VM 2019: Nikola Karabatic i lyn comeback, måske VM-klar?

15. januar 2019

VM 2019: Nikola Karabatic i lyn comeback, måske VM-klar?

Frankrigs dobbelte verdensmestre måtte for lidt over tre måneder siden se deres VM drømme lidt lidt af et knæk, da superstjernen Nikola Karabatic blev skadet i en klubkamp. Skaden i hans venstre fod kostede i første omgang en operation og lægerne vurderede i første omgang en pause på fire til seks måneder.

En pause på den første estimeret længde ville med sikkerhed, gøre at Karabatic ikke ville kunne nå VM, men på mirakuløs vis er den 34-årige stjerne nu blevet så klar, at han er stødt til den franske trup og nu træner med. De næste par dage vil vise om Karabatic vil være i stand til at bidrage til landstræner Didier Dinarts hold, og først derefter besluttes det om Karabatic indskrives i den aktive holdopstilling, som må indeholde 16 spillere i alt.

Dinarts: "Karabatic kommer kun med hvis han kan bidrage"

Alle hold ved VM har tre udskiftninger de kan lave i løbet af VM og Frankrig overvejer nu om de vil bruge en af deres udskiftninger på at få superstjernen ind i deres trup.

Landstræner Didier Dinarts har dog gjort det klart at Nikola Karabatic kun indskrives i truppen, hvis han er i stand til at bidrage, så der er altså en reel risiko for at Karabatic må tage tomhændet hjem fra VM i Tyskland og Danmark, såfremt hans skade ikke er helet nok op, til at hans landstræner ønsker at benytte ham.

Frankrig er kommet planmæssigt fra land i deres indledende gruppe med tre sejre og ligger nummer et i gruppe A. Hvis Frankrig vinder deres to sidste kampe mod Tyskland og Rusland i den indledende gruppe, tager de 4 points med over i mellemspillet og har dermed gode muligheder for en semifinaleplads og et forsvar af deres VM titel fra 2017.

Se VM 2019 Kampprogram >

Stillingen i gruppe A

Hold Kampe Points
1. Frankrig 3 6
2. Tyskland 3 5
3. Rusland 3 4
4. Brasilien 3 2
5. Serbien 3 1
6. Korea 3 0