der gevinst, hvis Aston Villa får flest kort i kampen.